Retstradition kan betegenes som en retskilde.[1] Retstradition omfatter den kontinuitet, der består i, at et lands retskilder har reguleret et bestemt område.[2] Hvis en påtænkt ny regel regel er i strid med et lands retstradition, vil dette faktum typisk være et argument imod, at den nye regel får retskraft i landet.[2] Hvorimod det taler som et argument for at indføre den nye regel, hvis den nye regel er i overensstemmelse med landets retstradition.[3]

EU spænder over flere retstraditioner redigér

Efterhånden som EU har udvidet sig ad flere omgange og nu omfatter mere end 20 medlemsstater er det bleve klart, at nogle EU-lande har en retstradition, mens andre EU-landene har en anden retstradition.[4] Eksempelvis kodificerer Tyskland og Frankrig mere end Danmark gør; mens Danmark anvender uskrevne retskilder og lovens forarbejder til lovfortolkning.[5] Netop Danmarks anvendelse af en lovs forarbejder har gjort implementering af EU-direktiv vanskelig,[6] og det har medført kritik fra EU. For nu skal EU udvikle over-nationale retsakter på tværs af flere retstraditioner.[7]

Litteratur redigér

Referencer redigér

  1. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:23)
  2. ^ a b (Eyben 2016:394f)
  3. ^ https://udbudslov.dk/wp-content/uploads/2021/03/gennemfoerelsen_af_udbudsloven_og_den_danske_retstradition.pdf
  4. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Rytter_Grundrettigheder_2000.pdf
  5. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  6. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  7. ^ https://www.notat.dk/artikler/2015/forskellige-traditioner-bag-eus-retspraksis
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.