Skiftegang
Skiftegang anvendes synonymt med ’forbandt’ eller ’murstensforbindelser’, og beskriver ordningen af stenene i en som regel teglsat mur (jf. ill.).[1] Terminologi og dateringsrammer kan variere stærkt fra land til land. Dansk teglstenskunst domineres i middelalderen af to typer af skiftegange; munkeskifte (a-b) og polsk skifte (c). Begge typer kan ses med stærke uregelmæssigheder.
Munkeskifte redigér
Munkeskifte (to løbere, én binder), er af de to skiftegange langt mest udbredt, og kendes tilbage til teglstenskunstens introduktion i landet o. 1150. De tidligste eksempler ses i klosterkirkerne i Ringsted og Sorø, og endnu i senmiddelalderen dominerede skiftegangen alle dele af landet. Anvendelsen af munkeskiftet aftager i løbet af 1500-tallets anden del, men var i sjældne tilfælde endnu i brug efter 1600, eksempelvis kirketårnet i Tårnby på Amager.[2]
Navnlig i senmiddelalderen spores en øget interesse for at oplægge munkeskiftet efter strenge principper, hvor binderne i de enkelte skifter placeres i nøje forhold til hinanden (a-b). I den mest almindelige variant, som ses i alle landsdele, placeres binderne, så de danner et zigzag-mønster ned igennem facaden (munkeskifte 1), men undtagelsesvis er binderne lagt, så de i stedet danner diagonale bånd (munkeskifte 2).[3] En målrettet undersøgelse vil utvivlsomt både kunne præcisere, hvornår denne systematik sætter ind og påvise flere varianter af munkeskiftet, eventuelt med stærke regionale tilhørsforhold. De forskellige oplægningsprincipper for munkeskifte har kun ringe indflydelse på den færdige murs fremtoning, og deres brug skal næppe tillægges arkitektonisk betydning. Snarere fortæller de om de enkelte håndværkeres personlige rutine og faglige baggrund.
Polsk skifte redigér
Polsk skifte (én løber, én binder) kan i modsætning til munkeskiftet kun oplægges efter ét system, og henføres i Danmark ofte til middelalderens sidste del. Således benævnes det også ’yngre munkeforbandt’ foruden ’vendisk skifte’.[4] Polsk skifte var dog allerede i brug i 1200-tallet, bl.a. i Nordlunde Kirke på Lolland, og er næppe introduceret meget senere end teglstenskunsten. Ligesom munkeskiftet blev polsk skifte udfaset i løbet af 1500-tallet, men endnu 1590 anvendtes det i koret på Valløby Kirke på Stevns.
Også brugen af polsk skifte kan have været afhængigt af håndværkernes faglige baggrund, men en nøje overvejet konstruktiv anvendelse kan ikke udelukkes, da skiftegangen indeholder langt flere bindere end munkeskiftet og dermed danner et stærkere murværk. Når den befæstede herregård Gl. Estrups vestfløj o. 1500 udførtes i munkeskifte mod gården og polsk skifte mod angrebssiden,[5] kan det tillægges, at netop denne side skulle være særlig modstandsdygtig; med de mange bindere var det polske skifte dyrere i brug end munkeskiftet, og kan derfor være blevet rationeret. Denne kalkulerede brug genkendes i flere af Den tyske Ordens borge i Polen, som har de nedre partier udført i polsk skifte og de øvre i munkeskifte.[6] Det polske skifte har herhjemme langt fra samme massive udbredelse som munkeskiftet. Muligvis har det kun spillet en større rolle på Fyn, hvor skiftegangen hyppigt indgår i senmiddelalderligt kirkebyggeri.
Vekselskifte redigér
I løbet af 1500-tallet blev både munkeskiftet og det polske skifte næsten helt fortrængt af ´vekselskiftet´, der dannes af rene binder- og løberskifter (d-e). Skiftegangen findes i to varianter som bestemmes af løbernes placering. Er løberne placeret lodret over hinanden er vekselskiftet udført som ’blokskifte’ (e), mens der er tale om ’krydsskifte’, hvis løberne i hvert andet skifte er forskubbet en halv sten til siden (d). Af de typer er krydsskiftet dog altdominerende i Danmark, fra skiftegangens introduktion og frem til i dag, hvor skiftegangen stadig er populær. I Danmark menes vekselforbandtet traditionelt først introduceret i første halvdel af 1500-tallet,[7] men allerede i 1400-tallet anden del var forbandtet indiskutabelt i brug. Både tårnoverdelen ved Assens Vor Frue Kirke fra o. 1470 og dele af tårnet ved Middelfart Sankt Nikolaj Kirke fra o. 1510-20 er opført i krydsskifte.[8] De to bygningsafsnit, som begge er dendrokronologisk dateret, er endnu de tidligste hjemlige eksempler på krydsskifte, hvilket må ses i lyset af netop disse tårnes internationale relationer. Navnlig i Assens må købstadstårnets nærmeste arkitektoniske forbilleder søges i Nederlandene, hvor krydsskiftet formodes at have sin oprindelse, og allerede var den dominerende skiftegang o. 1300.[9] Tårnet er sandsynligvis opført af nederlandske håndværkere, og formodninger om, at skiftegangen kom til landet via Vestslesvig, kan således betvivles.[10]
Hollandsk skifte redigér
En skiftegang der kun sjældent ses i Danmark er hollandsk skifte, også kaldet binderskifte (f). Skiftegangen, der kan beskrives som en blanding af polsk skifte og vekselskiftets binderskifter, kendes alene fra efterreformatoriske sammenhænge, eksempelvis fra byggerier på Kronborgs bastioner fra o. 1600.
Litteratur redigér
- Bertelsen, Thomas 2004: Det middelalderlige Gammel Estrup, Bygningsarkæologiske Studier 2001-2002, s. 19-32.
- Bertelsen, Thomas 2010: Teglstensformater og forbandter i Danmarks middelalder og renæssance, Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur, 58-65.
- Christiansen, N.F. 1997: Hermann von Zesterfleth’s ”Iter Danicum”, 1600, Danske Magazin 9. række, 1. bd., 1. hæfte, s. 9-56.
- Clemmensen, Mogens 1922: Slægtskabet mellem lombardisk og dansk Teglstensarkitektur, Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1922, s. 267-312.
- Danmarks Kirker 1933-: København.
- Horskjær, Erik 1963: Gotikken 1250-1530, Danmarks Bygningskunst (red. H. Lund & K. Millech), s. 133-172, København.
- Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder 1980-1982: Fotografisk genoptryk af 1. udg. 1956-1978, København.
- Lorenzen, Vilh. 1921: Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarhundrede, København.
- Mackeprang, M. 1944: Vore Landsbykirker, 2. udg. København.
- Svart Kristiansen, Mette 2005: Udgravningerne i Tårnby landsby – resultater, Tårnby. Gård og landsby gennem 1000 år (red. M. Svart Kristiansen), s. 11-44, Århus.
- Torbus, Tomasz 1998: Die Konventsburgen im Deutschordensland Preussen, Hamburg.
Henvisninger redigér
- ^ Middelalderens og renæssancens skiftegange behandles generelt i Bertelsen 2010
- ^ Svart Kristiansen 2005 s. 34. Trods sit senmiddelalderlige udtryk er Tårnby Kirkes tårn først opført efter 1600, hvor Hermann von Zesterfleth beskriver kirkens ældre romanske tvilligetårne i rejsebeskrivelsen Iter Danicum: ”Hvis jeg ikke tager fejl, er der otte landsbyer på denne egn [Amager], hvoraf én er sognebyen, som ligger midt i landet, ved navn Tornebü; fra dens kirkes dobbelttårn overskuede vi dette land i dets længde og bredde, og dér udpegede man for os en større landsby nær dets sydlige ende, hvis navn er Stur Malebü” (Christiansen 1997).
- ^ Det sjældent anvendte munkeskifte 2 indgår eksempelvis i kirketårnene i Bjæverskov på Midtsjælland og Østofte på Lolland.
- ^ Eksempelvis Mackeprang 1944 s. 38; Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, Tegl 1982 sp. 156.
- ^ Bertelsen 2004 s. 20.
- ^ Dette ses bl.a. i de polske ordensborge i Małe Nieszawka (Nessau), Gniew (Mewe), Ostróda (Osterode), Tuchola (Tuchel) og Barciany (Barten) (Torbus 1998 s. 318).
- ^ At vekselskiftet introduceredes i Danmark i løbet af 1500-tallet fremgår eksempelvis af Mackeprang 1944 s. 38; Lorenzen 1921 s. 140. vekselskifte ses stedvist i romansk byggeri eksempelvis Sorø Cistercienserklosterkirke, men er her næppe et bevidst valg. Snarere er brugen her udtryk for den generelle ujævnhed der netop karakteriserer denne kirkes teglstensmure.
- ^ Th. Bertelsen, D. B. Kaaring og R. I. Kristiansen, Vor Frue Kirke i: Danmarks Kirker - IX: Odense Amt, bind 4 (2009-12), s. 2256ff; Th. Bertelsen & D. B. Kaaring, Vor Frue Kirke i: Danmarks Kirker - IX: Odense Amt, bind 4 (2009-12), s. 2443ff.
- ^ Lorenzen 1921 s. 140; Horskjær 1963 s. 163; Th. Bertelsen & D. B. Kaaring, Vor Frue Kirke i: Danmarks Kirker - IX: Odense Amt, bind 4 (2009-12), s. 2482-83.
- ^ Eksempelvis Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, Tegl 1982 sp. 156.
 | Spire Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |