Retten i Aarhus
Retten i Aarhus (eller Byretten i Aarhus) har til huse i Tinghuset på Vester Allé og i bygningen Kannikegade 16 i Aarhus.
Retskredsen for Retten i Aarhus dækker Aarhus, Odder og Samsø Kommuner med ca. 320.000 indbyggere i alt.[1]
Fra 1993 til 2009 havde Retten i Aarhus også en landsdækkende funktion idet den administrerede Bilbogen og Personbogen for hele landet fra de blev oprettet i 1993. Og ligeledes Andelsboligbogen fra den blev oprettet den 1. januar 2005. Fra 1. maj 2009 blev disse funktioner overført til Tinglysningsretten i Hobro.[2]
BygningerneRediger
Tinghuset ligger placeret mellem Landsarkivet og Aarhus Arrest og er den største af Rettens to bygninger. Det er tegnet af arkitekterne K.A. Ludvigsen og Julius Hansen og stod færdig i 1906. Bygningens dekorationer, inklusiv de to løver i bronze som pryder indgangspartiet, er udført af Karl Hansen Reistrup. Tinghuset var oprindeligt indrettet til politivagt med detentionslokaler, stadslogens kontor, byfogeden og forligskommissionen, arrestforvarerens bolig og til amtsrådssal, men fungerer i dag alene som retsbygning. Tinghuset gennemgik omfattende renovationer og indvendige moderniseringer i årene 1998-2004 og igen i 2014-15.
Kannikegade 16 kendes i dag som "Postpalæ'et" i daglig tale og hed oprindeligt "Århus Post- og telegrafbygning". Den røde bygning er tegnet af Hack Kampmann og stod klar til indflytning i 1905.
Se ogsåRediger
ReferencerRediger
- ^ "Om Retten i Aarhus". domstol.dk. Hentet 19. juni 2015.
- ^ "Bil-, Person- og Andelsboligbogen, samt Centralregistret for testamenter flytter". domstol.dk. 30. marts 2009.
Eksterne henvisningerRediger
- Domstol.dk: Retten i Aarhus
Spire Denne artikel om en offentlig myndighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata. |