Petropavlovsk (1911)

(Omdirigeret fra Slagskib Marat)
For andre betydninger, se Petropavlovsk

Petropavlovsk (russisk: Петропавловск) var et russisk slagskib. Hun var det tredje af fire slagskibe (dreadnought) i Gangut-klassen (også kaldet Sevastopol-klassen), der blev påbegyndt kort før 1. verdenskrig til brug for Den kejserlige russiske flåde. Skibet var færdigbygget i vinteren 1914-1915, men var ikke kampklar før midten af 1915. Skibet havde som funktion at beskytte indsejlingen til Finske bugt mod den tyske flåde. Tyskerne var dog ikke aktive i den den af Østersøen, og hun udførte derfor opgaver med beskyttelse af russiske minelægningsfartøjer i stedet.

  Petropavlovsk / Marat
Petropavlovsk i Helsinki i Det russiske kejserrige
Petropavlovsk i Helsinki i Det russiske kejserrige
Klasse
Type Slagskib (dreadnought)
Klasse Sevastopol-klassen
Historie
Værft Baltisk, Skt. Petersborg
Skæbne Ophugget i 1953
Tekniske data
Deplacement 24.320 BRT
Længde 184 m
Fart 22,9 knob
Artilleri 12 stk. 305 mm kanoner.
Slagskibet Petropavlovsk i 1916 i Ruslands flåde

Skibets besætning deltog i det generelle mytteri efter februarrevolutionen i 1917 og hun var det eneste slagskib som bolsjevikkerne rådede over efter oktoberrevolutionen senere i 1917. Hun var med til at nedkæmpe mytteriet i ved Krasnaja Gorka-fortet og støttede bolsjevikkernes styrker, der i 1918-19 kæmpede mod britiske skibe under de allieredes intervention i den russiske borgerkrig, der støttede Den hvide hær.

I 1921 deltog skibets besætning i Kronstadt-opstanden. Da denne var nedkæmpet, blev skibet den 31. marts 1921 omdøbt til Marat. Efter dannelsen af Sovjetunionen indgik hun i Sovjetunionens flåde.

Under Sovjetunionens angreb på Finland beskød Marat den 19. december 1939 fæstningen Saarenpää, men blev ramt af fæstningens artilleri og måtte trække sig tilbage.

Hun blev sænket den 23. september 1941 af det tyske flyver-es Hans-Ulrich Rudel, der ramte hende med to 1000 kg bomber. Hun blev dog hævet senere, og var aktiv under belejringen af Leningrad. Hun blev hugget op i 1953.

Eksterne henvisninger / kilder redigér