Åbn hovedmenuen

Selvmord

forsætlig handling der forårsager ens egen død
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Selvmord (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Selvmord)
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svgOprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.

Selvmord (Lat.: suicidium fra sui caedere, at dræbe sig selv) er den bevidste handling at tage sit eget liv. 'Selvmord begås tit i desperation, og kan skyldes psykisk sygdom: depression, bipolar affektiv sindslidelse, skizofreni, alkoholisme eller stofmisbrug.[1] Stressfaktorer som finansielle vanskeligheder eller vanskeligheder med relationer til andre mennesker spiller ofte en rolle. Forebyggelse af selvmord omfatter begrænset adgang til skydevåben, behandling af sindslidelser og stofmisbrug samt en forbedret økonomi.

Suicide
Klassifikation
Edouard Manet - Le Suicidé.jpg
Information
Navn Suicide
Medicinsk fagområde psykiatri,
psykologiRediger på Wikidata
SKS DX84
ICD-10 X84
ICD-9 E950
DiseasesDB 12641Rediger på Wikidata
MedlinePlus 001554
eMedicine article/288598
MeSH D013405Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Metoder til selvmord varierer fra land til land. Almindelige metoder omfatter: Hængning, pesticidforgiftning og skydning.[kilde mangler] Mellem 800.000 og en million mennesker begår selvmord hvert år, hvilket gør selvmord til den 10. største dødsårsag på verdensplan.[1][2] Tre til fire gange flere mænd begår selvmord end kvinder.[3] Der er ca. 10 til 20 millioner selvmordsforsøg om året.[4]

Vores opfattelse af selvmord påvirkes af generelle eksistentielle temaer som religion, ære og meningen med livet. De abrahamitiske religioners traditionelle syn på selvmord er, at det er en synd og at selvmord er en krænkelse af livets hellighed. Under samuraiernes æra i Japan var seppuku en respekteret form for protest eller bod efter en fiasko. Enkebrænding er en hindusitisk begravelsesskik, der nu er ulovlig. I visse områder af Indien var det forventet at enker skulle kaste sig på ægtemandens ligbål.[5]

Selvmord og selvmordsforsøg har i flere kulturer været ulovligt eller tabu, men er det er ikke længere i de vestlige lande. Det er stadig kriminelt i de fleste muslimske lande. I det 20. og 21. århundrede er selvmord i form af selvafbrænding anvendt i protest, og kamikaze og selvmordsbomber er blevet anvendt i militært øjemed eller til terror.[6]

Indholdsfortegnelse

DefinitionerRediger

Fuldbyrdet selvmord vil sige, at man tager sit eget liv.[7] Selvmordsforsøg eller ikke-dødelig selvmordsadfærd er, når man gør skade på sig selv for at gøre en ende på sit liv, men uden dødelig udgang.[8] Assisteret selvmord betyder, at en person indirekte hjælper en anden til selvmord enten med råd eller midler.[9] Dette er ikke det samme som aktiv dødshjælp, hvor en anden spiller en aktiv rolle i at afslutte en persons liv.[9] Selvmordstanker er at tænke på at tage sit eget liv.[8]

RisikofaktorerRediger

 
Belastende faktorer for selvmord i 16 amerikanske stater i 2008.[10]

Faktorer, der påvirker risikoen for selvmord, er psykisk sygdom, narkomisbrug, mental tilstand, kulturelle, familiemæssige og sociale vilkår samt genetik.[11]Psykisk sygdom.[12] Andre risikofaktorer er: Tidligere selvmordsforsøg,[13] nem adgang til selvmordsmidler, familiehistorie for selvmord eller hjernetraume.[14] Selvmordsprocenten højere, hvis der er skydevåben i hjemmet.[15] Socio-økonomsike faktorer, såsom arbejdsløshed, fattigdom hjemløshed og diskrimination kan også føre til selvmordstanker.[16] Mellem 15% og 40% efterlader et selvmordsbrev.[17] Genetiske faktorer står tilsyneladende for mellem 38% og 55% af al selvmordsadfærd.[18] Krigsveteraner er mere sårbare for selvmord, blandt andet fordi de har flere psykiske og fysiske lidelser som følge af krig.[19]

Psykiske sygdommeRediger

Mange lider af en psykisk sygdom, når de begår selvmord. Tallet anslås til fra 27%[20] til over 90%.[13] Patienter, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, har en risiko for at begå fuldbyrdet selvmord på 8,6% i løbet af deres liv.[13] Halvdelen af alle, som dør ved selvmord, kan have en alvorlig depression. Depression eller bipolar affektiv sindslidelse øger risikoen for selvmord op til 20 gange.[21] Andre lidelser, der kan øge risikoen, er skizofreni (14%) personlighedsforstyrrelser (14%),[22] bipolar affektiv sindslidelse,[21] og posttraumatisk stresstilstand.[13] Ca. 5% af alle skizofrene begår selvmord.[23] Spiseforstyrrelser er også en højrisiko-lidelse.[24]

Har en person tidligere prøvet at begå selvmord, er det den største indikator for, at det vil ende med at lykkes.[13] Ca. 20% af alle selvmordsofre har tidligere forsøgt at begå selvmord, og af dem, der forsøgte, lykkedes det for 1% inden for et år,[13] og over 5% begår selvmord efter 10 år.[24] Selvskade anses ikke for selvmordsforsøg, men selvmutilerende adfærd forbindes med en øget risiko for selvmord.[25]

Ca. 80% af dem, der begik selvmord, havde inden for et år før deres død talt med en læge.[26]For 45 procents vedkommende var det inden for en måned.[27] Ca. 25-40% af dem, der begik selvmord, havde været i kontakt med psykiatrien inden for det seneste år.[20][26]

Misbrug af stoffer eller alkoholRediger

 
The Drunkard's Progress, 1846, viser, hvordan alkoholisme kan føre til selvmord.

Misbrug er den næststørste risikofaktor for selvmord efter depression og bipolar affektiv sindslidelse.[28] Det gælder både kronisk misbrug af stoffer eller narko og beruselse.[12][29] Når det kombineres med personlig sorg, øges risikoen yderligere.[29] Misbrug af stoffer eller alkohol hænger også tit sammen med psykiske sygdomme.[12]

De fleste, der begår selvmord, er påvirket af beroligende og hypnotiske stoffer (alkohol eller benzodiazepiner).[30] Der er tale om alkoholisme i 15 %-61 % af tilfældene.[12] Lande med et større alkoholforbrug og kortere mellem værtshusene har også en højere selvmordsprocent.[31] Dette skyldes dog destilleret sprit mere end det generelle alkoholforbrug.[12] Mellem 2,2 % og 3,4 % af dem, der har modtaget behandling for alkoholisme på et tidspunkt i livet, dør ved selvmord.[31] De alkoholikere, der forsøger selvmord, er typisk ældre mænd, der også har forsøgt selvmord tidligere.[12] Mellem 3 % og 35 % af alle dødsfald blandt heroinbrugere skyldes selvmord. (Det er ca. 14 gange mere end for ikke-misbrugere.)[32]

Misbrug af kokain og metamfetamin giver en meget større risiko for selvmord.[12][33] Hos kokainmisbrugere er risikoen størst under abstinenser.[34] Folk, der misbruger ved indånding, er også meget mere udsat. Ca. 20 % vil på et eller andet tidspunkt forsøge selvmord, og over 65 % overvejer det.[12] Tobaksrygning forbindes også med selvmordsrisiko.[35] En teori er, at er man prædisponeret for at ryge, er mand et også for at begå selvmord; eller at rygning giver helbredsproblemer, som fører til tanker om selvmord, eller at rygning påvirker hjernens kemi i retning af selvmord.[35] Cannabis ser dog ikke ud til at give en øget risiko alene.[12]

LudomaniRediger

Ludomani forbindes med en øget risiko for selvmordstanker og for selvmordsforsøg end hos den øvrige del af befolkningen.[36] Mellem 12% og 24% af alle ludomaner forsøger at begå selvmord.[37] Blandt hustruer er tallet tre gange højere end hos den øvrige del af befolkningen.[37] Andre faktorer, som er medvirkende til den øgede risiko hos ludomaner, er sindslidelser, alkohol og stofmisbrug.[38]

SygdommeRediger

Også visse fysiske lidelser forbindes med selvmordstendenser:[24]kroniske smerter,[39] hjernetraumer,[40] kræft,[41] behandling med hæmodialyse, HIV og systemisk lupus erythematosus.[24] En kræftdiagnose fordobler næsten risikoen for selvmord.[41] Også når man justerer tallene for depressive lidelser og alkoholmisbrug, er risikoen stadig forøget. Især patienter med mere end en diagnose var i farezonen. I Japan er sygdom angivet som den største grund til selvmord.[42]

Søvnløshed[43] og søvnapnø kan føre til depression og selvmord. I nogle tilfælde kan søvnforstyrrelser være en risikofaktor i sig selv også uden depression.[44] Flere sygdomme har symptomer, der ligner affektive lidelser. Det gælder hypothyreose, Alzheimers, hjernesvulster, systemisk lupus erythematosus, og det gælder også bivirkninger af flere typer medicin (som betablokkere og steroider.[13]

