Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler kun sideror. For ror i almindelighed, se Ror.

Romerske skibe havde en styreåre på hver side i skibets agterende, forbundet med en tværstang. Ved at skyde stangen til den ene eller anden side kunne rorgængeren ændre stillingen på begge ror samtidig. Vikingernes skibe var udstyret med én styreåre på højre side. Derfor kaldes højre side af skibe endnu i dag for styrbords side (venstre side kaldes bagbords side). I den tidlige middelalder begyndte man at konstruere skibene med et stavnror centreret i forlængelse af skibets køl. Dette var mere hensigtsmæssigt end én styreåre, da det ikke stak dybere end det øvrige skib, og styrede lige effektivt uanset om skibet krængede til den ene eller den anden side.

FlyvemaskinerRediger

 
Giring ved hjælp af sideror.

Den lodrette halefinne i flyets hale har et indbygget sideror, som er med til at dreje flyet om højaksen ("giring" eller yaw) og holde flyet i en bestemt kompasretning. Sideroret styres mekanisk eller hydraulisk fra flyets cockpit ved hjælp af pedalerne.

De fleste fly har een halefinne og dermed eet sideror, mens andre har to halefinner og sideror. De supersoniske spionfly Lockheed SR-71 Blackbird anvender hele halefinnen som sideror. Rumfærgen har et sideror der kan spaltes til en luftbremse.

Fly med V-hale, f.eks. Fouga Magister, har kombineret sideror med højderor til ruddervators.

Lægfolk omtaler ofte sideroret som "haleroret", hvilket er misvisende da både højde- og sideror er anbragt i halen.

Eksterne henvisningerRediger

Lawrence V. Mott, The development of the rudder, Texas A&M Press, 1997. ISBN 1 86176 031 0.