Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster

Sankt Mariæ Kirke udgør den sydlige fløj af Vor Frue Kloster i Helsingør, som blev stiftet af Erik af Pommern og bygget af Karmeliterordenen omkring 1430 kort efter Øresundstoldens indførelse. Det firefløjede kloster er et af de bedst bevarede middelalderklostre i Nordeuropa[1], selv om de ældste bygninger blev ødelagt af en brand i 1450.

Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster
Sankt Mariae Helsingoer.jpg
Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster
Generelt
Opført Først 1430
Geografi
Sogn Sankt Mariæ Sogn
Pastorat Sankt Mariæ Pastorat
Provsti Helsingør Domprovsti
Stift Helsingør Stift
Kommune Helsingør Kommune
Eksterne henvisninger
www.sctmariae.dk
Orgelfacaden er fra Johan Lorentz' orgel fra 1634-1636. Det nuværende orgelværk er fra 1997, bygget af Marcussen & Søn.[2]
Komponisten Diderik Buxtehude var kirkens organist fra 1660-1668

Efter reformationen lå kirken øde hen og blev benyttet som rejsestald. Man var lige ved at nedrive den, men da der var mange udlændinge i byen, overlod Frederik 2. den til den tysk-nederlandske menighed. Sankt Mariæ kirke kaldtes den Tydske Kirke. Alle gudstjenester og kirkelige handlinger afholdtes på tysk[3].

Klosteret blev i 1541 af Christian 3. overladt til et hospital, der ved arv og gaver var en rig stiftelse. Klosteret blev gennemrenoveret fra 1900 til 1907 under ledelse af arkitekt H. B. Storck. Kirkens kalkmalerier blev restaureret i 1992.

NoterRediger

  1. ^ Helsingør Skt. Mariæ Kloster - 1001 fortællinger om Danmark
  2. ^ Kirkens orgel
  3. ^ I kirkebogen for Sankt Olai kirke står ved nogle begravelser, at den skete i Tydsk Kirke. Videre er oplyst om, hvor meget der betaltes for ringning med kirkens klokker og klokkeslettet for begravelsen. Oplysningerne om afdøde er i nogle tilfælde fyldigere end i Sankt Mariæ kirkebog.

LitteraturRediger

Koordinater: 56°02′13″N 12°36′48″Ø / 56.03694°N 12.61333°Ø / 56.03694; 12.61333