Sigurd Lewerentz

svensk arkitekt

Sigurd Lewerentz (født 29. juli 1885 på Sandö i Bjärtrå kirkesogn i Västernorrlands län, død 29. december 1975 i Lund) var en svensk arkitekt, der fortsat regnes som én af Sveriges mest internationalt anerkendte arkitekter.

Sigurd Lewerentz
Personlig information
Født29. juli 1885 Rediger på Wikidata
Bjärtrå landsogn, Sverige Rediger på Wikidata
Død29. december 1975 (90 år) Rediger på Wikidata
Lund, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedÖstra kyrkogården, Malmö Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedChalmers tekniska högskola (til 1908) Rediger på Wikidata
Medlem afBayerische Akademie der Schönen Künste Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
FagområdeArkitektur Rediger på Wikidata
Kendte værkerOpstandelseskapellet, Markuskirken Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPrins Eugens Medalje (1950) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Opstandelseskapellet på Skogskyrkogården.
Markuskirken i Björkhagen.
Malmö Opera og Musikteater.

Biografi

redigér

Lewerentz blev født på Sandö nogle kilometer sydøst for Kramfors i Västernorrlands län og var søn af Gustaf Adolf Lewerentz og Hedvig Mathilda Holmgren. Han uddannede sig oprindeligt som maskiningeniør ved Chalmers tekniska högskola i Göteborg (1905–08) og kom senere i arkitektlære i Tyskland.[1], hvor han bl.a. studerede sammen med Hans Westman, Ragnar Östberg og Ivar Tengbom.[2]

Sigurd Lewerentz åbnede sin egen tegnestue i Stockholm i 1911 og blev tilknyttet arkitekten Gunnar Asplund (1885-1940). Sammen lavede de et vindende bidrag til Skogskyrkogården i Stockholm ved en konkurrence 1914-15. Dette projekt blev oprindeligt gennemført af begge arkitekter, men de sidste faser blev udført af Asplund alene. Sigurd Lewerentz og Asplund blev udpeget som hovedarkitekter ved Stockholmudstillingen i 1930, men bagefter blev Lewerentz desillusioneret og vendte sig væk fra arkitekturen i mange år. Fra 1940 drev han en fabrik, der producerede vinduer og andet arkitektonisk inventar af eget design.[3]

Mellem 1933 og 1944 skabte Lewerentz sammen med sine kolleger Erik Lallerstedt og David Helldén, hvad der betragtes som et af mesterværkerne i funktionalistisk arkitektur, nemlig det oprindelige Malmö stadsteater (nu Malmö Opera og Musikteater). Foyeren betragtes som særlig smuk med sine åbne overflader og markante marmortrapper og er prydet med en række kunstværker af kunstnere som Carl Milles og Isaac Grünewald. Lewerentz blev tildelt Prins Eugens Medalje for sin arkitektur i 1950.[4]

I det sidste årti af sit liv designede han to kirker, Markuskirken i Björkhagen i Stockholm (1956) og Sankt Petri Kirke i Klippan, Skåne (1963–66), som genoplivede hans karriere inden for arkitektur.[5][6] Sankt Petri Kirke ligger i en østlig bydel i periferien af denne lille by. Kirkens orientering er korrekt, idet alteret står overfor vestdørene. Den er firkantet i form, hvilket giver et mere intimt gudstjenesteritual i en cirkel, der kan føres tilbage til den tidlige kristendom og signalerer en religiøs parallel til en søgen efter det enkle og væsentlige. Denne idé er særlig fremherskende i Lewerentz's kirkebyggerier og kan ses i bygningernes detaljegrad, materialevalg, lysets kvalitet og kirkerummenes genklang.[7]

Han fortsatte med at arbejde med konkurrenceforslag og møbeldesign helt op til sin død i Lund i 1975.[5][6]

Lewerentz's samlede produktion var lille, men af meget høj kvalitet. I en nekrolog offentliggjort i The Architectural Review roser James Codrington hans bygninger for deres "dristige, ofte robuste brug af materialer" og deres "udefinerbare atmosfærer" og "stedsans".[2]

Litteratur

redigér
  • Ahlin, Janne (1985/2015). Sigurd Lewerentz, Arkitekt Stockholm: Byggförlaget. Park Books, 2015. ISBN 978-3906027487
  • Bedoire, Fredric; Wickman Kerstin, Wenander Vicki, Glennow Ewa, Lindström Jonas (2017). Lewerentz: ett mästerverk. Stockholm: Bokförlaget Langenskiöld. Libris 19802130. ISBN 978-91-88439-05-5
  • Björkquist Karin, Corbari Sébastien, red (2021) (på engelska). Sigurd Lewerentz - pure aesthetics St. Mark's Church. Zurich: Park Books. ISBN 9783038602439
  • Blundell Jones, Peter (2002). Modern Architecture through case studies (Architectural Press) ISBN 978-0750638050
  • Constant, Caroline (1994) (på engelska). The woodland cemetery: toward a spiritual landscape : Erik Gunnar Asplund and Sigurd Lewerentz 1915-61. Stockholm: Byggförl. Libris 7678753. ISBN 9179880606
  • Lewerentz, Sigurd; Caldenby Claes, Caruso Adam, Lind Sven Ivar, Hultin Olof, Krause John, Perlmutter Michael (1997). Two churches: Två kyrkor. Stockholm: Arkitektur. Libris 7754423. ISBN 9186050400
  • Lewerentz, Sigurd; Flora Nicola, Giardiello Paolo, Postiglione Gennaro, Stanton David (2002) (på engelska). Sigurd Lewerentz: 1885-1975 (1. ed.). Milano: Electa. Libris 8834014. ISBN 1-904313-05-1
  • Örn, Johan; Kieran Long, Andersson Mikael, Dehlin Johan, Myrehed Per, Sanner Kalle, Andersson Thomas, Bergström Anders (2021). Sigurd Lewerentz: dödens och livets arkitekt. Stockholm: ArkDes. Libris n2qr5lx8lghtxkwd. ISBN 9789187447174

Eksterne henvisninger

redigér
  1. ^ Björn Linn. "Sigurd Lewerentz". Svenskt biografiskt lexikon. Hentet 1. april 2019.
  2. ^ a b James Codrington (april 1976). "Sigurd Lewerentz 1885–1975". The Architectural Review. CLIX (950): 223.
  3. ^ "Asplund, Gunnar (1885-1940)". KulturNav. Hentet 1. april 2019.
  4. ^ "Malmö Opera och Musikteater". Opera Europa. Arkiveret fra originalen 9. april 2019. Hentet 1. april 2019.
  5. ^ a b "St. Mark's Church in Bjorkhagen / Sigurd Lewerentz". archdaily.com. Hentet 1. april 2019.
  6. ^ a b "Church of St Peter in Klippan". arcspace.com. Arkiveret fra originalen 25. april 2019. Hentet 1. april 2019.
  7. ^ "St. Peter's, Klippan". lewisdenson. Hentet 1. april 2019.
 Spire
Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.