Samuel Münchow

tysk politiker (1893-1976)

Samuel Münchow (31. marts 1893 i Flensborg22. september 1976) var en dansksindet sydslesvigsk politiker; dels byrådspolitiker i Flensborg, dels landdagsmand for SSW i den slesvig-holstenske landdag i Kiel.

Samuel Münchow
Født31. marts 1893 Rediger på Wikidata
Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død22. september 1976 (83 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiSydslesvigsk Vælgerforening Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKiel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erhverv

redigér

Samuel Münchow gik i skole i Flensborg, hvor han efter skolegangen afsluttede uddannelsen som smedesvend i 1910. Efter 23 år som svend aflagde han mesterprøve i 1933 og havde egen virksomhed 1937-1950.

Politiker i SSW

redigér

Efter 2. verdenskrig var Münchow med til at grundlægge Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, som han midlertidigt var formand for i løbet af 1949. Han hørte til dem, der ønskede Danmark til Ejderen. Fra 1924–1933 og igen efter 1945 sad Münchow i byrådet i Flensborg. Fra 1946–1958 var han landdagsmand og fra 1947–1954 og 1958–1962 gruppeformand for SSW i landdagen.

Sydslesvigsk Forening

redigér

Münchow kæmpede for danskhedens sag i Sydslesvig allerede inden genforeningen i 1920, og i 1923 kom han i bestyrelsen for SSF, den kulturelle danske forening, og 1945-46 var han foreningens formand. Han var for sine fortjenester i danskhedens sag den første modtager af SSF's guldnål, der blev indstiftet som hædersbevisning i 1965.

Münchow var gift og havde tre børn. Familien var bosat i Flensborg.