Skordatur
Skordatur (it. scordatura: omstemning, afvigende stemning) er en stemning som afviger fra et strengeinstruments normalstemning.
Violin redigér
Skordatur gør det muligt at spille ellers vanskelige akkorder og samtidig åbne for nye klangmuligheder.
Georg Philipp Telemann brugte skordatur i enkelte værker, undtagelsesvis også Niccolò Paganini og Gustav Mahler, samt Robert Schumann i op.47 og Igor Stravinskij i Ildfuglen.
Det mest kendte musikeksempel fra barokmusikken er Rosenkrans- eller Mysteriesonaterne af Heinrich Ignaz Biber (død 1704) hvor han bruger 15 forskellige stemninger (se billedet under).
Wolfgang Amadeus Mozart noterede bratschstemmen i Sinfonia Concertante KV 320d i d-dur, selv om stykket er i es-dur. Dette formindsker de tekniske vanskeligheder for solobratschen og muliggør en større klanglig brillans.
Guitar redigér
Skordatur bruges meget på klassisk guitar for at forenkle udførelsen af specielle stykker. Det er sædvanligt at stemme 6. streng (e) ned til d eller c, 5. streng (a) ned til g, 4. streng (d) ned til c, 3. streng (g) ned til f♯, 2. streng (h) op til c og 1. streng (e) ned til e♭. (e♭?)
Se også redigér
 | Spire Denne artikel om musikteori er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |