Ravnebanner

Flag, der indholdte en ravn, some blev brugt af vikingehøvdinge.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
For alternative betydninger, se Ravnen. (Se også artikler, som begynder med Ravnen)


Ravnebanneret, Ravneflaget eller bare Ravnen, (Oldnordisk: hrafnsmerki; Middelengelsk: hravenlandeye) var et flag båret af forskellige vikingehøvdinger og andre skandinaviske herskere i løbet af 9., 10. og 11. århundrede. Flaget var, som afbildet i nordiske illustrationer, groft trekantet med en afrundet yderkant, hvor der hang frynser. Formen minder om de "vejrhaner", som var på vikingernes langskibe.

Flaget var rødt eller rødgult med et anker langs overkanten. I flaget var der en sort eller mørkeblå ravn, og langs kanterne var der en bort. Ravnen kan være et symbol på Odin, der ofte blev afbildet med sine to ravne Hugin og Munin. Dette skulle skabe frygt blandt fjenden, da man påberåbte sig Odins magt.

Detalje fra Bayeux-tapetet, der viser en normannisk ridder, der bærer Ravneflaget

Det berettes, at flaget blev brugt af Regnar Lodbrog og hans sønner samt af Knud den Store og Harald Hårderåde.

Om flaget Ravnen sagde man, at når den slog med vingerne, så spåede det sejr for danerne.

Moderne brug

redigér

Ravnefanen bruges stadig i dag som fanen for Gardehusarregimentet 1/I Panserinfanterist kompagni.[1]

Se også

redigér

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 
Ravnefanen, brugt af flere vikingehøvdinge på deres krigs- og handelsflåder, i årene 800-1000.