Secret Oyster

dansk fusionsband (rock og jazz) dannet i 1972

Secret Oyster blev dannet i 1972 og var en videreudvikling af den instrumentale side af Burnin Red Ivanhoes repertoire.

Secret Oyster
Genre Jazz rock Rediger på Wikidata
Pladeselskab CBS Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Karsten Vogel, der var frontløber for bandet, havde især to musikalske forhold der skulle gælde for det nye band han ville skabe: Bandets medlemmer skulle alle være i stand til at improvisere på højeste plan og skulle kunne skabe sammenhængende og meningsfulde linjer i soloforløbene. Den anden tanke var ønsket om at sikre det rytmiske drive, den fremad drivende rytmik, som den bedste jazz igennem tiderne havde kunnet byde på.[1] Bandet var inspireret af Mahavishnu Orchestra og Weather Report, men bandet havde sin egen klang, især på grund af samspillet mellem Claus Bøhlings guitar og Vogels sax. Det var en lyd der blev lagt mærke til også internationalt.[2]

Som trommeslageren valgtes Bo Thrige Andersen. Bassisten Mads Vinding havde nogle jazzagtige basgange på flere numre på Burnins debutalbum M 144. Pianisten Kenneth Knudsen forstod, hvilke muligheder der lå i at kombinere jazz og rock. Guitaristen Claus Bøhling repræsenterede rocksiden af musikken, hans medrivende solistiske raga-forløb pegede hen imod den nyeste jazz.

Medlemmer Rediger

De oprindelige medlemmer var Bo Thrige Andersen, Claus Bøhling, Karsten Vogel, Kenneth Knudsen og Mads Vinding.

Andre medlemmer der blev tilknyttet senere Assi Roar, Daniel Fridell, Jess Stæhr og Ole Streenberg.[3]

Diskografi Rediger

  • Secret Oyster, 1973
  • Sea Son, 1974
  • Vidunderlige kælling, 1975
  • Straight To The Krankenhaus, 1976

Referencer Rediger