Skalmuring er en fornyelse af en murs ydre skal – oftest ved at lægge et nyt lag (tyndere) sten uden på det eksisterende. Har ofte været anvendt på bindingsværkshuse samt for at udbedre skader på blødere stenarter, f.eks. på Ribe Domkirke, hvor den porøse tufsten i facaderne på grund af forvitring blev skalmuret med mursten. I det almindelige byggeri er skalmuring en meget anvendt metode for renovering af nedbrudte facader. Ved restaureringsarbejder er skalmuring i dag bandlyst, men var tidligere meget anvendte. Uheldige eksempler på brug af skalmuring på ældre bygninger er restaureringerne af Thorsager Rundkirke i 1877 og Børsen i 1883.