SønderjyskE Ishockey

SønderjyskE Ishockey er ishockeyafdelingen i Sønderjysk Elitesport, som samtidig fungerer som den professionelle eliteoverbygning på amatørklubben Vojens Ishockey Klub. Før indlemmelsen i Sønderjysk Elitesport i 2004 havde Vojens IK's førstehold spillet under navnene IK Sønderjylland (2003-04) og Vojens Lions (1997-2003).

SønderjyskE
Klubdetaljer
Fuldt navnSønderjyskE Ishockey
ModerklubVojens Ishockey Klub
Grundlagt1. januar 2004
ForbundDanmarks Ishockey Union
HjemmebaneSydjysk Sparekasse Arena
VojensDanmark
Kapacitet: 5.000, heraf 2.000 siddepladser
Klubfarver              
Hjemmesidewww.soenderjyske.dk
Aktuel drift
LigaMetal Ligaen
DirektørKlaus B. Rasmussen
CheftrænerAnders Førster
AssistenttrænerCasper Stockfisch
Historiske bedrifter
Nationalt6 × Dansk mester: 2005-06, 2008-09,
2009-10, 2012-13, 2013-14 og 2014-15.
4 × Pokalmestre: 2009-10, 2010-11, 2012-13 og 2020-21.
InternationaltContinental Cup: Guld 2019-20. Bronze 2010-11.
Navnehistorik
1963-1997Vojens Ishockey Klub
1997-2003Vojens Lions
2003-2004IK Sønderjylland
2004-nuSønderjyskE
Spilledragter
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks sidst opdateret: 17. februar 2020

Holdet spiller sine hjemmekampe i Sydjysk Sparekasse Arena, der har plads til 5.000 tilskuere (fordelt på 2.000 siddepladser og 3.000 ståpladser), i den sønderjyske by Vojens. Arenaen blev åbnet i januar 2011 og afløste den ca. 40 år gamle Vojens Skøjtehal, der var kendt under kælenavnet "Blikskuret" pga. sin konstruktion.

Holdet har pr. 2015 vundet danmarksmesterskabet seks gange. I 2006 vandt man efter en finalesejr på 4-2 i kampe over AaB Ishockey, og igen i 2009 efter en finalesejr over Herning Blue Fox, ligeledes på 4-2. I 2010 vandt man suverænt mesterskabet ved at vinde 12 kampe på stribe i slutspillet. DM-titlen kom i hus på udebane i Gigantium i Aalborg, hvor over 1.000 SønderjyskE-fans var mødt op. Det fjerde mesterskab kom i hus i 2013 efter en dramatisk finaleserie, hvor SønderjyskE vandt kamp 7 på udebane i med 1-0 i overtid efter 76:06 minutter. I 2014 gentog man triumfen ved igen at vinde mesterskabet i kamp 7 - denne gang på hjemmebanen SE Arena med en 4-2 sejr over Blue Fox Herning. I 2015 blev SønderjyskE Ishockey det første hold i 49 år, der opnående at vinde tre DM-titler i træk, da holdet vandt DM-guld ved at besejre Esbjerg Energy med 4-1 i kampe. Inden tiden i SønderjyskE-regi havde moderklubben Vojens Ishockey Klub vundet mesterskabet tre gange i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.

I 2010 vandt klubben sin første pokaltitel ved at vinde finalen på hjemmebane over Rungsted Cobras med 7-2 trods tre underkendte mål af video-dommeren. Klubben har yderligere to gange vundet pokalturneringen, i 2011 og 2013. I januar 2011 skrev klubben historie ved at vinde den første europæiske medalje til en dansk ishockeyklub, da det blev til bronzemedaljer ved Continental Cup-finalen i Minsk, Hviderusland. SønderjyskE blev i 2014 den første danske klub, som deltog i Champions Hockey League.

SønderjyskE Ishockey støttes blandt andet af SønderjyskE Ishockey Support (SIS), der i flere år har været landets største ishockey-supporterklub.[1]

Udvalgte resultater

redigér

Nationale turneringer

redigér

DM i ishockey

Inden tiden i SønderjyskE-regi havde moderklubben Vojens Ishockey Klub vundet mesterskabet tre gange i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne.

Pokalturneringen

Internationale turneringer

redigér

IIHF Continental Cup

Sæsoner

redigér
Sæson Division Niveau Fase Plac. K V VO TO T Mål Point Slutspil Kommentar
2004-05 Oddset Ligaen 1 Grundspil 8/9 36 13 0 5 18 100-131 44 Kvartfinalist (AaB 0-4)
2005-06 Oddset Ligaen 1 Grundspil 3/9 36 19 5 1 11 113-90 68 Vinder (AaB 4-2)   DM-guld (1. gang)
2006-07 Oddset Ligaen 1 Grundspil 4/9 36 16 5 0 15 125-113 58 Bronzevinder (EfB 2-0)   DM-bronze (1. gang)
2007-08 AL-Bank Ligaen 1 Grundspil 4/10 45 26 3 3 13 191-126 88[2] Bronzevinder (Odense 8-5 (mål))   DM-bronze (2. gang)
2008-09 AL-Bank Ligaen 1 Grundspil 4/10 36 18 4 1 13 122-95 63 Vinder (Herning 4-2)   DM-guld (2. gang)
Mellemspil A 4/5 8 3 1 0 4 25-22 43[3]
2009-10 AL-Bank Ligaen 1 Grundspil 1/9 36 26 3 4 3 139-57 88 Vinder (AaB 4-0)   DM-guld (3. gang)
2010-11 AL-Bank Ligaen 1 Grundspil 1/8 39 28 3 3 5 142-59 93 Bronzevinder (Rødovre 4-2 (mål))   DM-bronze (3. gang)
Mellemspil A 1/3 4 3 0 0 1 12-10 12[4]
2011-12 AL-Bank Ligaen 1 Grundspil 1/9 40 28 3 2 7 147-73 92 Bronzevinder (AaB 6-0 (mål))   DM-bronze (4. gang)
2012-13 AL-Bank Ligaen 1 Grundspil 4/9 40 22 3 2 13 138-79 74 Vinder (Fr.havn 4-3)   DM-guld (4. gang)
2013-14 Metal Ligaen 1 Grundspil 1/9 40 28 3 1 8 159-85 91 Vinder (Herning 4-3)   DM-guld (5. gang)
2014-15 Metal Ligaen 1 Grundspil 2/10 36 21 2 5 8 133-90 72 Vinder (Esbjerg 4-1)   DM-guld (6. gang)
2015-16 Metal Ligaen 1 Grundspil 1/10 45 25 7 4 9 147-89 93 Tabt bronzekamp (Fr.havn 4-5 (mål))
2016-17 Metal Ligaen 1 Grundspil 5/10 45 20 5 5 15 130-117 75 Kvartfinalist (Esbjerg 2-4)
2017-18 Metal Ligaen 1 Grundspil 9/11 50 18 4 7 21 134-143 69 Kvartfinalist (Esbjerg 1-4)
2018-19 Metal Ligaen 1 Grundspil 2/9 40 20 8 4 8 127-86 80 Finalist (Rungsted 0-4)   DM-sølv (1. gang)
2019-20 Metal Ligaen 1 Grundspil 3/9 48 24 14 2 8 149-118 84 Aflyst pga. COVID-19-pandemien
2020-21 Metal Ligaen 1 Grundspil 4/9 48 21 4 4 19 155-142 75 Aflyst bronzekamp pga COVID-19-pandemien

Trænere

redigér

Vojens Ishockey Klubs måltyv fra sæsonerne 1994-98, italiensk-canadiske Mario Simioni, vendte tilbage klubben i december 2004 kort efter Stefan Nymans afgang og blev den første canadiske cheftræner i Vojens IK i næsten 20 år. Simioni skulle vise sig at være det helt rigtige match for SønderjyskE Ishockey, som i hans knap ni sæsoner i spidsen for klubben i perioden 2004-13 fik sin mest succesrige tid med fire mesterskaber, fire gange DM-bronzemedaljer og tre pokaltitler.

Simioni blev efterfulgt af Dan Ceman på trænerposten. Ceman havde tidligere spillet fire sæsoner for SønderjyskE Ishockey i tidsrummet 2006-10 og havde været assistent for Mario Simioni i hans sidste sæson som cheftræner, og det var således en mand, der kendte klubben indefra, som i 2013 overtog styringen i boksen. Han indledte sin cheftrænerkarriere med at vinde to mesterskaber i sæsonerne 2013-14 og 2014-15, hvilket bl.a. betød, at SønderjyskE blev den første klub til at vinde tre danmarksmesterskaber i træk i et halvt århundrede, idet KSF var den eneste klub, der tidligere havde udført samme bedrift (i sæsonerne 1963-64, 1964-65 og 1965-66).

Sæsonen 2017-18 startede frustrerende for klubben. Et utal af spillerskader i starten af sæsonen betød, at resultaterne udeblev, og da holdet fortsat var placeret i den tunge ende af tabellen som nr. 9 i begyndelsen af februar, så ledelsen ingen anden udvej end at fyre Dan Ceman. Han blev afløst af sin assistent Christopher Straube, der i resten af sæsonen fik hjælp af sportschef Kim Lykkeskov som assistent.[5]

Inden sæsonen 2018-19 er Mario Simioni vendt tilbage til klubben, hvor han nu er blevet cheftræner igen og har Søren "Tiffi" Nielsen som assistentttræner.

Periode Træner Kampe Vundne Uafgj. Tabte
2003-04   Stefan Nyman 68 23 0 45
2004-13    Mario Simioni 492 325 8 159
2013-18   Dan Ceman
2018-18   Christopher Straube
2018-2023    Mario Simioni
2023-   Anders Førster
  1. ^ SønderjyskE Ishockey Support - Om SIS
  2. ^ Inkl. 1 bonuspoint fra pokalturneringen.
  3. ^ Inkl. point medtaget fra grundspillet.
  4. ^ Inkl. 3 bonuspoint pga. placeringen i grundspillet.
  5. ^ "SønderjyskE Ishockey - SønderjyskE fyrer cheftræner (3. februar 2018)". Arkiveret fra originalen 8. februar 2018. Hentet 7. februar 2018.