Sant'Angelo in Formis

Abbediet Sant'Angelo in Formis ligger i den italienske by Sant'Angelo in Formis, som er en del af Capua kommune i provinsen Caserta i regionen Campania. Klosterkirken er indviet til ærkeengelen Michael og hæver sig op fra den vestvendte skråning på bjerget Tifata. Den benediktinske basilika er et bemærkelsesværdigt eksempel på romansk arkitektur i Campanien. Den blev bygget over ruinerne af et gammelt hedensk tempel for Diana Tifatina (oskisk = "Egetræets Diana"). På de første dokumenter er bygningen benævnt som ad arcum Dianae ("nær ved Dianas bue", hvilket hentyder til, at kirken var bygget over ruinerne af et Dianatempel). Den etymologiske fortolkning af udtrykket in Formis er omdiskuteret: Nogle hævder, at udtrykket er afledt af det latinske forma (= "akvædukt"), hvad der skal henvise til en nærliggende vandledning eller en bjergskråning. Andre mener derimod, at det er en omdannelse af ordet informis (= "formløs" og deraf "åndelig").

Kirkens historieRediger

Den første kirke var en basilika, som blev opført i den langobardiske periode, dvs. i slutningen af det 6. århundrede. De pålidelige kilder rækker dog kun tilbage til det 10. århundrede, og de omtaler en kirke på stedet, som Capuas biskop, Peter 1. (925-938), gav til munkene i Monte Cassino, da de ville bygge et kloster på stedet.

Klostret blev senere opgivet, og i 1065 overdrog Capuas biskop, Hildebrand, det til den normanniske fyrste, Richard 1. I 1072 overlod fyrsten klostret til det netop opførte abbedi i Monte Cassino, som blev ledet af abbed Desiderio (den fremtidige pave Victor III) Det var den samme Desiderio, som forestod renoveringen af basilikaen i årene mellem 1072 og 1087. Han lod den udstyre med rige, malede dekorationer, som for en dels vedkommende stadig pryder basilikaens indre, og han tog ikke hensyn til de arkitektoniske elementer, der stammede fra den hedenske tid.

Kirken viser påvirkning fra den grundidé til et abbedi, som er typisk for Cassino. Det fremgår både af den enkle basilikagrundplan, der afsluttes med tre apsis'er, og i den strenghed, der præger rummet og dekorationerne. Man kommer ind i kirken gennem en åben forhal, som består af fem tøndehvælvinger. De spidse buer viser arabisk påvirkning, men de er del af en senere rekonstruktion af forhallen, som muligvis er sket i den sidste halvdel af det 12. århundrede. Man ved desuden, at basilikaen og særligt forhallen blev genstand for flere ændringer i århundredernes løb, og det har delvist ændret det oprindelige udseende. I forhallen kan man se billeder af den hellige jomfru, omgivet af engle og ærkeenglen Skt. Michael. Dem finder man i de to felter over hovedindgangen, hvad der viser hen til græsk indflydelse.

Kirkens indre består af et hovedskib og to sideskibe, adskilt af søjler med korintiske kapitæler. Søjlerne bærer spidse buer, som støtter hovedskibets øverste murværk. Gulvdekorationen er usædvanlig, for den består delvist af rester fra en gulvmosaik fra det 11. århundrede og delvist af et stenparket fra det gamle romerske Dianatempel. Søjlerne, som bærer skillevæggene mellem hovedskibet og sideskibene stammer også fra det oprindelige tempel.

FreskomalerierneRediger

Freskerne, som pryder væggene i basilikaen er eksempler på den byzantinsk-campanske skole, og de er nogle af de bedst bevarede fra den periode i Syditalien (det 11. århundrede). Man formoder, at de er udført af lokale malere, som fulgte den byzantinske tradition. Billederne i skibet består af en nytestamentlig cyklus, mens sideskibene har billeder af en gammeltestamentlig cyklus. Bagvæggen i den midterste apsis domineres af den velsignende Kristus mellem evangelisternes symboler.

Temaer og hoveddispositionRediger

BetydningRediger

 
Den sidste nadver

Disponeringen af scenerne i Sant'Angelo er usædvanlig: Egentlig bliver episoderne fra det gamle og det nye testamente begge fremstillet på hovedskibet (hver især på én af skillevæggene, eller rettere på to modsatrettede flader). Denne fremstillingsmåde kan være bestemt af viljen til at fremhæve den kristologiske cyklus i forhold til den gemmeltestamentlige: Ligesom Det gamle testamente er en skygge af Det nye, sådan skal de episoder, der illustrerer den, ses i sideskibenes mørke for at forberede betragteren på den afsløring, der omvendt udfoldes i hovedskibets lys.

For en dybere analyse af billedsproget henvises til litteraturlisten.

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • X. Barral i Altet: Le pavement médiéval de l’église de Sant’Angelo in Formis (Campanie), i Mosaïque. Recueil d’hommage a Henri Stern, Paris 1982, pp. 55-60.
  • Giancarlo Bova: Capua cristiana sotterranea. Sant'Angelo in Formis. Cultura santità territorio, 2002 ISBN 88-495-0982-0
  • Glenn Gunhouse: The Fresco Decoration of Sant’Angelo in Formis, PhD (doktordisputats), Johns Hopkins University, 1992.
  • F. de’ Maffei: Sant’Angelo in Formis, I. Il complesso monastico e il committente nell’ambito del primo romanico campano, in Commentari, XVII, 1976.
  • F. de’ Maffei: Sant’Angelo in Formis, II. La dicotomia tra scene dell’Antico Testamento e l’originario ceppo bizantino , in Commentari, XVIII, 1977.
  • C. Ilsley Minott: The Iconogaraphy of the Frescoes of the Life of Christ in the Church of Sant’Angelo in Formis, PhD (doktordisputats), 1967.
  • A. Moppert-Schmidt: Die Fresken von S.Angelo in Formis, Zürich 1967.
  • O. Morisani: Gli affreschi di Sant’Angelo in Formis, Napoli 1962.
  • F. Olevano, A. Paribeni og M. Grandi: Il pavimento di Sant'Angelo in Formis, i Atti del IV colloquio AISCOM, Palermo 1996, pp. 621-636.
  • V. Pace: La Campania, Milano 1997.
  • P. Parente: La basilica di Sant'Angelo in Formis e l'arte del secolo XI,S. Maria Capua Vetere 1912.
  • H. Toubert: Un’arte orientata. Riforma gregoriana e Iconografia, Milano, Jaka Book, 2001.
  • J. Wettstein: Sant’Angelo in Formis et la peinture médiévale en Campanie, Gèneve 1960.
  • J. Wettstein: Les fresques de Sant'Angelo in Formis et la question byzantine en Campanie, i CARB, Ravenna 1967, pp. 393-425.

Eksterne linksRediger

Koordinater: 41°07′06″N 14°15′38″Ø / 41.118242°N 14.260573°Ø / 41.118242; 14.260573