Smørrebrød

smørrebrød som dansk ret

Smørrebrød er brødskiver (især af rugbrød), der er belagt med pålæg som ost, fisk, kød, leverpostej eller pølse.[1][2] Det kan udgøre et (evt. mindre) måltid, typisk frokost, natmad eller et mellemmåltid. Det højtbelagte festsmørrebrød kan også udgøre et hovedmåltid.

Pyntet smørrebrød så belagt, at rugbrødsskiven er helt skjult.

Typisk dansk er det pyntede og højt belagte festsmørrebrød, der blev udviklet sidst i 1800-tallet, og som noget af det første fra det danske køkken er blevet kendt uden for landets grænser.[3]

Ordet kommer af smør og brød[4]. Oprindelig betegner det bare brødskiver, der er smurt med smør (eller fedt). Smørrebrødet dækker behovet for at spise mellemmåltider uden for hjemmet, men det var også udbredt at medbringe grød og andre retter.[5]

SmørrebrødskategorierRediger

FestsmørrebrødetRediger

 
Tre slags smørrebrød: Røget laks med æg, flæskesteg med surt og roastbeef med revet peberrod.

Det højtbelagte smørrebrød kom frem i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste, kendte menukort med smørrebrød er fra den fornemme og store restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.

En af dem, der gjorde dansk smørrebrød kendt over den ganske verden, var vinhandler og restauratør Oskar Davidsen. Han blev berømt for sin smørrebrødsseddel med en længde på 140 cm med op til 190 varianter. 5. generation i Oskar Davidsen, Oscar Davidsen, leder i dag en frokostrestaurant opkaldt efter hans mor Ida Davidsen, som fortsat er i køkkenet.[6]

Højtbelagt smørrebrød kan købes i smørrebrødsforretninger og serveres i hjemmene eller serveres på restauranter eller ved officielle frokoster eller middage.

Kanapé er et lille stykke smørrebrød, i reglen ristet hvedebrød, med fint pålæg, der serveres som forret og ved receptioner.[7]

Pindemadder er små stykker brød med pålæg og garniture sammenholdt af en pind, der er stukket igennem, og som man kan tage madden med ved receptioner og ved anden stående spisning.[8]

Smørrebrødslagkage er en lagkage af skiver af hvedebrød lagt i lag med pålæg imellem.[9]

Siden 1950'erne har vi kendt landgangsbrød, der består af et halvt hvedebrødsflûte flækket på langs og højt belagt efter den danske smørrebrødstradition med 3-6 stykker højtbelagt i forlængelse af hinanden på samme stykke brød.[10] I Sverige er landgång belagt tilbage i 1918.[11][12]

FrokostsmørrebrødRediger

Smørrebrød laves i mere eller mindre ekstravagante udgaver i hverdagen og til firma- og private frokoster (fx jul, påske og pinse).

Uspecificeret smørrebrød er uden angivelse af, hvilket pålæg der er på det enkelte stykke.[13] Det er billigere at bestille tre stykker uspecificeret end tre stykker specificeret.

Håndmad og klapsammenRediger

Hvor højt belagt smørrebrød og frokostsmørrebrød normalt spises med kniv og gaffel, spises håndmadder uden service og er velegnet til madpakker. Her er der visse pålægstyper, der er upraktiske.

En børnevenlig udgave af håndmadder er to skiver brød med pålæg mellem skiverne, en klapsammenmad. Ikke at forveksle med sandwich.

Amagermad består af en skive franskbrød og en skive rugbrød lagt sammen med smør eller pålæg imellem. I Sønderjylland er den også kendt under betegnelsen hamborgermad.[14]

KlassikereRediger

 
Dansk smørrebrød skinke, agurker, æggestand og karse.
 
Dansk frokost fra Bornholm. Fiskefrikadeller, røget sild og rejer med mørkt rugbrød.

Forskellige klassiske varianter af smørrebrød har navne:[15]

  • Dyrlægens natmad, et stykke smurt mørkt rugbrød belagt med leverpostej, en skive saltkød og et stykke sky, som er dekoreret med rå løgringe og karse.[16]
  • Røget ål med røræg, røget ål på mørkt rugbrød, belagt med røræg, urter og en skive citron.
  • Leverpostej, lun grovhakket leverpostej på mørkt rugbrød belagt med bacon og sauterede svampe. Ligeledes kan man også tilsætte salat og syltede agurker.
  • Roastbeef, tynde skiver roastbeef på rugbrød belagt med remoulade, som er dekoreret med revet peberrod og sprøde stegte løg. Andre sværger til pickles og reven peberrod. Men til begge udgaver kan serveres agurkesalat (syltede agurker).
  • Flæskesteg, tynde skiver flæskesteg på rugbrød belagt med rødkål og en skive appelsin.
  • Rullepølse, rullepølse på rugbrød, en stiv kødgelé, løg, tomater og persille.
  • Tatar, oksetatar på mørkt rugbrød, salt og peber, belagt med rå løgringe, revet peberrod og en rå æggeblomme.
  • Røget laks, skiver af koldrøget laks på hvidt brød, belagt med rejer og dekoreret med en skive citron og frisk dild.
  • Æg og rejer er et fast begreb for en æggemad med mange rejer foruden anden garnering som fx karse.
  • Stjerneskud, på smurt toast eller andet hvedebrød, et stykke dampet hvid rødspætte på den ene halvdel, et stykke stegt paneret rødspætte på den anden. Ovenpå er der garneret med rejer, som er dekoreret med mayonnaise, agurkesalat, kaviar eller stenbiderrogn og en citronskive.[17][18]
  • Sol over Gudhjem, smurt rugbrød, røgede sildefileter, purløg eller løg, evt. radiser og en rå æggeblomme. Navnet er relateret til byen GudhjemBornholm.
  • Sol over Gundestrup, smørrebrød med fynsk rygeost som kernen. Hertil kommer passende pynt samt kommensdrys.
  • Pariserbøf, smørristet brød, hakkebøf, løg, æggeblomme, pickles, peberrod, kapers og rødbeder.
  • Sardiner, på toast med citron, serveres på jævnere frokostrestauranter i dåsen. Finere privathjem havde en speciel sardinvogn af plet.[19] Journalist og forfatter Jacob Ludvigsen havde familien Nyrops trehjulede sardinvogn i sin samling.
  • Kartoffelmad med især nye, skiveskårne kogte kartofler og garneret med fx rå løg, kryddermayo og bacon eller bacon og purløg eller bacon og syltede rødløg.
  • Fedtemad er en skive rugbrød smurt med afsmeltet svinefedt eller krydderfedt[20], evt. med løgringe og saltdrys.[21]
  • Kødmad er smørrebrød med kødskiver som pålæg.[22]

PålægRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit (Pålæg)., hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
 
Fremstilling af smørrebrød på smørrebrødsrestauranten Oskar Davidsen på Åboulevarden i 1954.

Der kan anvendes mange typer pålæg, som tilpasses brødtypen. Selv om smørrebrød er "typisk" dansk og betegnes som nationalret[4], findes der store varianter og kombinationer af pålæg og pynt/garniture i Danmark. Økonomiske vilkår har indflydelse på mængde og udvalg af pålæg.

Især til festsmørrebrød anvendes gennemgående et grønt salatblad (fra et salathoved) som bunddække.

Typisk pålæg:

Drikkevarer til smørrebrød:

GarnitureRediger

Smørrebrød i kulturenRediger

DigtekunstRediger

Johan Herman Wessel skrev digtet "Kierlighed og Smørrebrød":[24], som ganske vist henviser til smørrebrød i den gamle betydning, smurt brød – som et ringe måltid:

At Smørrebrød er ikke Mad
og Kierlighed er ikke Had
Det er for Tiden hvad jeg veed
Om Smørrebrød og Kierlighed

Johannes V Jensens digt Ved Frokosten lovpriser fire stykker med øl og snaps.[25]

FrimærkerRediger

Som en hyldest til den danske madkultur udgav Post Danmark pr. 1. juni 2012 en serie på fire frimærker med temaet højt belagt smørrebrød. På hvert motiv ses et enkelt stykke smørrebrød set ovenfra. Serien er designet af Peter Dam og har følgende motiver:[26][27]

  • Et stykke med æg med rejer (6 kr)
  • Et stykke med rullepølse (6 kr)
  • Et stykke med kartoffelskiver (8 kr)
  • Et stykke med roastbeef (16 kr)

ReferencerRediger

  1. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=smørrebrød
  2. ^ https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Smørrebrød
  3. ^ Opslag smørrebrød i Fakstorp & Boyhus 1998
  4. ^ a b Ordbog over det danske sprog. Opslag på smørrebrød.
  5. ^ Indtil slutningen af middelalderen var det almindelige europæiske måltidsmønster to hovedmåltider (davre tidligt og nadver sent) kombineret med mellemmåltider. Se Bühlmann & Svendrup 1993 s. 10
  6. ^ Historie, idadavidsen.dk, hentet 16. juni 2020. 
  7. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=kanape
  8. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=pindemad
  9. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=smørrebrødslagkage
  10. ^ landgangsbrød, DDO.dk, hentet 16. juni 2020. 
  11. ^ https://sv.wikipedia.org/wiki/Landgång_(bröd)
  12. ^ Svenska Akademiens Ordbok https://www.saob.se/
  13. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=uspecificeret
  14. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=amagermad
  15. ^ "Danish Food Culture". Copenhagen Portal. Hentet 7. december 2011. 
  16. ^ "Dyrlægens natmad". Den Store Danske. Hentet 7. december 2011. 
  17. ^ "Stjerneskud", Den Store Danske. Retrieved 7 December 2011.
  18. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=stjerneskud
  19. ^ Sølvovertrukket uædelt metal ~ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=plet,2&entry_id=11040136
  20. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=krydderfedt
  21. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=fedtemad
  22. ^ https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Kød-mad pkt. 2)
  23. ^ https://sproget.dk/lookup?SearchableText=saltkød
  24. ^ Kierlighed og Smørrebrød, i "J.H. Wessels samlede Digte", 1862
  25. ^ Bergholts opskrifter: Fire stykker blomstrende smørrebrød — Johannes V. Jensen: Ved Frokosten (Uddrag af Johannes V. Jensens ‘Ved Frokosten’, Digte, 1906.)
  26. ^ Hauge, Bodil (2012-06-17). "Nu er der smørrebrød på frimærket". Politiken. Hentet 2012-08-10. 
  27. ^ Smørrebrød på mærkerne - dansk når det er bedst, postnord.com, 31. maj 2012, hentet 14. januar 2019. 

BibliografiRediger

  • Bühlmann, René; Svendrup, Torben (1993), Brød og kager - træk af spisevanernes historie, København: Forlaget Fremad, ISBN 87-557-1828-0. 
  • Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, (red.) (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3. 

Anden litteraturRediger

  • Troelsø, Ole (2012), Smørrebrød i Danmark - Stederne, stykkerne og historien, København: Forlaget Lucullus, ISBN 9788799551606. 
  • Troelsø, Ole (2017), Danmarks bedste smørrebrød. ISBN 9788799551651
  • Troelsø, Ole (2013) Insiders guide to smørrebrød, ISBN 9788799551613

Eksterne henvisningerRediger