Saint-Cyprien (Pyrénées-Orientales)
Saint-Cyprien (på Catalansk: Sant Cebrià de Rosselló) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Saint-Cyprien ligger i det gamle landskab Roussillon, som er den franske del af Catalonien.
Saint-Cyprien – fransk kommune (commune) – | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Land | Frankrig | ||||
Region | Occitanie | ||||
Departement | Pyrénées-Orientales | ||||
Arrondissement | Céret | ||||
Kanton | La Côte Sableuse | ||||
Interkommunal enhed | Communauté de communes Sud Roussillon | ||||
Borgmester | Thierry Del Poso (fra 2009) | ||||
Geografi | |||||
Koordinater | 42°37′08″N 03°00′25″Ø / 42.61889°N 3.00694°Ø | ||||
Højde (gns) | 10 m | ||||
Areal | 15,80 km² | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 10.438 | ||||
Befolkningstæthed | 661 indb./km² | ||||
Postnummer | 66750 | ||||
INSEE-kode | 66171 | ||||
Hjemmeside | www.saint-cyprien.com | ||||
Kort over kommunen |
Saint-Cyprien er delt op i to. Den oprindelige by, som er vokset op omkring kirken 2 km fra havet og Saint-Cyprien Plage, som ligger ved kommunens 6 km lange sandstrand. Saint-Cyprien-Plage er en populær badeby med en af Europas største lystbådehavne.
Navn
redigérSaint-Cyprien har navn efter Cyprianus, en helgen som var biskop af Karthago i det 3. århundrede. En kirke i byen blev viet til ham i 915. Plage er det franske ord for strand.
Geografi
redigérSaint-Cyprien ligger ved Middelhavet på Roussillons store slette. Mod nord ligger lagunen Étang de Canet-Saint-Nazaire. Nærmeste byer er mod nord Canet-en-Roussillon, mod vest Alénya og Elne og mod syd Argelès-sur-Mer.
Historie
redigérSaint-Cypriens historie går tilbage til det 9. århundrede, hvor karolingerne indførte feudal-systemet i Roussillon. I 915 nævnes navnet Saint-Cyprien første gang. I 928 nævnes et kapel helliget Sankt Etienne og i det 13. århundrede blev en kirke bygget.
Der blev bygget kanaler og akvædukter i sumpene omkring Saint-Cyprien for at indvinde land og undgå oversvømmelser. I 1385 havde byen 350 indbyggere. I denne periode fungerede Saint-Cyprien, som havneby for den langt større naboby Elne.
I marts 1939 oprettede den franske hær en interneringslejr ved Saint-Cyprien, ligesom i Argelès mod syd og flere andre steder i Sydfrankrig. Lejren blev først oprettet for at huse flygtninge fra den Spanske Borgerkrig, men blev senere brugt til flygtninge fra Tyskland. 90.000 flygtninge levede under kummerlige forhold i lejren, hvor kun de syge og sårede boede i hytter. Lejren blev lukket 30. oktober 1940. [1]
Under 2. verdenskrig blev to mindre bebyggelser ved havet ødelagt. i 1947 blev 78 boliger derfor opført ved havet for at genhuse de fiskere, der havde mistet deres hjem. Yderligere en bebyggelse kom til i 1954. Det blev starten på Saint-Cyprien Plage. I starten af 1960erne lancerede den franske stat et program for at udbygge og styre turismen langs Languedoc-Roussillons kyststrækning. En række kystbyer blev udpeget som fremtidens badebyer, heriblandt Saint-Cyprien. Det medførte en række investeringer i infrastrukturen. I 1967 blev der bygget en lystbådehavn med 300 bådepladser, som allerede i 1969 blev udvidet til 700. I dag er der 2.200 bådepladser.[2]
Demografi
redigérUdvikling i folketal
redigér
| |||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||
|
Kilder
redigérEksterne henvisninger
redigér