San Cristóbal de las Casas

(Omdirigeret fra San Cristóbal de Las Casas)

San Cristóbal de las Casas (også omtalt som blot San Cristóbal) er en by i den mexicanske delstat Chiapas. Den ligger i Sierra Madre-bjergene i en højde af omkring 2100 m over havets overfalde og havde i 2003 et anslået indbyggertal på 121.100.

San Cristóbal de las Casas
San Cristóbal de las Casas Rediger på Wikidata
San Cristóbal de las Casas' byvåben
Overblik
Land Mexico Mexico
Grundlagt 31. marts 1528[1] Rediger på Wikidata
Postnr. 29200–29299 Rediger på Wikidata
Telefonkode 967 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) 7 Rediger på Wikidata
UN/LOCODE MXSZT Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 183.509 (2020)[2] Rediger på Wikidata
Andet
Tidszone UTC−06:00 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 2.121 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.sancristobal.gob.mx
Oversigtskort
Santo Domingo-kirken i San Cristóbal de las Casas

Byen var tidligere kendt som kun "San Cristóbal", "de las Casas"-delen blev tilføjet til ære for Bartolomé de las Casas, en spansk præst der kæmpede for indianernes rettigheder. Den blev grundlagt i 1528 og var tidligere hovedstad i Chiapas og hørte ind under Guatemala. Byen er kendt for sin smukke arkitektur fra kolonitiden, blandt andet kirken Templo de Santo Domingo med en kunstfærdig facade.

Den danske opdagelsesrejsende og arkæolog Frans Blom boede i byen fra 1950 til sin død i 1963. Han og hans kone grundlagde Na Bolom kulturcentret i byen som huser et hotel og museum.

Ved Ocosingo på vejen til Palenque ligger mayaruinen Toniná. Videre på vejen til Palenque er vandfaldene Agua Azul, flodstranden Agua Clara og det store vandfald Misol-Ha.

Transport redigér

Den nærmeste lufthavn ligger ved delstatens hovedstad Tuxtla Gutiérrez. Vejene omkring San Christóbal er bjergveje med mange sving. Der er en betalingsvej til Tuxtla Gutiérrez – som muligvis er lukket. I selve byen er vejene lige og parallelle/vinkelrette på hinanden og dem i centrum er typisk ensrettede. En enkelt vej er gågade.

Referencer redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ www.inafed.gob.mx (fra Wikidata).
  2. ^ Instituto Nacional de Estadística y Geografía (fra Wikidata).