Psykosociale tilstandeRediger

Flere psykiske tilstande øger faren for selvmord. Det gælder håbløshed, mistet livsglæde, depression og angstlidelser.[21] Også manglende evne til at løse problemer, tab af ånds- eller fysiske evner og lav impulskontrol spiller en rolle.[21][45]Hos ældre er opfattelsen af at være en byrde for andre en væsentlig årsag.[46][46]

Risikoen øges også, hvis man mister et familiemedlem eller en ven, bliver arbejdsløs eller socialt isoleret (ved fx at bo alene).[21] Ugifte er også mere sårbare.[13] Religiøs tro kan reducere risikoen.[47] Man mener, det skyldes den negative holdning, mange religioner har til selvmord og den øgede forbundethed, religion kan give.[47] Muslimer, som er nogle af de mest troende, synes at have en lavere rate.[48]

Nogle begår selvmord for at slippe for mobning eller fordomme.[49] Hvis man er blevet seksuelt misbrugt som barn,[50] eller har man været anbragt, er man også mere udsat.[51] Seksuelt misbrug menes at udgøre ca. 20% af den generelle risiko.[18]

En evolutionær forklaring på selvmord er, at det kan øge inklusiv fitness.[bør uddybes] Dette kan forekomme, hvis den, der begår selvmord, ikke kan få børn og tager ressourcer fra slægtninge ved at leve videre. En indvending er, at når en sund voksen dør, øger det næppe inklusiv fitness. Tilpasning til et meget anderledes traditionelt miljø kan være uforeneligt med det gældende miljø.[45][52]

Fattigdom forbindes også med selvmordsrisiko.[53]Hvis en person bliver fattigere end sine nærmeste, stiger risikoen.[54] Over 200.000 bønder i Indien har begået selvmord siden 1997 til dels på grund af gældsbyrder.[55] I Kina er risikoen tre gange så høj i landområder som i byzoner. Det menes til dels at være på grund af økonomiske problemer på landet.[56]

MedierRediger

Medierne, også internettet, spiller en vigtig rolle.[11] Fremstillingen af selvmord kan have en negativ virkning, hvis der for eksempel tit vises indslag, der forherliger eller romantiserer selvmord.[57] Hvis der gives en detaljeret beskrivelse af en selvmordsmetode, kan den metode blive mere fremherskende generelt i befolkningen.[58]

Dette fænomen kaldes selvmordssmitte eller Werther-effekten efter hovedpersonen i Goethes Den unge Werthers lidelser, som begik selvmord.[59] Risikoen er større for teenagere, der kan have en romantisk forestilling om selvmord.[60] Nyhedsmedierne kan have en stor indvirkning, men underholdningsmediernes indvirkning kan være mere tvetydig.[61] Det modsatte af Werther-effekten er Papageno-effekten, altså at mediedækning af effektive midler til at klare problemerne, kan have en beskyttende virkning. Betegnelsen stammer fra en person i Mozarts opera Tryllefløjten, som ville begå selvmord, da han var bange for, at han havde mistet sin elskede, indtil hans venner hjælp ham.[59] Hvis medierne rapporterer efter passende retningslinjer, kan faren for selvmord gøres mindre.[57]Det kan dog være svært at få og opretholde mediernes interesse.[57]

OvervejelserRediger

Rationelt selvmord er, når man velovervejet tager sit eget liv,[62] selvom nogle mener, at selvmord aldrig er logisk.[62] Hvis man tager sit eget liv for andres skyld, kaldes det altruistisk selvmord.[63] Det kan for eksempel være ældre, som begår selvmord for, at der skal være mere mad til de yngre i samfundet.[63] I nogle Eskimo-kulturer anses dette for respektfuldt, modigt og klogt.[64]

Et selvmordsangreb er en handling, hvor en angriber øver vold mod andre og ved, det også koster ham eller hende livet.[65] Nogle selvmordsbombere gør det for at blive martyrer.[19] Kamikaze-missioner blev udført som en pligt over for en højere sag eller som en moralsk pligt.[64] Mord–selvmord er mord, hvor morderen begår selvmord inden for en uge efter handlingen.[66] Masseselvmord udføres ofte under gruppepres, hvor medlemmer af en gruppe lader sig styre af en leder.[67] Masseselvmord kan involvere ned til to mennesker, så kaldes det tit en selvmordspagt.[68]

Nogle bruger selvmord til at undslippe forhold, hvor det er utåleligt at leve.[69] Nogle fanger i nazistiske koncentrationslejre begik selvmord ved at berøre de elektriske hegn.[70]

Der er forskel på selvmord og selvmordsforsøg. Center for Selvmordsforskning definerer på deres hjemmeside et selvmordsforsøg således:

”En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende – eller udviser anden usædvanlig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.”

MetoderRediger

 
Dødstal i USA sorteret efter selvmordsmetode.[15]

I forskellige områder har de mest anvendte metoder været hængning, pesticidforgiftning, og skydning.[71] Forskellene skyldes til dels, hvilke midler, der er nemmest at skaffe.[58] En undersøgelse i 56 lande viste, at hængning var den mest udbredte metode i de fleste lande,[72] da det blev brugt ved 53% selvmord af mænd og 39% for kvinders vedkommende.[73]

På verdensplan bruges pesticider i 30% af alle selvmord. Det svinger dog meget. I Europa er tallet 4%, men det er over 50% i Stillehavsregionen.[74] Det er også mere udbredt i Latinamerika, da det er nemt at få fat i stofferne i landbefolkningen.[58] I mange lande står en overdosis af narkotika for ca. 60% af alle selvmord blandt kvinder og 30% blandt mænd.[75] Mange er ikke planlagt og sker under en akut periode af usikkerhed.[58] Dødstallet varierer for hver metode. Den er 80-90% for skydevåben, 65-80% for drukning, 60-85% procent for hængning, 40-60% for biludstødning, 35-60% for spring, 40-50% for afbrænding af trækul, 6-75% for pesticider og 1,5-4% for en overdosis af medicin.[58] De mest udbredte metoder ved selvmordsforsøg er ikke de samme som ved gennemførte selvmord, da der blev brugt medicinoverdosis i op til 85% af selvmordsforsøgene i i-landene.[24]

I USA anvendes skydevåben i 57% af alle selvmord. De bruges lidt mere af mænd end af kvinder.[13] Den næstmest udbredte metode var hængning for mænd og selvforgiftning for kvinder.[13] I alt blev disse metoder anvendt i 40% af alle selvmord i USA.[76] I Schweiz, hvor næsten alle ejer et skydevåben, sker de fleste selvmord ved hængning.[77] I Hongkong og Singapore er udspring den mest anvendte metode med hhv. 50% og 80%.[58] I Kina bruges pesticider mest.[78] I Japan forekommer der stadig tilfælde af seppuku eller hara-kiri,[78] men hængning er den mest anvendte metode.[79]

PatofysiologiRediger

Der er ingen kendte fysiologiske ændringer som følge af en sygdom, der kan føre til selvmord eller depression.[13] Det menes derimod at skyldes en kombination af adfærd, sociale og miljømæssige faktorer samt psykiske faktorer.[58]

Et lavt niveau af vækstfaktoren BDNF (brain-derived neurotrophic factor) forbindes med selvmord både direkte[80] og også indirekte, da det spiller en rolle ved depressioner, PTSD, skizofreni og OCD, obsessiv-kompulsiv tilstand eller tvangslidelse.[81] Ved obduktion har man fundet lave BDNF-tal i hippocampus og præfrontal cortex hos patienter med og uden psykiske sygdomme.[82] Det menes, at niveauet af serotonin, en neurotransmitter i hjernen, er lavt, når folk begår selvmord. Dette er især baseret på spor af et højere niveau af 5-HT2A receptorer efter dødens indtræden.[83] Andre beviser omfatter et lavere niveau af serotonins nedbrydningsprodukt 5-Hydroxyindoleacetisk syre i cerebrospinalvæsken.[84] Men det er svært at finde direkte beviser.[83] Epigenetik, studiet af ændringer i genekspressionen som følge af miljøfaktorer, der ikke ændrer den grundlæggende DNA, menes også at spille en rolle, når selvmordsrisikoen skal vurderes.[85]

ForebyggelseRediger

 
Som et initiativ til at forebygge selvmord, angiver dette skilt på Golden Gate Bridge et telefonnummer til en krisehotline.

Selvmordsforebyggelse er kollektive anstrengelser, der skal mindske antallet af selvmord gennem forebyggende foranstaltninger. Risikoen bliver mindre, hvis det bliver sværere at få fat i skydevåben eller gift.[58][86] Andre forholdsregler omfatter sværere adgang til trækul og afspærringer på broer og perroner.[58] Det kan også være effektivt at behandle narko- og alkoholafhængighed samt depression og folk, der har forsøgt at begå selvmord.[86] Det er blevet foreslået, at en sværere adgang til alkohol kan være en forebyggende strategi (fx ved at reducere antallet af værtshuse).[12] Selvom krisehotlines er udbredte, er det ikke undersøgt, hvor effektive de er.[87][88] Teenagere, som har overvejet selvmord, ser ud til at drage fordel af kognitiv adfærdsterapi.[89] Økonomisk udvikling kan reducere fattigdom og kan derfor være med til at mindske antallet af selvmord.[53] For ældre mænd kan det være en god ide at få flere sociale kontakter.[90]

ScreeningRediger

Der er ikke mange data, der underbygger effekten på selvmord af screening af befolkningen som helhed.[91] Mange, som tester positive med disse værktøjer, er ikke i risikogruppen, så screeninger kan føre til et øget ressourcebrug i psykiatrien.[92] Men det anbefales at vurdere folk i højrisikogrupper.[13] Det ser ikke ud til at øge risikoen, at man bliver spurgt om selvmord.[13]

Psykiske sygdommeRediger

Flere typer behandling kan mindske selvmordsrisikoen for patienter med psykiske lidelser. Aktivt selvmordssøgende kan indlægges på psykiatriske afdelinger enten frivilligt eller under tvang.[13] Man kan fjerne ejendele, der kan bruges til at øve skade på sig selv.[24] På nogle klinikker skal folk underskrive selvmordsforebyggende kontrakter, hvor de lover ikke at gøre skade på sig selv, hvis de udskrives.[13] Der er dog intet, der tyder på, at denne praksis har nogen særlig virkning.[13] Hvis en person er i en lavrisikogruppe, kan han eller hun behandles på daghospital.[24] Intet tyder på, at korte indlæggelser giver et bedre resultat end pleje uden for hospital for patienter med borderline-personlighedsforstyrrelserr, som er kronisk selvmordstruede.[93][94]

Noget tyder på, at psykoterapi, især dialektisk adfærdsterapi, reducerer faren for selvmord blandt teenagere [95] og blandt folk med borderline-personlighedsforstyrrelserr..[96] Der er dog ingen beviser på, at det mindsker antallet af fuldbyrdede selvmord.[95]

Der er stor uenighed om, hvorvidt antidepressiva gavner eller skader.[11] SSRI ("lykkepiller") ser ud til at øge risikoen for selvmord blandt unge fra 25 promille til 40 promille.[97] Men hos ældre kan de måske mindske risikoen.[13] Lithium ser ud til effektivt at mindske risikoen hos patienter enten med bipolar affektiv sindslidelse eller med depression, så niveauet bliver det samme som i befolkningen som helhed.[98][99]

EpidemiologiRediger

 
Dødsfald som følge af selvpåførte skader pr. 100.000 indbyggere i 2004.[100]
     unknown      <3      3–6      6–9      9–12      12–15      15–18
     18–21      21–24      24–27      27–30      30–33      >33

Mellem 0,5% og 1,4% gør selv en ende på deres liv.[2][13]På verdensplan var selvmord den tiendestørste dødsårsag i 2008/2009,[1] da mellem 800.000 og en million døde om året, hvilket giver en dødelighed på 11,6 pr. 100.000 personer om året.[2] Selvmordsraten er steget med 60% fra 1960'erne til 2012.[86] Stigningen ses især i ulandene.[1] For hvert fuldbyrdet selvmord er der mellem ti og 40 selvmordsforsøg.[13]

Selvmordsraten har svinget meget i forskellige lande og til forskellige tider.[2] Udtrykt i procent af alle dødsfald i 2008 var den: Afrika 0,5%, Sydøstasien 1,9%, Nord- og Sydamerika 1,2% og Europa 1,4%.[2] Udtrykt som dødsfald per 100.000 er det: Australien 8,6, Canada 11,1, Kina 12,7, Indien 23,2, Storbritannien 7,6 og USA 11,4.[101] Det var den tiendehyppigste dødsårsag i USA i 2009 med ca. 36.000 tilfælde om året,[102] og ca. 650.000 kommer akut på hospitalet efter selvmordsforsøg.[13] Letland, Japan og Ungarn har de højeste selvmordsprocenter.[2] Kina og Indien har de højeste antal af selvmord, da de står for over halvdelen af alle selvmord.[2] I Kina er selvmord den femtestørste dødsårsag.[103]

KønRediger

Skabelon:Double image I den vestlige verden dør tre til fire gange flere mænd af selvmord end kvinder, selvom kvinder forsøger at begå selvmord fire gange så ofte.[2][13] Man mener, dette skyldes, at mænd bruger mere dødelige metoder for at gøre en ende på livet.[104] Denne forskel er endnu mere udtalt hos folk over 65, hvor ti gange så mange mænd som kvinder begår selvmord.[104] Kina har en af verdens højeste selvmordsrater blandt kvinder, og det er det eneste land, hvor den er højere end mænds (forholdet er 0,9).[2][103] I den østlige Middelhavsregion er selvmordsraten stort set ens for mænd og kvinder.[2] Sydkorea har den højeste selvmordsrate blandt kvinder med 22 ud af 100.000, og raten er generelt høj i Sydøstasien og den vestlige Stillehavsregion.[2]

AlderRediger

I mange lande er selvmordsraten højest blandt de midaldrende[105] eller de ældre.[58] Men det absolutte antal selvmord er højest blandt de 15 til 29-årige på grund af antallet af mennesker i denne aldersgruppe.[2] I USA er raten højest blandt hvide mænd over 80 år, selvom unge oftere forsøger at begå selvmord.[13] Det er den næststørste dødsårsag blandt teenagere.[11] For unge mænd overgås det kun af dødsfald ved ulykker.[105] Hos unge mænd i ilande er selvmord årsagen til næsten 30% af alle dødsfald.[105] I ulandene er raten cirka den samme, men selvmord udgør en mindre del af de samlede dødsfald, da der er flere dødsfald som følge af andre slags traumer[105] I Sydøstasien er der flere unge end ældre kvinder, der begår selvmord.[2]

Synkende tal i DanmarkRediger

I Danmark dør der hvert år ca. 55.000 personer, hvoraf 605 blev registreret som selvmord i 2013, tilsvarende 1,1 % af samtlige dødsfald, gennemsnitligt næsten to selvmord om dagen. I forhold til antallet af trafikdræbte døde omkring tre gange så mange på grund af selvmord. Antallet er faldende fra 924 selvmord i 1995, til 563 selvmord et årti senere i 2015, hvoraf 390 mænd og 173 kvinder. Det svarer til 11,9 pr. 100.000 indbyggere. For hvert selvmord antages der at være minimum 10 selvmordsforsøg; men mange selvmordsforsøg registreres ikke, og det samlede antal selvmordsforsøg anslås derfor til mellem 6.000 og 12.000 om året. Ifølge Depressionsforeningen har op til 60 procent, af dem, der forsøger selvmord, en depression. 15-29-årige kvinder står for over 40 procent af selvmordsforsøgene blandt kvinder.[106][107][108]

HistorieRediger

 
Kong Decebalus' selvmord [109] fra Trajans søjle.
 
Heinrich von Kleists selvmordsbrev fra 1811, hvor han tager afsked med sin søster Ulrike.

I antikkens Athen havde den, der begik selvmord, ikke ret til at blive begravet på normal vis, men blev begravet alene i udkanten af byen uden gravsten.[110] I antikkens Grækenland og Rom ansås selvmord for acceptabelt efter et militært nederlag.[111] I det gamle Rom var selvmord godt nok tilladt, men blev senere anset for en forbrydelse mod staten på grund af de økonomiske omkostninger.[112]

I tidlig kristendom var selvmord – ligesom martyrdøden - nærmest en snarvej til det hinsidige. Munken og selvmorderen trak sig begge tilbage fra denne verden. Så indså Augustin problmeet ved selvmordsepidoemier og definerede selvmord som et brud på det femte bud, "Du skal ikke slå i hjel". Livet blev fremstillet som en gave fra Gud, som man ikke måtte undsige sig. Thomas Aquinas fordømte selvmord som "unaturligt", et svig mod samfundet og mod vore medmennesker. I Magnus Lagabøtes landslov omtales selvmord som ubotamål (dvs. en synd, der ikke kan gøres bod for[113]). Selvmordere blev begravet i uindviet jord på kirkegården.[114] Man fik en tradition for symbolsk mishandling af selvmorderen, hvor liget blev slæbt omkring med ansigtet nedad og smidt på en affaldsdynge, som i en lov udstedt af Ludvig 14. af Frankrig i 1670;[115][116] eller det blev hængt i et træ med hovedet nedad eller begravet ved et vejkryds med en pæl gennem hjertet, som folketroen også anvendte overfor formodede vampyrer. Selvmorderens formue blev inddraget til fordel for statskassen, så de efterladte både var stigmatiseret og frataget livsgrundlaget. Shakespeare og Michel de Montaigne ytrede modforestillinger mod dette, og John Donne argumenterer i sit værk Biathanatos [117] for, at selvmord hverken er nogen synd mod Gud, unaturligt eller i strid med fornuften. Værket blev dog først udgivet posthumt; det samme gjaldt David Humes Of Suicide and the immortality of the soul, [118] hvor også han argumenterer for, at selvmord hverken er synd mod Gud, vore medmennesker eller os selv. I Norge fik man i 1814 ophævet forbudet mod at arve en selvmorder; men først i 1842 måtte selvmordere lægges i viet jord, og frem til 1897 var der forbud mod jordpåkastelse for selvmordere. Først i 1902 måtte der holdes gravtale over en selvmorder.[119]

I 1800-tallets Storbritannien blev selvmordsforsøg bedømt som mordforsøg, og kunne straffes med hængning.[114] Først i 1961 blev selvmordsforsøg afkriminaliseret i Storbritannien;[120] i Irland først i 1994.[119] I 2016 var selvmord den almindeligste dødsårsag blandt irlændere i alderen 15-24 år.[121]

Samfund og kulturRediger

LovgivningRediger

 
En tanto kniv, som er klar til seppuku.

