Rettighed er et begreb indenfor retsvidenskaben. Det defineres som den juridiske eller moralske berettigelse til at gøre eller forbud mod at gøre noget, eller til at tage eller ikke at tage en ting, anerkendelse eller anden form for handling til/fra nogen eller sig selv indenfor civilsamfundet. Rettigheder tjener som regler for handlinger mellem mennesker og placerer på den måde forpligtelser på grupper eller individers handlinger (for eksempel, hvis en person har retten til liv, betyder dette at andre ikke kan tage sig den frihed at slå ham ihjel).

De fleste moderne fortolkninger af rettighedsbegrebet er universalistiske og egalitære — med andre ord gives lige rettigheder til alle mennesker. Der findes to centrale moderne fortolkninger af rettigheder: på den ene side fastholder ideen om naturlige rettigheder at der er en bestemt række rettigheder i naturen som ikke legitimt kan ændres af nogen menneskelig magt. På den anden side er ideen om juridiske rettigheder, som fastholder at rettigheder er et menneskeskabt begreb, skabt af samfundet, udøvet af regeringer og i konstant forandring.

Som kontrast hertil var de fleste fortidige fortolkninger af rettighedsbegrebet hierarkiske, hvor forskellige folk fik forskellige rettigheder, og nogle havde flere rettigheder end andre. For eksempel betød en fars ret til at blive respekteret af sin søn ikke nødvendigvis at faderen havde pligt til at gengælde den respekt, og kongers guddommelige ret til at have den absolutte magt over deres undersåtter var dominerende i mange år. Ideen om naturlige rettigheder blev udviklet i Salamancaskolen i slutningen af det 16. århundrede, og fik først bred opbakning næsten 200 år senere, i oplysningstiden.

Generelt betragtes det ikke som nødvendigt at en rettighed skal kunne forstås af den som besidder rettigheden; på den måde kan rettigheder anerkendes på andres vegne, såsom med børns rettigheder, dyrs rettigheder eller rettigheder for folk, som er erklæret mentalt ude af stand til at forstå deres egne rettigheder. Rettighederne skal dog forstås af nogen hvis de skal have en juridisk eksistens, så forståelsen af rettigheder er et socialt krav for eksistensen af samme. Rettigheder sikrer individet mod, at det politiske flertals gennemtruffer sin vilje uhæmmet.[1] Betegnelsen rettigheder omfatter såvel frihedsrettigheder som menneskerettigheder.[2][3]

Vigtige dokumenter

redigér

Siden 1945 har disse samlinger af rettigheder relevans for Danmark

Se også

redigér

Videre læsning

redigér
  • Jens Elo Rytter (2023): Individets grundlæggende rettigheder. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761944726
  • Sarah Emilie Ginsborg & Andreas Liebmann (2014): Kompendium i Individets grundlæggende rettigheder. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 9788792678577

Referencer

redigér
  1. ^ Jens Elo Rytter (2013): Individets grundlæggende rettigheder på books.google.dk
  2. ^ frihedsrettigheder på lex.dk
  3. ^ menneskerettigheder på lex.dk
  4. ^ Magna Carta på parliament.uk
  5. ^ Bill of Rights 1689 på parliament.uk
  6. ^ Menneskerettighedserklæringen på lex.dk
  7. ^ Bill of Rights: The 1st Ten Amendments på billofrightsinstitute.org
  8. ^ https://www.justice.gc.ca/eng/csj-sjc/rfc-dlc/ccrf-ccdl/
  9. ^ https://www.cga.ct.gov/PS98/rpt%5Colr%5Chtm/98-R-0143.htm
  10. ^ FN (1948): Verdenserklæringen om Menneskerettighederne på ohchr.org
  11. ^ Menneskerettigheder på um.dk
  12. ^ Europarådet (1950): Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (siden 1992 inkorporeret i dansk ret) på echr.coe.int
  13. ^ side 28 i Internationale menneskerettighedskonventioner og dansk ret på ft.dk
  14. ^ Danmarks Rige Grundlov (1953) på retsinformation.dk
  15. ^ EU (2009): Lissabontraktaten (gælder siden d. 1. december 2009) på eu.dk

Eksterne henvisninger

redigér