Salepgøgeurt (Anacamptis morio), ofte skrevet salep-gøgeurt, er en 7-35 cm høj orkidé, der er vidt udbredt i Europa samt i dele af Nordafrika og Mellemøsten. Den vokser på enge og overdrev, mod syd i maki. Arten har purpurrøde blomster med grønstribede blosterblade, der er hætteformet samlede.

Salepgøgeurt
Bevaringsstatus

Næsten truet  (IUCN 3.1)[1]

Næsten truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Liliopsida (Enkimbladede)
Orden Asparagales (Asparges-ordenen)
Familie Orchidaceae (Gøgeurt-familien)
Slægt Anacamptis
Art A. morio
Videnskabeligt artsnavn
Anacamptis morio
(L.) R.M.Bateman, Pridgeon & M.W.Chase
Synonymer
Orchis morio
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Salepgøgeurt har ligesom horndrager næsten kuglerunde rodknolde, og blade, der er omskedende stænglen og en blomsterstand med hindeagtige støtteblade. Blomsterne er hos salepgøgeurt purpurrøde til hvide. De ydre blosterblade har grønne striber og er hætteformet samlede. Læben har purpurrøde prikker og en cylindrisk, opadkrummet spore.[3] Den blomstrer alt efter breddegrad mellem marts og juni, i Danmark i maj.[4]

Voksested redigér

Indikatorværdier
Salepgøgeurt
L = 7 T = 5 K = 3 F = 4 R = 7 N = 3

Arten vokser på græsland, i åbne skove og i maki på kalkholdig til let sur bund.[4] I Danmark vokser salepgøgeurt som en sjælden plante på enge og overdrev nær kystenSjælland, Samsø og Bornholm.[3] Arten har sin europæiske nordgrænse i det sydlige Skandinavien og er derfor sjælden i Sverige.[5]

Noter redigér

  1. ^ Rankou, H. (2011). Anacamptis morio. The IUCN Red List of Threatened Species 2011. Hentet 20. januar 2020.
  2. ^ Wind, P. (2019), "Karplanter", i Moeslund, J.E. m.fl. (red.), Den danske Rødliste 2019, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, hentet 20. januar 2020
  3. ^ a b Signe Frederiksen et al., Dansk flora, side 128. 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
  4. ^ a b J. Williams, A. Williams, N. Arlott (1978): A Field Guide to the Orchids of Britain and Europe. ISBN 0002193140.
  5. ^ Arne og Anna-Lena Anderberg (2011): Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet. Arkiveret udgave fra 12. februar 2013 Med udbredelseskort for Norden samt den nordlige halvkugle. (svensk)


 Søsterprojekter med yderligere information: