Renaud Camus

fransk skribent og politisk aktivist

Jean Renaud Gabriel Camus (født 10. august 1946 i Chamalières, Frankrig), udtale [ʁəno kamy], er en fransk politolog, forfatter, nationalist og konspirationsteoretiker,[1][2] der med udgangspunkt i begrebet "befolkningsudskiftning" argumenterer for, at en global elite kæmper for at udskifte de europæiske folkeslag med ikke-europæiske folkeslag. Camus regnes både i Frankrig og andre steder for en af de mest indflydelsesrige tænkere på den yderliggående højrefløj.[3]

Renaud Camus

Renaud Camus i 2018.
Personlig information
Pseudonym Denis Duparc,
Tony Duparc,
Denis Duvert,
Antoine du Parc,
Denise Camus,
J.-R.-G. du Parc,
J.R.G Le Camus Rediger på Wikidata
Født Jean Renaud Gabriel Camus Rediger på Wikidata
10. august 1946 (77 år) Rediger på Wikidata
Chamalières, Frankrig Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Bopæl château de Plieux Rediger på Wikidata
Politisk parti Parti Socialiste, Souveraineté, identité et libertés, Parti de l'in-nocence Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted université Paris-Panthéon-Assas,
St Clare's, Oxford,
Institut d'études politiques de Paris,
Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne med flere Rediger på Wikidata
Medlem af Europæiske Nationale Modstand Råd Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Politisk aktivist, forfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Hendrix College (1971-1972), New York University (1971-1972) Rediger på Wikidata
Kendte værker Dagbog (fra 1987) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Jean-Ferré-prisen (2015),
Amic-prisen (1996),
Goncourt des animaux (2003),
Fénéon-prisen (1977) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Renaud Camus' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Camus har studeret filosofi og jura og underviste i 1971-72 i fransk litteratur ved New York University og Hendrix College i Arkansas.[4] Han blev oprindelig kendt i franske litterære kredse som romanforfatter og en pioner inden for homoseksuel litteratur. Bogen Tricks fra 1968 om hans seksuelle erfaringer er hans mest oversatte værk.[3] Som ung var han medlem af det franske socialdemokrati, Parti Socialiste, men stiftede i 2002 sit eget parti med navnet "Parti de l’In-nocence", der gik ind for et stop for al indvandring til Frankrig og for at sende indvandrere og deres familier tilbage til oprindelseslandet.[3]

Teorien om "befolkningsudskiftning" eller ”den store udskiftning” stammer fra et værk af Camus fra 2012 (Le Grand Replacement). Teorien bygger på et pessimistisk verdenssyn, hvor der argumenteres for, at den vestlige kultur og etnicitet er eksistentielt truet af ikke blot indvandringen, men også af den vestlige kulturs egen kulturelle fordærv.[5]

Begrebets anvendelse i Danmark og udlandet redigér

I Danmark er begrebet "befolkningsudskiftning"[6] blevet anvendt af Morten Uhrskov Jensen i hans bøger og blogs, efter at han læste en artikel i Weekendavisen om Camus.[7]

Rasmus Paludan har også anvendt begrebet i sine YouTube-videoer og i en partilederdebat i forbindelse med Folketingsvalget 2019. Herudover er begrebet blandt andet blevet brugt af den højreekstreme, men ikke-voldelige bevægelse, Generation Identitær.[5] Gerningsmanden bag Moskéangrebet i Christchurch, Brenton Tarrant, udsendte manifestet 'Den store Udskiftning' inden han dræbte 51 muslimer.[7] Også den anklagede ved masseskyderiet i El Paso i Texas i august 2019 henviste til "den store udskiftning".[3]

Henrik Toft Jensen, lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet, og Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet, afviser begge konspirationsteorien om befolkningsudskiftning. Ifølge Brian Arly Jacobsen vil det bl.a. kræve en hel række dramatiske og urealistiske demografiske ændringer, før sådan en udvikling ville kunne finde sted, og desuden er der ikke politisk flertal i hverken Danmark eller i Europa for at åbne op for indvandring fra de muslimske lande.[7]

Referencer redigér

  1. ^ Taguieff, Pierre-André (2015-03-18). La revanche du nationalisme: Néopopulistes et xénophobes à l'assaut de l'Europe (fransk). Presses Universitaires de France. s. 71. ISBN 9782130729501. Til [teorien om en udskiftning gennem masseindvandring], som selv hævder at være en iagttagelse eller en beskrivelse, bliver i "anti-udskiftnings"-visionen en konspirationsteori, som tildeler "udskiftnings"-eliten et ønske om at skabe den "Store Udskiftning".
  2. ^ Korte, Barbara; Wendt, Simon; Falkenhayner, Nicole (2019-03-27). Heroism as a Global Phenomenon in Contemporary Culture (engelsk). Routledge. ISBN 9780429557842. Denne konspirationsteori, som først blev formuleret af den franske filosof Renaud Camus, har vundet meget opmærksomhed i Europa siden 2015.
  3. ^ a b c d The Man Behind a Toxic Slogan Promoting White Supremacy. Artikel i New York Times 20. september 2019.
  4. ^ Renaud Camus: Biographie. Besøgt 2. december 2019.
  5. ^ a b Rapport: Den ekstreme højrefløjs sprogbrug siver ind i mainstreampolitik, berlingske.dk, 13. juli 2019, hentet 1. december 2019
  6. ^ Udtrykket 'Befolkningsudskiftning' blev anvendt af Sune Dalgård i 1990. Se side 7 i http://www.dendanskeforening.dk/files/files/Årsskrift%202022.pdf
  7. ^ a b c Detektor: Forudsigelser om Den store Udskiftning er 'noget værre vrøvl', dr.dk, 20. juni 2019, hentet 1. december 2019