Sirimavo Bandaranaike

Sirimavo Bandaranaike (født 17. april 1916 i Ratnapura i den daværende britiske koloni Ceylon, død 10. oktober 2000 i Kadawatha, en forstad til Colombo i Sri Lanka) var en srilankansk politiker. Hun var premierminister i Sri Lanka i sammenlagt 18 år i perioderne 1960–1964, 1970–1977 og 1994–2000.[2] Ved dannelsen af sin første regering i 1960 blev hun verdens første kvindelige valgte regeringsleder.[3]

Sirimavo Bandaranaike

(1960)
Personlige detaljer
Født17. april 1916
Baḷangoḍa, Sri Lanka
Død10. oktober 2000 (84 år)
Kadawatha[1], Sri Lanka
DødsårsagHjerteanfald
Politisk partiSri Lanka Freedom Party
ÆgtefælleSolomon Bandaranaike
Uddannelses­stedSt Bridget's Convent, Colombo
ReligionTheravada
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Tidlige liv redigér

 
Bandaranaike under bøn i 1962.

Bandaranaike blev født i en af landets rigeste singalesiske familier. Selvom hun og hendes familie var buddhister, blev hun uddannet ved en katolsk skole i Colombo. Hun giftede sig i 1940 som 24-årig med politikeren Solomon Bandaranaike. Sammen fik de tre børn.[2]

Solomon Bandaranaike dannede i 1951 partiet Sri Lankas Frihedsparti. Han vandt parlamentsvalget i 1956 som leder af en populistisk koalition og blev premierminister. Som sådan stod han i spidsen for et singalesisk-nationalistisk program. Tre år senere blev han myrdet af tidligere støtter.[4]

Politisk karriere redigér

Sirimavo Bandaranaike blev som Solomon Bandaranaikes enke leder af Frihedspartiet i 1960, selvom hun var politisk uerfaren. Samme år blev hun premierminister for første gang. Samtidig beklædte hun posterne som udenrigs- og forsvarsminister.[2]

Bandaranaike førte en socialistisk orienteret politik, der indebar nationaliseringer af store dele af økonomien og en neutral udenrigspolitisk linje. Bandaranaike var en af lederne af de alliancefrie landes bevægelse,[5] hvis formand hun blev i 1976. Indenrigspolitisk arbejdede hun for at genindføre buddhismen som en fundamental del av den nationale singalesiske kultur og svække den vestlige indflydelse fra det tidligere engelske koloniherredømmet.[2] Hun erstattede således engelsk med singalesisk som landets officielle sprog.[6] Den nationalistiske politik skabte stigende spændinger i forhold til Sri Lankas tamilske mindretal.[2]

I 1964 blev Bandaranaikes regering styrtet, men i 1970 vendte hun tilbage til magten i spidsen for en forenet venstrefrontregering. Under denne regering fik Ceylon i 1972 en ny grundlov, hvorved landet blev en republik (hvor den britiske dronning indtil da havde været statsoverhoved) og skiftede navn til Sri Lanka.[2]

Bandaranaike led et valgnederlag i 1977 efter stigende etniske og økonomiske problemer. I 1980 blev hun udstødt af parlamentet efter anklager om magtmisbrug, men fik politisk comeback i 1988 som leder af landets opposition. I 1994 blev hendes datter Chandrika Kumaratunga premierminister og i slutningen af samme år valgt til præsident. Straks efter valget udnævnte hun sin nu 78-årige mor til ny premierminister.[4][2]

Sirimavo Bandaranaike trådte tilbage som premierminister i august 2000 og døde i oktober samme år.[4]

Eftermæle redigér

Sirimavo Bandaranaike fik i løbet af sine over 40 år i srilankansk politik status som en "landsmoder", der var elsket af mange, men også blev anklaget for nepotisme og for at føre en politik, som var konfrontatorisk i forhold til det tamilske mindretal.[2] Udenfor Sri Lanka er hun især kendt som den første kvindelige demokratiske regeringsleder i verden.[7]

Kilder redigér