Søstrene Grene

Dansk detailvirksomhed

Søstrene Grene er en dansk butikskæde, der blev grundlagt i Aarhus i 1973 af Inger Grene og hendes ægtemand Knud Cresten Vaupell Olsen. Ingers søster Ruth Grene var involveret i butikken i starten[1]. Virksomheden har stadig hovedsæde i Aarhus, skønt dette blev flyttet til en ny lokation i Pakhusene på Aarhus Ø i april 2017[2]. Skønt der i virksomhedens logo står "Søstrene Grenes handelskompagnie", hedder kæden blot Søstrene Grene.

Søstrene Grene
Søstrene Grene, Rotterdam (2018) 02.jpg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Branche Detailhandel Rediger på Wikidata
Grundlagt 1973 i Aarhus
Grundlægger Inger Grene, Knud Cresten Vaupell Olsen og Ruth Grene
Etableringssted Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Hovedsæde Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I dag er Mikkel Grene CEO i virksomheden[3], og han er søn af de oprindelige grundlæggere. Hans bror Cresten Grene er Creative Director, og sammen ejer og driver de to brødre familieforetagenet.

ButikskonceptRediger

Søstrene Grenes butikker har labyrintformede gange, og klassisk musik kan høres over højtalerne. På skiltningen rundt i butikken samt i virksomhedens logo fremgår søstrene Anna og Clara, som siden opstarten i 1973 har fortalt historier om produkterne og virksomhedens virke på skiltene rundt omkring i butikken.

Anna og Claras personligheder er baserede på Inger Grenes to fastre, og sammen fungerer disse to søstre som en repræsentation af alt det, Søstrene Grene står for.

Sortimentet i den første butik på Strøget i Aarhus var oprindeligt kaffe, snaps og lignende, men efterhånden begyndte butikken at forhandle flere og flere egenimporterede varer fra det meste af verden, særligt indenfor boligindretning og isenkram.

ButikkerRediger

 
En Søstrene Grene-butik i Groningen.

Den første Søstrene Grene-butik åbnede i 1973 på første sal i Søndergade 11, Aarhus. Kæden udvikledes med butikker i Aalborg og Herning i 1989, og ekspansionen fortsatte op gennem 1990'erne og 2000'erne, og i 2005 åbnede kæden i Reykjavik i Island, mens butikker i Stavanger i Norge og Malmö i Sverige, kom til i 2006.

Den første spanske butik i butikskæden blev åbnet i foråret 2014 i Madrid.[4]

Søstrene Grene at finde på 15 forskellige markeder: Danmark, Norge, Sverige, Island, Japan, England, Irland, Nordirland, Holland, Spanien, Frankrig, Færøerne, Tyskland, Schweiz og Østrig. De fleste butikker drives på franchisebasis.[5]

Disse tal er fra december 2017:[6]

Land Antal butikker
  Danmark 55
  Norge 42
  Sverige 5
  Island 2
  Frankrig 23
  Holland 11
  Spanien 2
  Tyskland 24
  England 2
  Nordirland 2
  Irland 6
  Japan 4
  Schweiz 1
  Østrig 1
  Færøerne 1

NoterRediger

  1. ^ https://www.b.dk/mode/broedrene-grene
  2. ^ https://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE9195734/soestrene-grene-flytter-hovedsaede-til-aarhus-oe/
  3. ^ https://www.business.dk/navne/broder-grene-har-dybe-roedder
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. september 2020. Hentet 19. januar 2018.
  5. ^ https://hsfo.dk/oestjylland/Soestrene-Grene-aabner-i-to-nye-lande/artikel/141821
  6. ^ https://sostrenegrene.com/stores/

Eksterne henvisningerRediger