I de fleste vestlige kulturer er selvmord ikke længere en forbrydelse.[122] Men det var det i det meste af Vesteuropa fra middelalderen og mindst op til 1800-tallet.[123] I mange muslimske lande er det en forbrydelse.[48]

I Australien er selvmord ikke en forbrydelse.[124] Men det er en forbrydelse af opfordre til selvmord eller hjælpe andre til at forsøge at begå selvmord, og loven giver udtrykkeligt en person lov til at anvende "rimelig eller nødvendig vold" for at forhindre andre i at begå selvmord.[125] Australiens Northern Territory lovliggjorde i en kort periode fra 1996-1997 læge-assisteret selvmord.[126]

Intet land i Europa anser selvmord eller selvmordsforsøg for en forbrydelse.[114] England og Wales afkriminialiserede selvmord med en lov af 1961 og Eire gjorde det i 1993.[114] Ordet "begå" blev brugt, fordi det var ulovligt, men mange organisationer bruger det ikke længere, på grund af den negative klang.[127]

I Indien er selvmord ulovligt, og overlevende familiemedlemmer kan få juridiske problemer.[128] I Tyskland er aktiv dødshjælp ulovlig, og overværer man et selvmord, kan man anklages for ikke at yde hjælp i et nødstilfælde.[129] Schweiz har taget skridt til at legalisere aktiv dødshjælp til kronisk sindslidende. Højesteret i Lausanne afsagde en dom i 2006, som gav en anonym, der længe havde haft psykiske problemer, lov til at tage sit eget liv.[130]

I USA er selvmord ikke ulovligt, men man kan straffe dem, der forsøger det.[bør uddybes][114] Læge-assisteret selvmord er lovligt i staterne Oregon[131] og Washington.[132]

Religiøse overbevisningerRediger

 
En hindu-enke stiger op på sin mands ligbål. Enkebrænding, 1820'erne.

De fleste former for kristendom anser selvmord som en synd, mest på grundlag af vigtige kristelige tænkere fra middelalderen, såsom Augustin og Thomas Aquinas. Men selvmord blev ikke anset for en synd under den byzantinske, kristne Corpus iuris civilis.[133][134] Under katolicismen er argumentet baseret på De ti bud "Du må ikke slå ihjel" samt på tanken om, at livet er en gave givet af Gud, som ikke må vrages, og at selvmord er imod naturens orden og derfor en forstyrrelse af Guds plan for Jorden.[135]

Dog mener man, at sindssyge og stor angst for lidelser mindsker ansvaret for den, der begår selvmord.[136] Det anses også, at en mere korrekt oversættelse af De ti bud ville være "du må ikke begå mord", og dermed ikke omfatter drab på én selv. Dertil har Gud givet mennesket fri vilje. Selvmord går heller ikke mere mod Guds lov end det at kurere en sygdom. Bibelen omtaler også seks selvmord, hvor Saul (Første Samuelsbog 31:4) og Judas Iskariot (Matt. 27:5) er bedst kendt. Ingen af selvmordene i Bibelen fordømmes hårdt, men beskrives kort og nøgternt.[137]

Jødedommen fokuserer på, at det er vigtigt at sætte pris på livet, og derfor er selvmord det samme som at nægte Guds godhed på Jorden. Alligevel har jøder i ekstreme tilfælde begået individuelt eller masseselvmord (se fx Masada, Jødernes historie i Frankrig og York slot). En bøn i jødisk liturgi gælder, "når man har kniven for struben", og for dem, der dør "for at ære Guds navn" (se martyrer). Disse handlinger har fået en blandet modtagelse af jødiske myndigheder. Nogle mener, de er eksempler på heroisk martyrium, mens andre finder det forkert at begå selvmord i forventning om at blive martyr.[138]

Selvmord er ikke tilladt i islam.[48] I hinduismen anses selvmord lige så syndigt som andre mord. I hinduistisk tro bliver selvmorderen en del af åndeverdenen, og må vandre om på Jorden, til den tid, hvor han ville være død, hvis han ikke havde begået selvmord.[139] Men hinduismen accepterer en mands ret til at tage sit eget liv gennem den ikke-voldelige metode at sulte sig ihjel (prayopavesa).[140] Gandhi kunne derfor sultestrejke. Men prayopavesa er kun tilladt for folk, som hverken har ønsker eller ambitioner tilbage, og som ikke har mere ansvar i livet.[140] Jainismen har en lignende praksis (santhara). Tilfælde af den hinduistiske tradition med enkebrænding er rapporteret så sent som i 2008. [141]

FilosofiRediger

 
The Way Out, eller Selvmordstanker af George Grie, 2007.

Filosofien stiller flere spørgsmålstegn ved selvmord, bl.a. hvad der udgør selvmord, om selvmord kan være et rationelt valg, og om selvmord er moralsk tilladeligt.[142] Hvad angår, om selvmord er moralsk acceptabelt, er der filosofiske argumenter lige fra stærk modstand (selvmord anses for uetisk og umoralsk) over til opfattelsen af selvmord som en hellig ret for enhver (selv raske unge), som mener, de rationelt og bevidst har valgt at tage deres eget liv.

Modstandere mod selvmord omfatter kristne filosoffer som Augustin af Hippo og Thomas Aquinas,[142] Immanuel Kant[143] og nok ogsåJohn Stuart Mill. Mills fokus på vigtigheden af frihed og selvbestemmelse betød, at han afviste valg, som kunne forhindre en person i at foretage selvstændige valg i fremtiden.[144] Andre anser selvmord som et juridisk spørgsmål angående personligt valg. Fortalerne for denne indstilling fastholder, at ingen bør tvinges til at lide mod deres vilje, især på grund af uhelbredelig sygdom, sindslidelser eller alderdom, da disse forhold ikke kan afhjælpes. De afviser den tro, at selvmord altid er irrationelt, og siger i stedet, at det kan være en acceptabel sidste udvej for dem, der lider under store smerter eller traumer.[145] Et endnu vægtigere standpunkt er, at folk skal have lov til selv at vælge at dø, hvad enten de lider eller ej. To markante fortalere for denne skole (filosofi) er den skotske empirist David Hume[142] og den amerikanske bioetiker Jacob M. Appel.[130][146]

FortalereRediger

 
I dette billede af Alexandre-Gabriel Decamps antyder paletten, pistolen og sedlen på gulvet, at den tragiske hændelse lige har fundet sted. En kunstner har taget sit eget liv.[147]

Mange kulturer og subkulturer har talt for selvmord. Under anden verdenskrig opfordrede det japanske militær til kamikaze-angreb, som man romantiserede. Det var angreb af militærfly fra det japanske kejserrige mod allierede flådefartøjer i den sidste del af krigen i Stillehavet. Det japanske samfund generelt er blevet beskrevet som selvmordstolerant.[148] (Se Selvmord i Japan).

Internet-søgninger efter oplysninger om selvmord finder sider, som i 10-30% af tilfældene opfordrer til eller hjælper til selvmordsforsøg. Der er nogen bekymring om, at sådanne sider kan få sårbare individer til at gøre alvor af det. Nogle mennesker indgår en selvmordspagt online, enten med eksisterende venner eller med folk de lige har mødt et sted på nettet ved chat eller i et forum. Men internettet kan også være med til at forebygge selvmord, når ensomme mennesker finder en social gruppe.[149]

StederRediger

Nogle vartegn er blevet kendt for mange selvmordsforsøg.[150] Det gælder bl.a. Golden Gate Bridge i San Francisco Aokigahara-skoven i Japan,[151] Beachy Head i England,[150] og Bloor Street Viaduct i Toronto.[152]

Op til 2010 har over 1.300 begået selvmord ved at springe ud fra Golden Gate Bridge, siden den blev bygget i 1937.[153] Mange steder, hvor der har været mange selvmord, har bygget afspærringer for at forhindre det.[154] Det gælder også Luminous Veil i Toronto,[152] samt barrierer ved Eiffeltårnet i Paris og Empire State Building i New York.[154] I 2011 blev der opført en barriere ved Golden Gate Bridge.[155] Det ser ud til, at de generelt set er meget effektive.[155]

Andre arterRediger

Da selvmord kræver et bevidst forsøg på at dø, føler nogle, at det ikke kan siges at forekomme hos ikke-menneskelige dyr.[111] Der er observeret selvmordsadfærd hos salmonella, der prøver at slå en konkurrerende bakterie ved at udløse en reaktion mod den i immunsystemet.[156] Hos den brasilianske myreart Forelius pusillus har man observeret selvmordsadfærd blandt arbejdermyrer, når en lille gruppe myrer forlader boets sikkerhed, efter at de har forseglet indgangen udefra hver aften.[157]

Ærtebladlus kan springe sig selv i luften, når de trues af en mariehøne, så deres slægtninge spredes, og det slår mariehønen ihjel.[158] Nogle termit-arter har soldater, der eksploderer og dækker fjenden med klister.[159][160]

Der har været beretninger om hunde, heste og delfiner, der begik selvmord, men der er ikke noget endegyldigt bevis.[161]Der har ikke været forsket meget i dyreselvmord.[162] Lemminger begår ikke selvmord.

Kendte tilfældeRediger

 
Køkkenchef François Vatel begår selvmord efter at have serveret en mislykket middag for Louis XIV.

Et eksempel på masseselvmord er fra 1978, "Jonestown", som var et kultselvmord, hvor 918 medlemmer af Peoples Temple, en amerikansk sekt anført af Jim Jones, indtog Flavor Aid med cyanid.[163][164][165] Over 10.000 japanere begik selvmord i de sidste dage af slaget om Saipan i 1944 ved at springe ud fra "selvmordsklippen" og "Banzai-klippen".[166]

Sultestrejken i Nordirland i 1981 anført af Bobby Sands resulterede i ti dødsfald. Dødsårsagen blev angivet som "sult, selvforskyldt" og ikke selvmord. Det blev dog ændret til "sult" på dødsattesten efter protester fra de sultestrejkendes familier.[167] Under anden verdenskrig blev det opdaget, at Erwin Rommel havde haft kendskab til 20. juli-attentatet mod Hitler. Han blev truet med offentlig rettergang, henrettelse og repressalier mod sin familie, hvis han ikke begik selvmord.[168]

En bølge af selvmord gik gennem den jødiske befolkning under Nazitysklands forfølgelser.[169] Kun to blandt mange, men særlig kendt er Stefan Zweig og hans kone. Talrige tyskere begik selvmord efter nederlaget i 1945.[170]

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c d Hawton K, van Heeringen K (april 2009). "Suicide". Lancet. 373 (9672): 1372–81. PMID 19376453. doi:10.1016/S0140-6736(09)60372-X. 
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m Värnik, P (marts 2012). "Suicide in the world.". International journal of environmental research and public health. 9 (3): 760–71. PMC 3367275 . PMID 22690161. doi:10.3390/ijerph9030760. 
  3. ^ Meier, Marshall B. Clinard, Robert F. (2008). Sociology of deviant behavior (14th ed. udg.). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 169. ISBN 978-0-495-81167-1. 
  4. ^ Bertolote JM, Fleischmann A (oktober 2002). "Suicide and psychiatric diagnosis: a worldwide perspective". World Psychiatry. 1 (3): 181–5. PMC 1489848 . PMID 16946849. 
  5. ^ Indian woman commits sati suicide. Bbc.co.uk. 2002-08-07. Hentet 2010-08-26. 
  6. ^ Aggarwal, N (2009). "Rethinking suicide bombing.". Crisis. 30 (2): 94–7. PMID 19525169. doi:10.1027/0227-5910.30.2.94. 
  7. ^ Stedman's medical dictionary (28th ed. udg.). Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. 2006. ISBN 978-0-7817-3390-8. 
  8. ^ a b Krug, Etienne (2002). World Report on Violence and Health (Vol. 1). Genève: World Health Organization. s. 185. ISBN 978-92-4-154561-7. 
  9. ^ a b Gullota, edited by Thomas P.; Bloom, Martin (2002). The encyclopedia of primary prevention and health promotion. New York: Kluwer Academic/Plenum. s. 1112. ISBN 978-0-306-47296-1. 
  10. ^ Karch, DL; Logan, J; Patel, N; Centers for Disease Control and Prevention, (CDC) (26. august 2011). "Surveillance for violent deaths—National Violent Death Reporting System, 16 states, 2008.". Morbidity and mortality weekly report. Surveillance summaries (Washington, D.C. : 2002). 60 (10): 1–49. PMID 21866088. 
  11. ^ a b c d Hawton, K; Saunders, KE; O'Connor, RC (23. juni 2012). "Self-harm and suicide in adolescents.". Lancet. 379 (9834): 2373–82. PMID 22726518. doi:10.1016/S0140-6736(12)60322-5. 
  12. ^ a b c d e f g h i j Vijayakumar, L; Kumar, MS; Vijayakumar, V (maj 2011). "Substance use and suicide.". Current opinion in psychiatry. 24 (3): 197–202. PMID 21430536. doi:10.1097/YCO.0b013e3283459242. 
  13. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v Chang, B; Gitlin, D; Patel, R (september 2011). "The depressed patient and suicidal patient in the emergency department: evidence-based management and treatment strategies.". Emergency medicine practice. 13 (9): 1–23; quiz 23–4. PMID 22164363. 
  14. ^ Simpson, G; Tate, R (december 2007). "Suicidality in people surviving a traumatic brain injury: prevalence, risk factors and implications for clinical management.". Brain injury : [BI]. 21 (13–14): 1335–51. PMID 18066936. doi:10.1080/02699050701785542. 
  15. ^ a b Miller, M; Azrael, D; Barber, C (april 2012). "Suicide mortality in the United States: the importance of attending to method in understanding population-level disparities in the burden of suicide.". Annual review of public health. 33: 393–408. PMID 22224886. doi:10.1146/annurev-publhealth-031811-124636. 
  16. ^ Qin P, Agerbo E, Mortensen PB (april 2003). "Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric, and familial factors: a national register-based study of all suicides in Denmark, 1981–1997". Am J Psychiatry. 160 (4): 765–72. PMID 12668367. doi:10.1176/appi.ajp.160.4.765. 
  17. ^ Gilliland, Richard K. James, Burl E.. Crisis intervention strategies (7th ed. udg.). Belmont, CA: Brooks/Cole. s. 215. ISBN 978-1-111-18677-7. 
  18. ^ a b Brent, DA; Melhem, N (juni 2008). "Familial transmission of suicidal behavior.". The Psychiatric clinics of North America. 31 (2): 157–77. PMC 2440417 . PMID 18439442. doi:10.1016/j.psc.2008.02.001. 
  19. ^ a b Rozanov, V; Carli, V (juli 2012). "Suicide among war veterans.". International journal of environmental research and public health. 9 (7): 2504–19. PMC 3407917 . PMID 22851956. doi:10.3390/ijerph9072504. 
  20. ^ a b University of Manchester Centre for Mental Health and Risk. The National Confidential Inquiry into Suicide and Homicide by People with Mental Illness. Hentet 25. juli 2012. 
  21. ^ a b c d e Chehil, Stan Kutcher, Sonia (2012). Suicide Risk Management A Manual for Health Professionals. (2nd ed. udg.). Chicester: John Wiley & Sons. s. 30–33. ISBN 978-1-119-95311-1. 
  22. ^ Bertolote, JM; Fleischmann, A; De Leo, D; Wasserman, D (2004). "Psychiatric diagnoses and suicide: revisiting the evidence.". Crisis. 25 (4): 147–55. PMID 15580849. 
  23. ^ van Os J, Kapur S. Schizophrenia. Lancet. august 2009;374(9690):635–45. doi:10.1016/S0140-6736(09)60995-8. PMID 19700006.
  24. ^ a b c d e f g Tintinalli, Judith E. (2010). Emergency Medicine: A Comprehensive Study Guide (Emergency Medicine (Tintinalli)). New York: McGraw-Hill Companies. s. 1940–1946. ISBN 0-07-148480-9. 
  25. ^ Whitlock J, Knox KL (juli 2007). "The relationship between self-injurious behavior and suicide in a young adult population". Arch Pediatr Adolesc Med. 161 (7): 634–40. PMID 17606825. doi:10.1001/archpedi.161.7.634. 
  26. ^ a b Pirkis, J; Burgess, P (december 1998). "Suicide and recency of health care contacts. A systematic review.". The British journal of psychiatry : the journal of mental science. 173: 462–74. PMID 9926074. 
  27. ^ Luoma, JB; Martin, CE; Pearson, JL (juni 2002). "Contact with mental health and primary care providers before suicide: a review of the evidence.". The American Journal of Psychiatry. 159 (6): 909–16. PMID 12042175. 
  28. ^ Perrotto, Jerome D. Levin, Joseph Culkin, Richard S. (2001). Introduction to chemical dependency counseling. Northvale, N.J.: Jason Aronson. s. 150–152. ISBN 978-0-7657-0289-0. 
  29. ^ a b Fadem, Barbara (2004). Behavioral science in medicine. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins. s. 217. ISBN 978-0-7817-3669-5. 
  30. ^ Youssef NA, Rich CL (2008). "Does acute treatment with sedatives/hypnotics for anxiety in depressed patients affect suicide risk? A literature review". Ann Clin Psychiatry. 20 (3): 157–69. PMID 18633742. doi:10.1080/10401230802177698. 
  31. ^ a b Sher, L (januar 2006). "Alcohol consumption and suicide.". QJM : monthly journal of the Association of Physicians. 99 (1): 57–61. PMID 16287907. doi:10.1093/qjmed/hci146. 
  32. ^ Darke S, Ross J (november 2002). "Suicide among heroin users: rates, risk factors and methods". Addiction. 97 (11): 1383–94. PMID 12410779. doi:10.1046/j.1360-0443.2002.00214.x. 
  33. ^ Darke, S; Kaye, S; McKetin, R; Duflou, J (maj 2008). "Major physical and psychological harms of methamphetamine use.". Drug and alcohol review. 27 (3): 253–62. PMID 18368606. doi:10.1080/09595230801923702. 
  34. ^ Jr, Frank J. Ayd, (2000). Lexicon of psychiatry, neurology, and the neurosciences (2nd ed. udg.). Philadelphia [u.a.]: Lippincott Williams & Wilkins. s. 256. ISBN 978-0-7817-2468-5. 
  35. ^ a b Hughes, JR (1. december 2008). "Smoking and suicide: a brief overview.". Drug and alcohol dependence. 98 (3): 169–78. PMID 18676099. doi:10.1016/j.drugalcdep.2008.06.003. 
  36. ^ Pallanti, Stefano; Rossi, Nicolò Baldini; Hollander, Eric (2006). "11. Pathological Gambling". I: Hollander, Eric; Stein, Dan J.. Clinical manual of impulse-control disorders. American Psychiatric Pub. s. 253. ISBN 978-1-58562-136-1. 
  37. ^ a b Oliveira, MP; Silveira, DX; Silva, MT (juni 2008). "[Pathological gambling and its consequences for public health].". Revista de saude publica. 42 (3): 542–9. PMID 18461253. 
  38. ^ Hansen, M; Rossow, I (17. januar 2008). "Gambling and suicidal behaviour.". Tidsskrift for den Norske laegeforening : tidsskrift for praktisk medicin, ny raekke. 128 (2): 174–6. PMID 18202728. 
  39. ^ Manthorpe, J; Iliffe, S (december 2010). "Suicide in later life: public health and practitioner perspectives.". International journal of geriatric psychiatry. 25 (12): 1230–8. PMID 20104515. doi:10.1002/gps.2473. 
  40. ^ Simpson GK, Tate RL (august 2007). "Preventing suicide after traumatic brain injury: implications for general practice". Med. J. Aust. 187 (4): 229–32. PMID 17708726. 
  41. ^ a b Anguiano, L; Mayer, DK; Piven, ML; Rosenstein, D (juli–august 2012). "A literature review of suicide in cancer patients.". Cancer nursing. 35 (4): E14–26. PMID 21946906. doi:10.1097/NCC.0b013e31822fc76c. 
  42. ^ Yip, edited by Paul S.F. (2008). Suicide in Asia : causes and prevention. Hong Kong: Hong Kong University Press. s. 11. ISBN 9789622099432. 
  43. ^ Ribeiro, JD; Pease, JL; Gutierrez, PM; Silva, C; Bernert, RA; Rudd, MD; Joiner TE, Jr (februar 2012). "Sleep problems outperform depression and hopelessness as cross-sectional and longitudinal predictors of suicidal ideation and behavior in young adults in the military.". Journal of Affective Disorders. 136 (3): 743–50. PMID 22032872. doi:10.1016/j.jad.2011.09.049. 
  44. ^ Bernert, RA; Joiner Jr, TE; Cukrowicz, KC; Schmidt, NB; Krakow, B (september 2005). "Suicidality and sleep disturbances.". Sleep. 28 (9): 1135–41. PMID 16268383. 
  45. ^ a b Joiner TE, Jr; Brown, JS; Wingate, LR (2005). "The psychology and neurobiology of suicidal behavior.". Annual review of psychology. 56: 287–314. PMID 15709937. doi:10.1146/annurev.psych.56.091103.070320. 
  46. ^ a b Van Orden, K; Conwell, Y (juni 2011). "Suicides in late life.". Current psychiatry reports. 13 (3): 234–41. PMC 3085020 . PMID 21369952. doi:10.1007/s11920-011-0193-3. 
  47. ^ a b Koenig, HG (maj 2009). "Research on religion, spirituality, and mental health: a review.". Canadian journal of psychiatry. Revue canadienne de psychiatrie. 54 (5): 283–91. PMID 19497160. 
  48. ^ a b c Lester, D (2006). "Suicide and islam.". Archives of suicide research : official journal of the International Academy for Suicide Research. 10 (1): 77–97. PMID 16287698. doi:10.1080/13811110500318489. 
  49. ^ Cox, William T. L.; Abramson, Lyn Y.; Devine, Patricia G.; Hollon, Steven D. (2012). "Stereotypes, Prejudice, and Depression: The Integrated Perspective". Perspectives on Psychological Science. 7 (5): 427–449. doi:10.1177/1745691612455204. 
  50. ^ Wegman, HL; Stetler, C (oktober 2009). "A meta-analytic review of the effects of childhood abuse on medical outcomes in adulthood.". Psychosomatic Medicine. 71 (8): 805–12. PMID 19779142. doi:10.1097/PSY.0b013e3181bb2b46. 
  51. ^ Oswald, SH; Heil, K; Goldbeck, L (juni 2010). "History of maltreatment and mental health problems in foster children: a review of the literature.". Journal of pediatric psychology. 35 (5): 462–72. PMID 20007747. doi:10.1093/jpepsy/jsp114. 
  52. ^ Confer, Jaime C.; Easton, Judith A.; Fleischman, Diana S.; Goetz, Cari D.; Lewis, David M. G.; Perilloux, Carin; Buss, David M. (1. januar 2010). "Evolutionary psychology: Controversies, questions, prospects, and limitations.". American Psychologist. 65 (2): 110–126. PMID 20141266. doi:10.1037/a0018413. 
  53. ^ a b Stark, CR; Riordan, V; O'Connor, R (2011). "A conceptual model of suicide in rural areas.". Rural and remote health. 11 (2): 1622. PMID 21702640. 
  54. ^ Daly, Mary (september 2012). "Relative Status and Well-Being: Evidence from U.S. Suicide Deaths" (PDF). Federal Reserve Bank of San Francisco Working Paper Series. 
  55. ^ Lerner, George (Jan 5,2010). "Activist: Farmer suicides in India linked to debt, globalization". CNN World. Hentet 13. februar 2013. 
  56. ^ Law, S; Liu, P (februar 2008). "Suicide in China: unique demographic patterns and relationship to depressive disorder.". Current psychiatry reports. 10 (1): 80–6. PMID 18269899. 
  57. ^ a b c Bohanna, I; Wang, X (2012). "Media guidelines for the responsible reporting of suicide: a review of effectiveness.". Crisis. 33 (4): 190–8. PMID 22713977. doi:10.1027/0227-5910/a000137. 
  58. ^ a b c d e f g h i j Yip, PS; Caine, E; Yousuf, S; Chang, SS; Wu, KC; Chen, YY (23. juni 2012). "Means restriction for suicide prevention.". Lancet. 379 (9834): 2393–9. PMID 22726520. doi:10.1016/S0140-6736(12)60521-2. 
  59. ^ a b Sisask, M; Värnik, A (januar 2012). "Media roles in suicide prevention: a systematic review.". International journal of environmental research and public health. 9 (1): 123–38. PMC 3315075 . PMID 22470283. doi:10.3390/ijerph9010123. 
  60. ^ Stack S (april 2005). "Suicide in the media: a quantitative review of studies based on non-fictional stories". Suicide Life Threat Behav. 35 (2): 121–33. PMID 15843330. doi:10.1521/suli.35.2.121.62877. 
  61. ^ Pirkis J (juli 2009). "Suicide and the media". Psychiatry. 8 (7): 269–271. doi:10.1016/j.mppsy.2009.04.009. 
  62. ^ a b Loue, Sana (2008). Encyclopedia of aging and public health : with 19 tables. New York, NY: Springer. s. 696. ISBN 978-0-387-33753-1. 
  63. ^ a b Moody, Harry R. (2010). Aging : concepts and controversies (6th ed. udg.). Los Angeles: Pine Forge Press. s. 158. ISBN 978-1-4129-6966-6. 
  64. ^ a b Hales, edited by Robert I. Simon, Robert E.. The American Psychiatric Publishing textbook of suicide assessment and management (2nd ed. udg.). Washington, DC: American Psychiatric Pub.. s. 714. ISBN 978-1-58562-414-0. 
  65. ^ editor, Tarek Sobh, (2010). Innovations and advances in computer sciences and engineering (Online-Ausg. udg.). Dordrecht: Springer Verlag. s. 503. ISBN 978-90-481-3658-2. 
  66. ^ Eliason, S (2009). "Murder-suicide: a review of the recent literature.". The journal of the American Academy of Psychiatry and the Law. 37 (3): 371–6. PMID 19767502. 
  67. ^ Smith, William Kornblum in collaboration with Carolyn D.. Sociology in a changing world (9e [9th ed]. udg.). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 27. ISBN 978-1-111-30157-6. 
  68. ^ Campbell, Robert Jean (2004). Campbell's psychiatric dictionary (8th ed. udg.). Oxford: Oxford University Press. s. 636. ISBN 978-0-19-515221-0. 
  69. ^ Veatch, ed. by Robert M. (1997). Medical ethics (2. ed. udg.). Sudbury, Mass. [u.a.]: Jones and Bartlett. s. 292. ISBN 978-0-86720-974-7. 
  70. ^ Gutman, Yisrael; Berenbaum, Michael (1998). Anatomy of the Auschwitz death camp (1st pbk. ed. udg.). Bloomington: Publ. in association with the United States Holocaust Memorial Museum, Washington, D.C. by Indiana University Press. s. 400. ISBN 978-0-253-20884-2. 
  71. ^ Ajdacic-Gross V; Weiss MG; Ring M; et al. (september 2008). "Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database". Bull. World Health Organ. 86 (9): 726–32. PMC 2649482 . PMID 18797649. doi:10.2471/BLT.07.043489. 
  72. ^ Ajdacic-Gross, Vladeta, et al."Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database"PDF (267 KB). Bulletin of the World Health Organization 86 (9): 726–732. September 2008. Accessed 2 August 2011.Archived 2 August 2011. Seehtml version. The data can be seen here WHO | Methods of suicide: international suicide patterns derived from the WHO mortality database
  73. ^ O'Connor, Rory C.; Platt, Stephen; Gordon, Jacki, red. (1. juni 2011). International Handbook of Suicide Prevention: Research, Policy and Practice. John Wiley and Sons. s. 34. ISBN 978-1-119-99856-3. 
  74. ^ Gunnell D, Eddleston M, Phillips MR, Konradsen F (2007). "The global distribution of fatal pesticide self-poisoning: systematic review". BMC Public Health. 7: 357. PMC 2262093 . PMID 18154668. doi:10.1186/1471-2458-7-357. 
  75. ^ Geddes, John; Price, Jonathan; McKnight, Rebecca; Gelder, Michael; Mayou, Richard. Psychiatry (4th ed. udg.). Oxford: Oxford University Press. s. 62. ISBN 978-0-19-923396-0. 
  76. ^ U.S. Suicide Statistics (2005). Hentet 2008-03-24. 
  77. ^ Eshun, edited by Sussie; Gurung, Regan A.R. (2009). Culture and mental health sociocultural influences, theory, and practice. Chichester, U.K.: Wiley-Blackwell. s. 301. ISBN 9781444305814. 
  78. ^ a b Krug, Etienne (2002). World Report on Violence and Health, Volume 1. Genève: World Health Organization. s. 196. ISBN 9789241545617. 
  79. ^ (editor), Diego de Leo (2001). Suicide and euthanasia in older adults : a transcultural journey. Toronto: Hogrefe & Huber. s. 121. ISBN 9780889372511. 
  80. ^ Pjevac, M; Pregelj, P (oktober 2012). "Neurobiology of suicidal behaviour.". Psychiatria Danubina. 24 Suppl 3: S336–41. PMID 23114813. 
  81. ^ Sher, L (2011). "The role of brain-derived neurotrophic factor in the pathophysiology of adolescent suicidal behavior.". International journal of adolescent medicine and health. 23 (3): 181–5. PMID 22191181. 
  82. ^ Sher, L (maj 2011). "Brain-derived neurotrophic factor and suicidal behavior.". QJM : monthly journal of the Association of Physicians. 104 (5): 455–8. PMID 21051476. doi:10.1093/qjmed/hcq207. 
  83. ^ a b Dwivedi, Yogesh (2012). The neurobiological basis of suicide. Boca Raton, FL: Taylor & Francis/CRC Press. s. 166. ISBN 978-1-4398-3881-5. 
  84. ^ Stein, edited by George; Wilkinson, Greg (2007). Seminars in general adult psychiatry (2. ed. udg.). London: Gaskell. s. 145. ISBN 978-1-904671-44-2. 
  85. ^ Autry, AE; Monteggia, LM (1. november 2009). "Epigenetics in suicide and depression.". Biological Psychiatry. 66 (9): 812–3. PMC 2770810 . PMID 19833253. doi:10.1016/j.biopsych.2009.08.033. 
  86. ^ a b c "Suicide prevention". WHO Sites: Mental Health (World Health Organization). Aug 31,2012. Hentet 2013-01-13. 
  87. ^ Sakinofsky, I (juni 2007). "The current evidence base for the clinical care of suicidal patients: strengths and weaknesses". Canadian Journal of Psychiatry. 52 (6 Suppl 1): 7S–20S. PMID 17824349. 
  88. ^ "Suicide". The United States Surgeon General. Hentet 4. september 2011. 
  89. ^ Robinson, J; Hetrick, SE; Martin, C (januar 2011). "Preventing suicide in young people: systematic review.". The Australian and New Zealand journal of psychiatry. 45 (1): 3–26. PMID 21174502. doi:10.3109/00048674.2010.511147. 
  90. ^ Fässberg, MM; van Orden, KA; Duberstein, P; Erlangsen, A; Lapierre, S; Bodner, E; Canetto, SS; De Leo, D; Szanto, K; Waern, M (marts 2012). "A systematic review of social factors and suicidal behavior in older adulthood.". International journal of environmental research and public health. 9 (3): 722–45. PMC 3367273 . PMID 22690159. doi:10.3390/ijerph9030722. 
  91. ^ Williams, SB; O'Connor, EA; Eder, M; Whitlock, EP (april 2009). "Screening for child and adolescent depression in primary care settings: a systematic evidence review for the US Preventive Services Task Force.". Pediatrics. 123 (4): e716–35. PMID 19336361. doi:10.1542/peds.2008-2415. 
  92. ^ Horowitz, LM; Ballard, ED; Pao, M (oktober 2009). "Suicide screening in schools, primary care and emergency departments.". Current Opinion in Pediatrics. 21 (5): 620–7. PMC 2879582 . PMID 19617829. doi:10.1097/MOP.0b013e3283307a89. 
  93. ^ Paris, J (June 2004). "Is hospitalization useful for suicidal patients with borderline personality disorder?". Journal of personality disorders. 18 (3): 240–7. PMID 15237044. doi:10.1521/pedi.18.3.240.35443. 
  94. ^ Goodman, M; Roiff, T; Oakes, AH; Paris, J (februar 2012). "Suicidal risk and management in borderline personality disorder.". Current psychiatry reports. 14 (1): 79–85. PMID 22113831. doi:10.1007/s11920-011-0249-4. 
  95. ^ a b Canadian Agency for Drugs and Technologies in Health, (CADTH) (2010). "Dialectical behaviour therapy in adolescents for suicide prevention: systematic review of clinical-effectiveness.". CADTH technology overviews. 1 (1): e0104. PMC 3411135 . PMID 22977392. 
  96. ^ Stoffers, JM; Völlm, BA; Rücker, G; Timmer, A; Huband, N; Lieb, K (15. august 2012). "Psychological therapies for people with borderline personality disorder.". Cochrane database of systematic reviews (Online). 8: CD005652. PMID 22895952. doi:10.1002/14651858.CD005652.pub2. 
  97. ^ Hetrick, SE; McKenzie, JE; Cox, GR; Simmons, MB; Merry, SN (14. november 2012). "Newer generation antidepressants for depressive disorders in children and adolescents.". Cochrane database of systematic reviews (Online). 11: CD004851. PMID 23152227. doi:10.1002/14651858.CD004851.pub3. 
  98. ^ Baldessarini, RJ; Tondo, L; Hennen, J (2003). "Lithium treatment and suicide risk in major affective disorders: update and new findings.". The Journal of clinical psychiatry. 64 Suppl 5: 44–52. PMID 12720484. 
  99. ^ Cipriani, A; Pretty, H; Hawton, K; Geddes, JR (oktober 2005). "Lithium in the prevention of suicidal behavior and all-cause mortality in patients with mood disorders: a systematic review of randomized trials.". The American Journal of Psychiatry. 162 (10): 1805–19. PMID 16199826. doi:10.1176/appi.ajp.162.10.1805. 
  100. ^ "WHO Disease and injury country estimates". World Health Organization. 2009. 
  101. ^ Deaths estimates for 2008 by cause for WHO Member States. World Health Organization. Hentet 10. februar 2013. 
  102. ^ Haney, EM; O'Neil, ME; Carson, S; Low, A; Peterson, K; Denneson, LM; Oleksiewicz, C; Kansagara, D (marts 2012). "Suicide Risk Factors and Risk Assessment Tools: A Systematic Review". PMID 22574340. 
  103. ^ a b Weiyuan, C (december 2009). "Women and suicide in rural China.". Bulletin of the World Health Organization. 87 (12): 888–9. PMC 2789367 . PMID 20454475. doi:10.2471/BLT.09.011209. 
  104. ^ a b Sue, David Sue, Derald Wing Sue, Diane Sue, Stanley. Understanding abnormal behavior (Tenth ed., [student ed.] udg.). Belmont, CA: Wadsworth/Cengage Learning. s. 255. ISBN 978-1-111-83459-3. 
  105. ^ a b c d Pitman, A; Krysinska, K; Osborn, D; King, M (23. juni 2012). "Suicide in young men.". Lancet. 379 (9834): 2383–92. PMID 22726519. doi:10.1016/S0140-6736(12)60731-4. 
  106. ^ "At læse statistik". Center for Selvmordsforskning. 9. marts 2018. Hentet 16. september 201/. 
  107. ^ "Statistik over selvmord og selvmordsforsøg". Livslinien. Hentet 16. september 2018. 
  108. ^ "Færre danskere begår selvmord". DR-nyheder. 31. januar 2018. Hentet 16. september 2018. 
  109. ^ https://www.britannica.com/biography/Decebalus
  110. ^ Szasz, Thomas (1999). Fatal freedom : the ethics and politics of suicide. Westport, Conn.: Praeger. s. 11. ISBN 978-0-275-96646-1. 
  111. ^ a b Maris, Ronald (2000). Comprehensive textbook of suicidology. New York [u.a.]: Guilford Press. s. 97–103. ISBN 978-1-57230-541-0. 
  112. ^ Dickinson, Michael R. Leming, George E.. Understanding dying, death, and bereavement (7th ed. udg.). Belmont, CA: Wadsworth Cengage Learning. s. 290. ISBN 978-0-495-81018-6. 
  113. ^ Ubotamål
  114. ^ a b c d e McLaughlin, Columba (2007). Suicide-related behaviour understanding, caring and therapeutic responses. Chichester, England: John Wiley & Sons. s. 24. ISBN 978-0-470-51241-8. 
  115. ^ Durkheim's Suicide: a century of research and debate (1. publ. udg.). London [u.a.]: Routledge. 2000. s. 69. ISBN 978-0-415-20582-5. 
  116. ^ Maris, Ronald (2000). Comprehensive textbook of suicidology. New York [u.a.]: Guilford Press. s. 540. ISBN 978-1-57230-541-0. 
  117. ^ from Biathanatos
  118. ^ https://reasonandmeaning.com/2015/03/02/hume-on-suicide/
  119. ^ a b Hva er galt med selvmord? (norsk)
  120. ^ When suicide was illegal
  121. ^ Suicide responsible for more than one in four deaths of young Irish people
  122. ^ White, Tony (2010). Working with suicidal individuals : a guide to providing understanding, assessment and support. London: Jessica Kingsley Publishers. s. 12. ISBN 978-1-84905-115-6. 
  123. ^ Paperno, Irina (1997). Suicide as a cultural institution in Dostoevsky's Russia. Ithaca: Cornell university press. s. 60. ISBN 978-0-8014-8425-4. 
  124. ^ al., David Lanham ... [et (2006). Criminal laws in Australia. Annandale, N.S.W.: The Federation Press. s. 229. ISBN 978-1-86287-558-6. 
  125. ^ Duffy, Michael Costa, Mark (1991). Labor, prosperity and the nineties : beyond the bonsai economy (2nd ed. udg.). Sydney: Federation Press. s. 315. ISBN 978-1-86287-060-4. 
  126. ^ Quill, Constance E. Putnam ; foreword by Timothy E. (2002). Hospice or hemlock? : searching for heroic compassion. Westport, Conn.: Praeger. s. 143. ISBN 978-0-89789-921-5. 
  127. ^ Holt, Gerry."When suicide was illegal". BBC News. 3 August 2011. Accessed 11 August 2011.
  128. ^ Srivastava, editors, Nitish Dogra, Sangeet. Climate change and disease dynamics in India. New Delhi: The Energy and Resources Institute. s. 256. ISBN 978-81-7993-412-8. 
  129. ^ "German politician Roger Kusch helped elderly woman to die"Times Online 2. juli 2008
  130. ^ a b Appel, JM (maj 2007). "A Suicide Right for the Mentally Ill? A Swiss Case Opens a New Debate". Hastings Center Report. 37 (3): 21–23. PMID 17649899. doi:10.1353/hcr.2007.0035. 
  131. ^ Chapter 127.800–995 The Oregon Death with Dignity Act. Oregon State Legislature. 
  132. ^ "Chapter 70.245 RCW, The Washington death with dignity act". Washington State Legislature. 
  133. ^ Dr. Ronald Roth, D.Acu.. Suicide & Euthanasia – a Biblical Perspective. Acu-cell.com. Hentet 2009-05-06. 
  134. ^ Norman N. Holland, Literary Suicides: A Question of Style. Clas.ufl.edu. Hentet 2009-05-06. 
  135. ^ Catechism of the Catholic Church – PART 3 SECTION 2 CHAPTER 2 ARTICLE 5. Scborromeo.org. 1941-06-01. Hentet 2009-05-06. 
  136. ^ Catechism of the Catholic Church – PART 3 SECTION 2 CHAPTER 2 ARTICLE 5. Scborromeo.org. 1941-06-01. Hentet 2009-05-06. 
  137. ^ The Bible and Suicide. Religioustolerance.org. Hentet 2009-05-06. 
  138. ^ Euthanasia and Judaism: Jewish Views of Euthanasia and Suicide. ReligionFacts.com. Hentet 2008-09-16. 
  139. ^ Hindu Website. Hinduism and suicide
  140. ^ a b Hinduism –Euthanasia and Suicide. BBC. 2009-08-25. 
  141. ^ Woman jumps into husband's funeral pyre
  142. ^ a b c Suicide (Stanford Encyclopedia of Philosophy). Plato.stanford.edu. Hentet 2009-05-06. 
  143. ^ Kant, Immanuel. (1785) Kant: The Metaphysics of Morals, M. Gregor (trans.), Cambridge: Cambridge University Press, 1996. ISBN 978-0-521-56673-5. p177.
  144. ^ Safranek John P (1998). "Autonomy and Assisted Suicide: The Execution of Freedom". The Hastings Center Report. 28 (4): 33. 
  145. ^ Raymond Whiting: A natural right to die: twenty-three centuries of debate, pp. 13–17; Praeger (2001) ISBN 0-313-31474-8
  146. ^ Wesley J. Smith, Death on Demand: The assisted-suicide movement sheds its fig leaf, The Weekly Standard, 5. juni 2007
  147. ^ The Suicide. The Walters Art Museum. 
  148. ^ Ozawa-de Silva, C (december 2008). "Too lonely to die alone: internet suicide pacts and existential suffering in Japan.". Culture, medicine and psychiatry. 32 (4): 516–51. PMID 18800195. doi:10.1007/s11013-008-9108-0. 
  149. ^ Durkee, T; Hadlaczky, G; Westerlund, M; Carli, V (oktober 2011). "Internet pathways in suicidality: a review of the evidence.". International journal of environmental research and public health. 8 (10): 3938–52. PMC 3210590 . PMID 22073021. doi:10.3390/ijerph8103938. 
  150. ^ a b Robinson, edited by David Picard, Mike. Emotion in motion : tourism, affect and transformation. Farnham, Surrey: Ashgate. s. 176. ISBN 978-1-4094-2133-7. 
  151. ^ Robinson, ed. by Peter (2010). Research themes for tourism. Oxfordshire [etc.]: CABI. s. 172. ISBN 978-1-84593-684-6. 
  152. ^ a b Dennis, Richard (2008). Cities in modernity : representations and productions of metropolitan space, 1840 – 1930 (Repr. udg.). Cambridge [u.a.]: Cambridge Univ. Press. s. 20. ISBN 978-0-521-46841-1. 
  153. ^ McDougall, Tim (2010). Helping children and young people who self-harm : an introduction to self-harming and suicidal behaviours for health professionals. Abingdon, Oxon: Routledge. s. 23. ISBN 978-0-415-49913-2. 
  154. ^ a b Bateson, John (2008). Building hope : leadership in the nonprofit world. Westport, Conn.: Praeger. s. 180. ISBN 978-0-313-34851-8. 
  155. ^ a b Miller, David (2011). Child and Adolescent Suicidal Behavior: School-Based Prevention, Assessment, and Intervention. s. 46. ISBN 978-1-60623-997-1. 
  156. ^ Chang, Kenneth (25. august 2008). "In Salmonella Attack, Taking One for the Team". New York Times. 
  157. ^ Tofilski,Adam; Couvillon, MJ;Evison, SEF; Helantera, H; Robinson, EJH; Ratnieks, FLW (2008). "Preemptive Defensive Self-Sacrifice by Ant Workers" (PDF). The American Naturalist. 172 (5): E239–E243. PMID 18928332. doi:10.1086/591688. 
  158. ^ Larry O'Hanlon (10. marts 2010). "Animal Suicide Sheds Light on Human Behavior". Discovery News. 
  159. ^ <Please add first missing authors to populate metadata.>. "Life In The Undergrowth". BBC. 
  160. ^ Bordereau, C; Robert, A.; Van Tuyen, V.; Peppuy, A. (august 1997). "Suicidal defensive behaviour by frontal gland dehiscence in Globitermes sulphureus Haviland soldiers (Isoptera)". Insectes Sociaux. Birkhäuser Basel. 44 (3): 289. doi:10.1007/s000400050049. 
  161. ^ Nobel, Justin (19. marts 2010). "Do Animals Commit Suicide? A Scientific Debate". Time. 
  162. ^ Mann, J. John; Stoff, David (1997). "Suicide Research". Annals of the New York Academy of Sciences. Annals of the New York Academy of Sciences. 836 (Neurobiology of Suicide, The : From the Bench to the Clinic): 1–11. Bibcode:1997NYASA.836....1S. doi:10.1111/j.1749-6632.1997.tb52352.x. 
  163. ^ Hall 1987, p.282
  164. ^ "Jonestown Audiotape Primary Project." Alternative Considerations of Jonestown and Peoples Temple. San Diego State University.Skabelon:WebCite
  165. ^ "1978:Leaves 900 Dead". Retrieved 9 November 2011.
  166. ^ John Toland, The Rising Sun: The Decline and Fall of the Japanese Empire 1936–1945, Random House, 1970, p. 519
  167. ^ Suicide and Self-Starvation, Terence M. O'Keeffe, Philosophy, Vol. 59, No. 229 (Jul., 1984), pp. 349–363
  168. ^ Watson, Bruce (2007). Exit Rommel: The Tunisian Campaign, 1942–43. Stackpole Books. s. 170. ISBN 978-0-8117-3381-6. 
  169. ^ 80 Years On - The Heartbreaking Suicide Notes Jews Left Their Loved Ones After Kristallnacht
  170. ^ Als die Selbstmord-Epidemie Deutschland heimsuchte

Eksterne henvisningerRediger