Åbn hovedmenuen
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr.

Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten. Sammen med angler og jyder bosatte de sig i det 5. århundrede i Britannien, der ikke længere var en romersk provins. Anglerne og sakserne grundlagde en række kongedømmer, der bestod som jarledømmer efter normannernes invasion under Vilhelm Erobreren i 1066. Det kan ses af, at engelsk hedder saesneg (egentlig: saksisk) på walisisk, som er den sidste rest af keltisk.

De saksere, der blev hjemme, blev overvundet af Karl den Store og indlemmet i Frankerriget. Efter flere oprørsforsøg blev mange dræbt, flere flygtede til Danmark, og andre blev tvangsforflyttet for at undgå nye oprør.

Det gamle stammehertugdømme Saksen er i dag delt mellem de tyske delstater Niedersachsen, Hamburg, Bremen, Sachsen-Anhalt og Slesvig-Holsten. Den tyske delstat Sachsen ligger meget længere mod sydøst end det gamle Sachsen (i et thüringsk-talende område), fordi markgreven af Meissen i 1423 også blev hertug af Sachsen, hvorefter hele hans rige blev omtalt som Sachsen.

Oprindelsen til navnetRediger

Ordet 'Sakser' menes at stamme fra ordet seax, som refererede til enkeltbladede knive. Sakserne blev af Karl den Stores historiker Einhard [1] bedømt som særligt krigeriske og voldsomme.

Beslægtede ordRediger

  • I Transsylvanien kaldes de tyske-talende indvandrere "saşi" – tysk: "Siebenbürgen Sachsen"
  • I Skotland bruger man det nedsættende ord "sassenach" for englænderne
  • I Finland og Estland bruger man navnene "Saksa" og "Saksamaa" for at betegne Tyskland

NoterRediger

  1. ^ Vita Caroli c.7
Wikimedia Commons har medier relateret til: