Selim 2 (tyrkisk: سليم ثانى Selīm-i sānī, tyrkisk: II.Selim; født den 30. maj 1524, død den 15. december 1574), også kaldet Selim den Blonde (tyrkisk: Sarı Selim) eller Selim den Fordrukne[1] (tyrkisk: Sarhoş Selim eller blot Drankeren[2]), var Sultan i Det Osmanniske Rige fra 1566 til sin død i 1574. Han var søn af Süleyman 1. (Süleyman den Prægtige) og dennes hustru Hurrem Sultan. Selim stod langt fra tronen, indtil hans bror Mehmed døde af kopper, hans halv-bror Mustafa blev kvalt på ordre fra faderen, hans bror Cihangir døde af sorg over nyheden om drabet på Mustafa og broderen Bayezid blev dræbt efter ordre fra faderen efter at Bayezid havde forsøgt et oprør mod Selim.

Selim 2.

II. Selim Han.jpg

Personlig information
Født 28. maj 1524 Rediger på Wikidata
Istanbul, Tyrkiet Rediger på Wikidata
Død 9. december 1574 (50 år) Rediger på Wikidata
Istanbul, Tyrkiet Rediger på Wikidata
Gravsted Hagia Sophia Rediger på Wikidata
Bopæl Topkapi-paladset Rediger på Wikidata
Far Süleyman 1. Rediger på Wikidata
Mor Roxelane Rediger på Wikidata
Søskende Şehzade Mustafa,
Şehzade Murad,
Şehzade Beyazıt,
Şehzade Mehmed,
Raziye Sultan,
Şehzade Cihangir,
Şehzade Abdullah,
Mihrimah Sultan Rediger på Wikidata
Ægtefæller Nurbanu Sultan (fra 1545),
Selimiye Sultan Rediger på Wikidata
Børn Esmehan Sultan,
Murad III,
Hüma Sultan,
Şehzade Abdullah,
Fatma Sultan,
Şah Sultan,
Gevherhan Sultan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Hersker Rediger på Wikidata
Signatur
Tughra of Selim II.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Selim døde den 15. december 1574 og blev begravet i Hagia Sophia.

OpvækstRediger

Selim blev født i Konstantinopel (Istanbul) den 30. maj 1524,[3] under faderen, Süleyman 1.'s regeringstid. Moderen var Hurrem Sultan, en slave og konkubine, der var datter af en ortodoks præst i det område, der i dag er Ukraine,[4] og som senere blev fri og blev Suleimans førstehustru.[5]

Selim blev i 1545 viet til Nurbanu Sultan i Konya, med hvem han fik Murad 3., der efterfulgte Selim.

RegeringstidRediger

 
Selim 2. til hest, maleri af Lambert de Vos, 1574

Selim 2. blev sultan den 7. september 1566 efter flere intriger og familiestridigheder. Selim 2. blev beskrevet som uinteresseret i riget forhold, og det hævdedes, at han overlod en stor del af rigets administration til storvisiren og embedsmænd.[2] Selims storvisir, Mehmed Sokollu og dennes hustru, Nurbanu Sultan, kontrollerede det meste af rigets affærer. To år efter Selim 2.’s tiltræden lykkedes det storvisiren at forhandle en traktat med den habsburgske tysk-romerske kejser Maximilian 2., hvorefter kejseren accepterede at betale osmannerne en årlig “gave” på 30.000 dukater og gav osmannerne kontrol med Moldavien og Valakiet.

Under Selim 2. blev der lagt planer om at forbinde flodere Volga og Don med en kanal med det formål at stoppe Zar-Ruslands ekspansion mod syd, der truede osmannernes nordlige grænse og osmannernes handels- og pilgrimsruter til og fra Centralasien. I sommeren 1569 sendte Selim 2. og storvisiren en stor styrke mod Astrakhan ved Volgas udløb i Det Kaspiske Hav for at belejre og indtage byen og for at påbegyndrre udgravnigen af den planlagte kanal. Samtidig belejrede den osmanniske flåde Azov. Selim 2.'s felttog under Den russisk-tyrkiske krig (1568-1570) endte katastrofalt for Selim 2., da en russisk militærstyrke fik jaget de osmanniske soldater og allierede tatarer og kanalarbejdere på flugt, hvoraf størstedelen døde under tilbagetoget over sletterne. Den osmanniske flåde blev udslettet under en kraftig storm i Azovhavet. Det lykkedes dog storvisiren og Selim 2. at opnå en fredsaftale med Ivan 4. af Rusland, der sikrede de osmanniske handels- og pilgrimsruter gennem Astrakhan-khanatet.

Felttog mod Hejaz og Yemen var mere succesfulde, men et forsøg på at indtage Cypern i 1571 mislykkedes.[6]

Den osmanniske flåde blev den 7. december 1571 klart besejret af styrker fra Den Hellige Liga under Søslaget ved Lepanto.[2] Det lykkedes dog osmannerne hurtigt at genopbygge flåden, og osmannerne bevarede kontrollen med det østlige Middelhav. Få måneder inden Selim 2.’s død i 1574 lykkedes det osmannerne at generobre Tunis fra spanierne, der havde erobret området i 1572.

BeskrivelserRediger

Selim 2. er beskrevet som en generøs monark, der var glad for livets glæder, som satte pris på god mad og drikke og som opgave sig med videnskabsmænd og kunstnere. Han viste sig dog sjældent offentligt og opholdt sig mest i paladset.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ Somel, Selçuk Akşin (2003). Historical Dictionary of the Ottoman Empire. Lanham, Maryland: Scarecrow Press. s. 263. ISBN 0810843323. 
  2. ^ a b c Opslag "Selim 2." i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave
  3. ^ a b TDV Encyclopedia of Islam, opslag Selim II
  4. ^ The Speech of Ibrahim at the Coronation of Maximilian II, Thomas Conley, Rhetorica: A Journal of the History of Rhetoric, Vol. 20, No. 3 (Summer 2002), 266.
  5. ^ Peirce, Leslie (1993). The Imperial Harem: Women and Sovereignty in the Ottoman Empire. Oxford: Oxford University Press. s. 61. ISBN 0-19-508677-5. 
  6. ^ Kia, Mehrdad (2017). The Ottoman Empire : a historical encyclopedia. Santa Barbara, California. s. 39. ISBN 978-1-61069-389-9. OCLC 971893268. 

KilderRediger

Selim 2.
Født: 30. maj 1524 Død: 15. december 157450 år
Titler som regent
Foregående:
Süleyman 1.
Sultan Selim II Efterfølgende:
Murad 3.