Regeringen Mette Frederiksen II
For alternative betydninger, se Regeringen Mette Frederiksen. (Se også artikler, som begynder med Regeringen Mette Frederiksen)
Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. De har tilsammen 89 mandater bag sig i Folketinget.[2] Selvom dette ikke er et flertal af Folketingets mandater, er det en de facto flertalsregering, da tre af de fire nordatlantiske folketingsmedlemer i Folketinget repræsenterer søsterpartier til Venstre og Socialdemokratiet og disse medlemmer traditionelt blander sig uden om dansk indenrigspolitik.[3]
Regeringen Mette Frederiksen II | ||||
---|---|---|---|---|
![]() Danmarks 79. regering | ||||
2022 – i dag | ||||
Nuværende regering | ||||
![]() Regeringen Mette Frederiksen II præsenteres for første gang samlet for offentligheden på Amalienborg Slotsplads | ||||
Dannet | 15. december 2022 (0 år og 290 dage siden) | |||
Forkortelse | SVM-regeringen | |||
regeringen.dk | ||||
Ministre og partier | ||||
Dronning | Margrethe 2. | |||
Vicestatsminister og økonomiminister | Jakob Ellemann-Jensen | |||
Antal ministre | 23 | |||
Regeringspartier | Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne | |||
Parlamentarisk situation | Flertals- og flerpartiregering[fn 1] | |||
Mandater |
88 / 179 (49 %) | |||
Historie | ||||
Valg | Folketingsvalget 2022 | |||
Valgperiode | 2022- | |||
Regeringsgrundlag | Ansvar for Danmark | |||
|
Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som hidtil ledede en regering bestående af Socialdemokratiet alene. Ved dronningerunden efter folketingsvalget 1. november 2022 ønskede et flertal imidlertid, at hun skulle undersøge mulighederne for at danne en flertalsregering. Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe 2., at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering.[2] Samme aften bekræftede Kongehuset regeringsdannelsen.[4] Radikale Venstre meddelte tidligere på dagen, at de hverken ville være støtteparti eller opposition til den nye regering.[5]
Partiformændene Mette Frederiksen (A), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag[6] på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor Dronning Margrethe modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.[2][7]
Organisering Rediger
Regeringen blev dannet som følge af en kongelig resolution,[8] hvori det fastsattes, hvem der udnævnes til minister og hvilke ressortområder disse skal forvalte.[9] Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der alle tre sidder i det nyoprettede Udvalget for Regeringsledelse.[10] Regeringen består af i alt 23 ministre, hvoraf 11 er socialdemokratiske, 7 er fra Venstre og 5 er fra Moderaterne.[11]
Sammenlignet med forgængeren Regeringen Mette Frederiksen I oprettes der to nye ministerier, Økonomiministeriet og Ministeriet for Digitalisering og Ligestilling, der forvaltes af henholdsvis Troels Lund Poulsen og Mette Bjerre begge fra Venstre. Indenrigs- og Boligministeriet deles op, således at Sophie Løhde bliver indenrigs- og sundhedsminister, og Pernille Rosenkrantz-Theil bliver social- og boligminister.[12][13] Ni socialdemokratiske ministre fra Regeringen Mette Frederiksen I blev ikke genudnævnt som ministre, da regeringenskonstellationen gik fra at være en et-partiregering til en flerpartiregering bestående af tre partier.[14]
Det var ifølge flere medier opsigtsvækkende, at Jakob Engel-Schmidt blev udnævnt til kulturminister, fordi man forventede, at partifællen og tidligere teaterdirektør Jon Stephensen skulle indtage posten.[15] Som kulturminister er det også usædvanligt at sidde i de to centrale regeringsudvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.[16] To af de 23 ministre, begge fra Moderaterne, var ikke medlemmer af Folketinget ved udnævnelsen. Lars Aagaard kom fra en stilling som direktør i Dansk Energi og blev klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og erhvervskvinde Christina Egelund blev uddannelses- og forskningsminister.[17]
Der er en overvægt af mænd blandt ministrene, da 35 % af dem er kvinder.[18] Otte ud af de 23 har ikke tidligere ministererfaring.[19] Gennemsnitsalderen er 43 år.[11]
Ministerrokader Rediger
6. februar 2022 Rediger
Grundet Jakob Ellemann-Jensens sygeorlov blev Troels Lund Poulsen udnævnt som fungerende forsvarsminister.
9. marts 2023 Rediger
Stephanie Lose indtrådte i regeringen som "minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger" til aflastning af økonominister Troels Lund Poulsen, mens han også var fungerende forsvarsminister.
1. august 2023 Rediger
Som følge af Jakob Ellemann-Jensens raskmelding ophørte Troels Lund Poulsen med at være fungerende forsvarsminister, og Stephanie Lose udtrådte af regeringen igen.
22. august 2023 Rediger
Blot 3 uger efter Jakob Ellemann-Jensen vendte retur fra sin sygemelding foretages på hans foranledning en ændring af ministrenes resortområder ved en kongelig resolution. Troels Lund Poulsen overtog som forsvarsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen overtog som økonomiminister. Jakob Ellemann-Jensen fortsatte som vicestatsminiser.
Fodnoter Rediger
- ^ Regeringen regnes for en flertalsregering, da den udover de tre regeringspartiers tilsammen 88 mandater (89 før Jon Stephensen blev løsgænger) støttes af mindst 3 nordatlantiske mandater.[1]
- ^ a b Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden d. 27. juni 2019.
- ^ Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden d. 2. maj 2022.
- ^ Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden d. 4. februar 2022.
Referencer Rediger
- ^ Danmark får ny regering: "Det betyder ikke, vi er enige om alt". Altinget.dk 13. december 2022.
- ^ a b c Olivia Høj; Emil Eller (13. december 2022). "Mette Frederiksen: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne går i regering sammen". dr.dk.
- ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/mette-frederiksen-har-dannet-flertalsregering
- ^ Kongehuset (13. december 2022). "Regeringsdannelse". Pressemeddelelse. Hentet 13. december 2022.
- ^ Theodora Zander Renard; Emil Eller (13. december 2022). "Radikale er ude af regeringsforhandlinger: 'Jeg tror, vi kan gøre en større forskel ved at stå udenfor'". dr.dk.
- ^ Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering, Statsministeriet, 14. december 2022, Wikidata Q115727854 .
- ^ Statsministeriet (15. december 2022). "Regeringen Mette Frederiksen II". Pressemeddelelse.
- ^ Statsministeriet (15. december 2022). "Statsministeriets forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium". Hentet 16. december 2022.
- ^ "Statsministeriets forestilling om udnævnelse af et nyt ministerium" (PDF). stm.dk. Statsministeriet. 15. december 2022. Hentet 15. december 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Statsministeriet (15. december 2022). "Regeringen Mette Frederiksen II" (dansk). Pressemeddelelse. Hentet 15. december 2022.
- ^ a b Bohr, Jakob Kjøgx (15. december 2022). "Her er SVM-regeringens ministre". tv2.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ Lund, Sine Riis (15. december 2022). "Sådan flytter regeringen rundt på ressortområder". Altinget. Hentet 15. december 2022.
- ^ Jørgensen, Peter (15. december 2022). "Her er hele regeringens ministerhold". Politiken. Hentet 15. december 2022.
- ^ Eller, Emil (15. december 2022). "Ni socialdemokrater mister ministerposter: 'Det var sjovere at køre her for 3,5 år siden'". dr.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ Christensen, Maiken Brusgaard (15. december 2022). "Han havde opgivet ministerhåbet og var trukket i "hyggebuksen", da Løkke pludselig ringede". tv2.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ Svane, Elisabet (15. december 2022). "Elisabet Svane: Old boys network sidder tungt på regeringen". Politiken. Hentet 15. december 2022.
- ^ Eller, Emil (15. december 2022). "Løkke hiver to ministre ind udefra: Den ene kender Christiansborg - den anden kender stofområdet". dr.dk. Hentet 15. december 2022.
- ^ "Mette Frederiksen ærgrer sig over få kvinder i regeringen". Politiken. Ritzau. 15. december 2022. Hentet 15. december 2022.
- ^ Lønstrup, Katrine Falk; Bruhn, Malte (15. december 2022). "Her er den nye regering: Ellemann skal være forsvarsminister – Løkke er udenrigsminister". Altinget. Hentet 15. december 2022.
Foregående: | Danmarks regeringer | Efterfølgende: |
Regeringen Mette Frederiksen I 27. juni 2019 – 15. december 2022 |
Regeringen Mette Frederiksen II Siden 15. december 2022 |