Saint-Cyprien (Pyrénées-Orientales)

Saint-Cyprien (på Catalansk: Sant Cebrià de Rosselló) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Saint-Cyprien ligger i det gamle landskab Roussillon, som er den franske del af Catalonien.

Saint-Cyprien
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Saint-Cyprien
Saint-Cyprien ligger i Frankrig
Saint-Cyprien
Saint-Cyprien
Kommunevåben for Saint-Cyprien Saint-Cypriens placering i Frankrig
LandFrankrig Frankrig
RegionOccitanie Occitanie
DepartementPyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
ArrondissementCéret
KantonLa Côte Sableuse
Interkommunal enhedCommunauté de communes Sud Roussillon
BorgmesterThierry Del Poso (fra 2009)
Geografi
Koordinater42°37′08″N 03°00′25″Ø / 42.61889°N 3.00694°Ø / 42.61889; 3.00694
Højde (gns)10 m
Areal15,80 km²
Demografi
Indbyggere10.438
Befolkningstæthed661 indb./km²
Postnummer66750
INSEE-kode66171
Hjemmesidewww.saint-cyprien.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Saint-Cyprien er delt op i to. Den oprindelige by, som er vokset op omkring kirken 2 km fra havet og Saint-Cyprien Plage, som ligger ved kommunens 6 km lange sandstrand. Saint-Cyprien-Plage er en populær badeby med en af Europas største lystbådehavne.

Saint-Cyprien har navn efter Cyprianus, en helgen som var biskop af Karthago i det 3. århundrede. En kirke i byen blev viet til ham i 915. Plage er det franske ord for strand.

Geografi

redigér

Saint-Cyprien ligger ved Middelhavet på Roussillons store slette. Mod nord ligger lagunen Étang de Canet-Saint-Nazaire. Nærmeste byer er mod nord Canet-en-Roussillon, mod vest Alénya og Elne og mod syd Argelès-sur-Mer.

Historie

redigér

Saint-Cypriens historie går tilbage til det 9. århundrede, hvor karolingerne indførte feudal-systemet i Roussillon. I 915 nævnes navnet Saint-Cyprien første gang. I 928 nævnes et kapel helliget Sankt Etienne og i det 13. århundrede blev en kirke bygget.

Der blev bygget kanaler og akvædukter i sumpene omkring Saint-Cyprien for at indvinde land og undgå oversvømmelser. I 1385 havde byen 350 indbyggere. I denne periode fungerede Saint-Cyprien, som havneby for den langt større naboby Elne.

I marts 1939 oprettede den franske hær en interneringslejr ved Saint-Cyprien, ligesom i Argelès mod syd og flere andre steder i Sydfrankrig. Lejren blev først oprettet for at huse flygtninge fra den Spanske Borgerkrig, men blev senere brugt til flygtninge fra Tyskland. 90.000 flygtninge levede under kummerlige forhold i lejren, hvor kun de syge og sårede boede i hytter. Lejren blev lukket 30. oktober 1940. [1]

Under 2. verdenskrig blev to mindre bebyggelser ved havet ødelagt. i 1947 blev 78 boliger derfor opført ved havet for at genhuse de fiskere, der havde mistet deres hjem. Yderligere en bebyggelse kom til i 1954. Det blev starten på Saint-Cyprien Plage. I starten af 1960erne lancerede den franske stat et program for at udbygge og styre turismen langs Languedoc-Roussillons kyststrækning. En række kystbyer blev udpeget som fremtidens badebyer, heriblandt Saint-Cyprien. Det medførte en række investeringer i infrastrukturen. I 1967 blev der bygget en lystbådehavn med 300 bådepladser, som allerede i 1969 blev udvidet til 700. I dag er der 2.200 bådepladser.[2]

 
Place de la République

Demografi

redigér

Udvikling i folketal

redigér
Demografisk udvikling
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851
238 192 174 403 503 578 600 712 680

1856 1861 1866 1872 1876 1881 1886 1891 1896
707 667 680 729 743 770 812 834 884

1901 1906 1911 1921 1926 1931 1936 1946 1954
921 991 925 1110 1154 1254 1172 1001 1441

1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006 2011 2017
1854 2592 3012 4405 6892 8573 10140 10438 10511
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Eksterne henvisninger

redigér