Shamanisme
Shamanisme er en verdensomspændende åndelig praksis, som kan spores mindst 40.000 år tilbage i tiden. Shamanisme har været praktiseret fra Grønland til Sydafrika, fra Amerika til Australien. Et eksempel er den samiske noaide, som er en shaman. [1] I Norge er "Sjamanistisk forbund i Tromsø" godkendt som trossamfund. [2]
Ifølge Mircea Eliade er "En shaman et menneske, som sammen med sin åndehjælper tager på en sjælerejse til den anden verden (åndeverdenen) for at bringe hjælp og/eller kraft med tilbage til denne verden til gavn for alle/samfundet."
Sjælerejsen er central i mange kulturers skikke, sange, mytologi osv. I Danmark repræsenterer sejden og vølverne shamanismen.
Shamanisme er veldokumenteret i mange primitive religioner og er et religiøst kompleks, som i forskellige former har eksisteret i store dele af verden. Den har overlevet i afsides dele af Nordamerika, Nordeuropa (hos samerne frem til slutningen af 1700-tallet), Nord- og Centralasien, men kendes også fra flere store statsreligioner som den kinesiske statsreligion omkring 500 f.Kr, som havde rødder langt tilbage i tidligere dynastier. [3]
Andre synsvinklerRediger
Da shamanisme er verdensomspændede, er der flere synspunkter om den:
- Trolddomsreligion
- Religion med shamanen som præst
NoterRediger
- ^ Sjamanisme - Samisk tro og mytologi - En nettutstilling
- ^ Nå er sjamanisme offentlig godkjent religion | nordlys.no
- ^ Lotte Hedeager: Skygger av en annen virkelighet (s. 76), forlaget Pax, Oslo 1999, ISBN 82-530-2098-8
KilderRediger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Shamanisme
- Mircea Eliade, Shamanism – Archaic Techniques of Ecstasy.