Limbek er en slesvigsk uradelslægt. Den menes at have sit navn fra landsbyen Limbek ved Rendsborg. Slægten uddøde 1562.

Limbeks våben

Våben redigér

Slægtens våben var to blå skråbjælker i sølv-felt, på hjelmen en busk af vekselvis hvide og blå strudsfjer, der i sigiler fra det 14. århundrede som hosstående våbenafbildning viser, ses i stærkt stiliseret skikkelse; men senere var hjelmtegnet ofte 10 a 13 faner. I nyere våbenbøger er det to vesselhorn, hver delt fire gange af vekselvis sølv og blåt.

Historie redigér

Blandt slægtens kendte er Hartvig Limbek, som ca. 1400 dræbte Albret Rytter Skeel på Jerlev Herredsthing, og den mægtige drost Claus Limbek (Nicolaus Mulerch).

I 1300-tallets anden halvdel havde slægten herredømmet over Trøjborg, Tørning og Søgård, samt et antal mindre godser.[1]

Slægtens sidste mand Claus Hartvigsen Limbek døde sindsyg 1562.

Slægtens Limbek ejendomme redigér

 
Hald Hovedgård
 
Gram Slot

Ejendomme der har været i slægtens Limbek besiddelse gennem tiderne.

Referencer redigér

  1. ^ "Limbek, Slægten". Grænseforeningen. 22. november 2013. Arkiveret fra originalen 9. juli 2021. Hentet 2021-06-30.

Kilder redigér