Skvatmøllen (eller skvætmøllen) er den ældste form for vandmølle med et vandret møllehjul med skråtstillede vinger og en lodret aksel. Den trækker direkte (uden gearing) på løberen i kværnen. Møllehjulet er mindre end de senere vandmøllehjul. Alt må formodes at været bygget af træ, og det er grunden til, at der ikke er fundet mange, sikre skvatmøllerester.

Skvatmølle.
Kornet hældes i tragten. Melet samler sig på bænken omkring kværnstenene og bliver fejet ned i en beholder i fronten
Skvatmøllens møllehjul.

Skvatmøllen var ikke nær så produktiv som de senere møller med lodret gående hjul, men den var et betydeligt fremskridt fra det hårde arbejde med en håndkværn. Den var let at bygge af få materialer. Den krævede heller ikke stor vandgennemstrømning for at kunne fungere. Det har været tillokkende for bønderne at bygge hver deres mølle.

Eksterne henvisninger

redigér