Slanger

lemløse, skællende, langstrakt krybdyr
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Slange (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Slange)

Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes,[1] der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører. Som alle øgler er de vekselvarmede (koldblodede) hvirveldyr og dækket af overlappende skæl.[2] Mange arter af slanger har kranier med mange flere samlinger end deres firbenede forfædre, det bevirker de kan sluge et bytte meget større end deres hoveder, ved hjælp af deres meget mobile kæber. For at imødekomme deres langstrakte form, har slanger "parrede organer". F.eks. nyrerne, hvor den ene er placeret foran den anden, i stedet for ved siden af hinanden, og de fleste har kun én funktionel lunge. Generelt, har slanger et meget dårligt syn og nogle slanger er nærmest blinde. Andre slanger har udviklet varmegruber, der kan registre meget små temperaturforskelle.[2]

Slanger
Snakes Diversity.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata
(Chordater)
Klasse Sauropsida
(Krybdyr)
Orden Squamata
(Slanger og øgler)
Underorden Serpentes
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Slanger findes på alle kontinenter, undtagen Antarktis og på de fleste øer. Ca. 18 familier er i øjeblikket anerkendt, bestående af 456 slægter og ca. 3000 arter.[2] De varierer i størrelse fra den lille, 10 cm lang falske ormeslange til kvælerslanger og anakondaer på op til 7-8 meter i længden. Den nyligt opdagede fossile Titanoboa var 15 meter lang. De første slanger menes at have udviklet sig i kridttiden, hvorimod de mange forskellige moderne slanger opstod i Paleocæn perioden.[2]

De fleste arter er ikke giftige og sluger deres bytte levende eller dræber byttet ved kvælning. Slanger som er giftige (ca. 250 arter), bruger primært giften til at dræbe byttet og ikke til selvforsvar.[2] Ingen slanger kan hypnotisere deres bytte, som det ellers er kendt fra historier og myter.

Nogle giftige slanger kan forårsage smertefulde skader eller dødsfald for mennesker. Man anslår at fem millioner mennesker bides af slanger hvert år, og hvert år dør 120.000 mennesker af slangebid. I Danmark er der siden 1900 døde syv mennesker af hugormebid, og hvert år bliver 200 mennesker bidt af hugorm i Danmark.[3]

Efter landRediger

DanmarkRediger

I Danmark er der officielt[4] to kendte slangearter: almindelig hugorm (Vipera berus), den eneste giftige slange i Danmark,[5] og den ugiftige snog (Natrix natrix);[5] der er dog muligvis to flere, glatsnog og æskulpasnog.[4]

KlassifikationRediger

Underorden: Serpentes

  • Overfamlilie: Booidea
    • Familie Xenopeltidae
    • Familie Aniliidae
    • Familie Anomochilidae
    • Familie Cylindrophiidae
    • Familie Uropeltidae
    • Familie Loxocemidae
    • Familie Boidae (Kvælerslanger)
    • Familie Bolyeridae
    • Familie Tropidophiidae
  • Overfamlilie: Typhlopoidea
  • Overfamlilie: Colubroidea

KilderRediger

  1. ^ Reeder, T. W.; Townsend, T. M.; Mulcahy, D. G.; Noonan, B. P.; Wood, P. L.; Sites, J. W.; Wiens, J. J. (2015). "Integrated Analyses Resolve Conflicts over Squamate Reptile Phylogeny and Reveal Unexpected Placements for Fossil Taxa". PLoS ONE. 10 (3): e0118199. Bibcode:2015PLoSO..1018199R. PMC 4372529 . PMID 25803280. doi:10.1371/journal.pone.0118199. 
  2. ^ a b c d e Politikens bog om slanger. ISBN 87-567-6230-5
  3. ^ Velkommen til hugormeland. Sundhed.dk
  4. ^ a b "2 slanger der spøger i Danmark". Danmarks Naturfredningsforening. 9. september 2018. Hentet 25. januar 2020. 
  5. ^ a b "Slanger i Danmark". Den Store Danske. 29. maj 2017. Hentet 25. januar 2020. 

(en) Taxonomicon – Suborder Serpentes

 Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


 Søsterprojekter med yderligere information: