Sensetikterapi

Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.

Sensetikterapi er en dansk udviklet psykoterapeutisk retning, hvor samtale kombineres med kropsterapeutisk arbejde.

Sensetik betyder, at etik sanses, og terapiformen bygger på en antagelse om at mennesker selv kan mærke, hvad der er rigtigt og vigtigt og hvad der ikke er. Ifølge denne denne tilgang er psykoterapeutens vigtigste opgave derfor at støtte klientens kontakt med sig selv, og herved kvalificere evnen til at mærke, så klienten bliver i bedre i stand til at prioritere og vælge i sit liv. Terapiformen anser psykoterapeutens kontakt med sig selv for at være det vigtigste redskab i terapien. Kernen i uddannelsen til sensetik-terapeut er derfor den kommende terapeuts egen personlige udvikling. Da terapiformen anser evnen til at sanse og mærke (hvad der er rigtigt for en selv) som forankret i kroppen er sensetikterapi en terapiform hvor samtale hele tiden kombineres med kropsterapeutisk arbejde.

HistorieRediger

Terapiformen er blevet udviklet og udvikles fortsat af mag. art. i psykologi Olav Storm Jensen, der har en fortid som forsker og lektor på Institut for PsykologiKøbenhavns Universitet. Den videre udvikling sker i dialog og samarbejde med terapeut kollegaerne, i særdeleshed cand. psych. Susanne Millan Hansen, som er mangeårig nær kollega. Første uddannelsesgruppe startede i 1988 og der er blevet uddannet Sensetik terapeuter siden. Udviklingen er sket som praksis forskning, hvor det undersøges, hvad der gør, at klienten får det bedst muligt.

Terapiformen lægger vægt på, at hvad der er det bedste for klienten afgøres ud fra, hvad man kan se og mærke frem for ved hjælp af spørgeskemaer, kategoriske observationer og statistik.

Der foreligger indtil videre ingen videnskabelig dokumentation for terapiformens effekt, men tilhængere af terapiformen kan henvise til eksisterende forskning i psykoterapi, som indikerer, at det er mindre vigtigt, hvilken terapiform, som vælges, og mere vigtigt at terapeuten besidder 'non-specifikke' faktorer såsom indlevelse, alvor, varme, ægthed.

Eksterne kilder og henvisningerRediger

  • Olav Storm Jensen i Psyke & Logos, nr. 19, 1998

Psykoterapeutens autenticitet – terapiens afgørende led. Om at tage ‘at tage klienten alvorligt’ alvorligt nok.

  • Storm Jensen: Evidens og relevans. Videnskabelighed i psykoterapi: ’Evidensbaseret praksis’ eller saglig menneskelighed? Psyke & Logos, 2008, 29
  • Lone Nielsen Hovedet er kun klogt, når kroppen er med – terapi baseret på kontakt og autenticitet Artikel, Settlementets Rådgivning, til sommernummeret 2010 af tidsskriftet STOF. www.settlementet.dk
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.