Søborg (Gribskov Kommune)

landsby syd for Gilleleje

Søborg ligger i Nordsjælland og er en landsby med 236 indbyggere (2023)[1] mellem Græsted og Gilleleje i Gribskov Kommune i Region Hovedstaden. Byen var i middelalderen en købstad anlagt i forbindelse med Søborg Slot, der, indtil den blev ødelagt under Grevens Fejde, var en vigtig borg, der i sine sidste år virkede som fængsel for kongens mest magtfulde fjender. I dag er Søborg Slot kun en ruin beliggende nord for byen. Byen var op til 1900-tallets begyndelse Holbo Herreds største by.

Søborg
Købstadsvåben Herredsvåben
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Hovedstaden
Kommune Gribskov Kommune
Sogn Søborg Sogn
Grundlagt Nævnes første gang i 1100-tallet og som købstad i 1270
Postnr. 3250 Gilleleje
Demografi
Indbyggertal 236[1] (2023)
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.soborg-bylaug.dk
Oversigtskort
Denne artikel omhandler byen Søborg i Gribskov Kommune. Der er også andre byer med dette navn, se Søborg (flertydig).

Da kirken er bygget som købstadskirke virker den i dag overdimensioneret i den lille landsby og den er da også Holbo Herreds største.

I 1682 bestod Søborg af 18 gårde, 9 huse med jord og 3 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 516,4 tønder land skyldsat til 133,56 tdr hartkorn.[2] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[3]

Søborg Sø er i dag drænet og udlagt som landbrugsjord. Tiltag til afvanding, i et forsøg på inddragelse af landbrugsjord, begyndte allerede i 179499 med gravningen af Søborg Kanal til Kattegat ved Gilleleje. De første hundrede år var store dele af området dog mere lavvandet mose end noget andet, men adskillige afvandingstiltag gennem tiden har dog ændret dette. Det seneste tiltag er pumpestationen ved Søborggård, der pumper 75.000.000 liter vand i døgnet mod havet.

Se også redigér

Noter redigér

  1. ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Pedersen (1927), s. 11
  3. ^ Frandsen, bilagskort

Litteratur redigér

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983),
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688; København 1928 (Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975); ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om geografi i Gribskov Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.