Skånevikfjorden er en del af Hardangerfjorden i Kvinnherad og Etne kommuner i Vestland fylke i Norge. Det meste af fjorden ligger på sydøstsiden af Halsnøya og nord for Skånevik.[1] Fjorden er en fortsættelse af Bjoafjorden og Melen i vest, og herfra går den 15 kilometer mod nordøst til den deler sig i Matrefjorden og Åkrafjorden. Medregnet Åkrafjorden er fjordsystemet 46 kilometer langt.

Skånevikfjorden
Overblik
Land Norge Norge
Kommuner (Fylker) Vestland
Tilløb Åkrafjorden, Etnefjorden, Matersfjorden
Afløb Hardangerfjorden
Maks. længde 15 km
Oversigtskort

Det vestlige indløb til fjorden ligger mellem Melsneset på Borgundøya i nordvest og Kjølbergneset i sydøst. Området fra Kjølbergneset mod nordøst kaldes Skånevikstranda. Lidt længere mod øst ligger landsbyen Skånevik som fjorden er opkaldt efter. Herfra går der færge over fjorden til Utåker og til Matre. Nord for Skånevik strækker halvøen Vannes sig mod nord i fjorden. På østsiden af Vannes ligger indløbet til Åkrafjorden.

Mellem Halsnøya og fastlandet går Høylandssundet mod nordvest til Husnesfjorden på nordsiden af øen. Øst for dette sund og lidt inde i fjorden ligger Utåker på og lige øst derfor ligger indløbet til Matrefjorden.

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Skånevikfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk