Sicherheitsdienst

Sicherheitsdienst des Reichsführers (= rigsførerens sikkerhedstjeneste) - normalt forkortet til SD - var Nazitysklands vigtigste efterretningstjeneste for SS og NSDAP. Den betragtes ofte som en søsterorganisation til Gestapo og fungerede i tiden 1933-39 som en uafhængig SS-organisation, hvorefter den blev overført til Reichssicherheitshauptamt.

SD-folk på vej for at arrestere jøder i Polen i september 1939.

Sicherheitsdienst fungerede parallelt med den anden tyske efterretningstjeneste Abwehr, indtil Abwehr blev opløst i 1944.

Oprindeligt var SD udtænkt som naziledelsens indenlandske spionagebureau, men snart blev SD i stedet en vigtig aktør i deportationerne og masseudryddelserne af Europas jøder.[1]

En af SDs opgaver var at finde ud af, hvem der stemte "nej" ved Hitlers folkeafstemninger. Under Nürnbergprocessen blev der fremlagt en rapport fra SD i Cochem efter valget 10. april 1938. Medlemmer af valgkomitéen havde mærket stemmesedlene med nummer, skrevet med skummetmælk. Man skrev liste over rækkefølgen på dem, der stemte; og da stemmesedlerne blev udleveret i nummerorden, var det nemt at undersøge, hvem der havde stemt hvad.[2]

NoterRediger

  1. ^ Bartrop og Jacobs: Modern Genocide: The Definitive Resource and Document Collection
  2. ^ William Shirer: Det tredje rikes vekst og fall (s. 296), forlaget Cappelen, Oslo 1961

LitteraturRediger

  • Matthias Bath: Der SD in Dänemark 1940-1945. Heydrichs Elite und der "Gegenterror". Neuhaus, Berlin 2015, ISBN 978-3-937294-03-2.
 Stub
Denne artikel om 2. verdenskrig er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
 

Koordinater: 52°30′23.9″N 13°23′01.6″Ø / 52.506639°N 13.383778°Ø / 52.506639; 13.383778