Åbn hovedmenuen

Romantismen

(Omdirigeret fra Romantisme)

Romantismen, også kaldet sort romantik eller skrækromantik, var en kunstnerisk periode, som litteraturhistorikere har anvendt om tendenser i dansk litteratur fra ca. 1820 til ca. 1850[1]. Perioden kan enten anskues som selvstændig eller som en underperiode til romantikken (1800-1850). Der videreføres grundelementer fra romantikkens verdens- og menneskesyn, men der sker samtidig en forskydning: I romantismen er der fokus på det uhyggelige, det splittede, skumle og særprægede. Forfatterne begyndte i denne periode at gøre op med den daværende Biedermeierkultur og romantik, hvor man anerkendte harmoni og sammenhæng som virkelighed. De storladne, almene og metafysiske temaer blev afløst af individuelle og subjektive temaer.

Romantismen adskiller fra romantikken på de punkter, at man i stedet for at anerkende sammenhængen som virkeligheden, så dyrker man splittelsen. Man begynder at søge væk fra det trygge i kernefamilien, og der kommer mere fokus på individet i det, at der opstår flere jeg-digte. Man mister den harmoniske livsanskuelse, som man havde under romantikken. Forfattere begynder at have koldere synsvinkler på livet og fokuserer mere på det dæmoniske i livet. Menneskets skyggesider bliver især et interessant emne indenfor romantismen. Smerten, splittelsen og tabet ved livet bliver mere vigtigt, hvor det før havde været naturens skønhed, idyl og følelser, såsom kærlighed, der havde været i fokus.

Biedermeierkulturen, der tidligere havde lagt vægt på det uskyldige og rene kommer i kontrast mod romantismen, hvor man begynder at lægge vægt på det æstetisk erotiske. Især kvinden fremstilles under det erotiske, hvor hun især i malerier fremstilles som erotisk, yndefuld og elegant.

De fleste tekster, der blev skrevet i denne periode har overskridelse som tema, i form af overskridelse af tabuer - fx seksuelle eller moralske - , overskridelse af grænsen mellem liv og død eller virkeligt og uvirkeligt.

Man går fra at anerkende det perfekte "glansbillede" som virkelighed til at anerkende, at virkeligheden ikke er så perfekt. Man afviser ikke idealet, da idealet i romantikken ønskes, men man indser, at det ikke er realiserbart.

Også tanken om kunstneren som et geni - og det ønskværdige i dette - blev udfordret af en større realisme under romantismen.

Tekster og billeder, der falder inden for den sorte romantik, udspiller sig ofte ved nat eller tusmørke, og overnaturlige fænomener spiller gerne en rolle, ligesom der er en forkærlighed for hæslighed og død og skyggesiderne i menneskets sind.

Nogle af de typiske romantistiske træk er:

  • Indre splittelse (kroppen vs. intellektet)
  • Livslede
  • Dunkelt
  • Splittelse
  • Forførelse

ForfattereRediger

KilderRediger

  • Dansk Litteratur fra runer til graffiti; af Carl Johan Bryld, Laurits Gregersen, David Nors Hansen, Jørn Ørum Hansen, Johnny Sørensen, Lars Thorup og Bent Windfeld.
  • Litteratur Håndbogen, 1983.

NoterRediger


 Stub
Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.