Åbn hovedmenuen

Smørrebrød

smørrebrød som dansk ret
Pyntet smørrebrød så belagt, at rugbrødsskiven er helt skjult.

Smørrebrød er brødskiver, der er belagt med pålæg som ost, fisk, kød, leverpostej eller pølse. De kan udgøre et (mindre) måltid, typisk frokost, natmad eller et mellemmåltid.

Typisk dansk er det pyntede og højt belagte festsmørrebrød, der blev udviklet sidst i 1800-tallet, og som noget af det første fra det danske køkken er blevet kendt uden for landets grænser[1].

Ordet kommer af smør og brød[2]. Oprindelig betegner det bare brødskiver, der er smurt med smør. Smørrebrødet dækker behovet for at spise mellemmåltider uden for hjemmet, men det var også udbredt at medbringe grød og andre retter.[3]

SmørrebrødskategorierRediger

FestsmørrebrødetRediger

 
Tre slags smørrebrød: Røget laks med æg, flæskesteg med surt og roastbeef med revet peberrod.

Det højtbelagte smørrebrød blev opfundet i 1880'erne, hvor små smørrebrødsrestauranter dukkede op i København. Det ældste kendte menukort med smørrebrød er fra den fornemme og store restaurant Nimb i Tivoli fra 1883.

En af dem, der gjorde dansk smørrebrød kendt over den ganske verden, var vinhandler og restauratør Oskar Davidsen. Han blev berømt for sin smørrebrødsseddel på 140 cm med op til 190 varianter. 5. generation i Oscar Davidsen leder i dag en frokostrestaurant opkaldt efter hans mor Ida Davidsen, som fortsat er i køkkenet.

Højtbelagt smørrebrød købes i smørrebrødsforretninger og serveres i hjemmene. Eller serveres på restauranter eller ved officielle frokoster eller middage.

FrokostsmørrebrødRediger

Smørrebrød laves i mere eller mindre ekstravagant udgave i hverdagen og til firma- og private frokoster (jul, påske og pinse).

Håndmad og klapsammenRediger

Hvor højt belagt smørrebrød og frokostsmørrebrød normalt spises med kniv og gaffel, spises håndmadder uden service og er velegnet til madpakker. Her er der visse pålægstyper, der er upraktiske.

En børnevenlig udgave af håndmadder er to skiver brød med pålæg mellem skiverne, en klapsammenmad. Ikke at forveksle med sandwich.

KlassikereRediger

 
Dansk smørrebrød skinke, agurker, æggestand og karse.
 
Dansk frokost fra Bornholm. Fiskefrikadeller, røget sild og rejer med mørkt rugbrød.

Forskellige klassiske varianter af smørrebrød har navne:[4]

PålægRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit (Pålæg)., hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.
 
Fremstilling af smørrebrød på smørrebrødsrestauranten Oskar Davidsen på Åboulevarden i 1954.

Der kan anvendes mange typer pålæg, som tilpasses brødtypen. Selv om smørrebrød er "typisk" dansk og betegnes som nationalret[2], findes der store varianter og kombinationer af pålæg og pynt/garniture i Danmark. Økonomiske vilkår har indflydelse på mængde og udvalg af pålæg.

Typisk pålæg:

Drikkevarer:

GarnitureRediger

Smørrebrød i kulturenRediger

DigtekunstRediger

Johan Herman Wessel skrev digtet "Kierlighed og Smørrebrød":[7], som ganske vist henviser til smørrebrød i den gamle betydning, smurt brød – som et ringe måltid:

At Smørrebrød er ikke Mad
og Kierlighed er ikke Had
Det er for Tiden hvad jeg veed
Om Smørrebrød og Kierlighed

Johannes V Jensens digt Ved Frokosten lovpriser fire stykker med øl og snaps.[8]

FrimærkerRediger

Som en hyldest til den danske madkultur udgav Post Danmark pr. 1. juni 2012 en serie på fire frimærker med temaet højt belagt smørrebrød. På hvert motiv ses et enkelt stykke smørrebrød set ovenfra. Serien er designet af Peter Dam og har følgende motiver:[9][10]

  • Et stykke med æg med rejer (6 kr)
  • Et stykke med rullepølse (6 kr)
  • Et stykke med kartoffelskiver (8 kr)
  • Et stykke med roastbeef (16 kr

ReferencerRediger

  1. ^ Opslag smørrebrød i Fakstorp & Boyhus 1998
  2. ^ a b Ordbog over det danske sprog. Opslag på Smørrebrød.
  3. ^ Indtil slutningen af middelalderen var det almindelige europæiske måltidsmønster to hovedmåltider (davre tidligt og nadver sent) kombineret med mellemmåltider. Se Bühlmann & Svendrup 1993 s. 10
  4. ^ Danish Food Culture. Copenhagen Portal. Hentet 7. december 2011. 
  5. ^ Dyrlægens natmad. Den Store Danske. Hentet 7. december 2011. 
  6. ^ "Stjerneskud", Den Store Danske. Retrieved 7 December 2011.
  7. ^ Kierlighed og Smørrebrød, i "J.H. Wessels samlede Digte", 1862
  8. ^ Bergholts opskrifter: Fire stykker blomstrende smørrebrød — Johannes V. Jensen: Ved Frokosten (Uddrag af Johannes V. Jensens ‘Ved Frokosten’, Digte, 1906.)
  9. ^ Hauge, Bodil (2012-06-17). Nu er der smørrebrød på frimærket. Politiken. Hentet 2012-08-10. 
  10. ^ Smørrebrød på mærkerne - dansk når det er bedst, postnord.com, 31. maj 2012, hentet 14. januar 2019. 

BibliografiRediger

  • Bühlmann, René; Svendrup, Torben (1993), Brød og kager - træk af spisevanernes historie, København: Forlaget Fremad, ISBN 87-557-1828-0. 
  • Fakstorp, Jørgen; Boyhus, Else-Marie, (red.) (1998), Gastronomisk Leksikon, Nordisk Forlag, ISBN 87-00-20284-3. 

Anden litteraturRediger

  • Troelsø, Ole (2012), Smørrebrød i Danmark - Stederne, stykkerne og historien, København: Forlaget Lucullus, ISBN 9788799551606. 
  • Troelsø, Ole (2017), Danmarks bedste smørrebrød. ISBN 9788799551651
  • Troelsø, Ole (2013) Insiders guide to smørrebrød, ISBN 9788799551613

Eksterne henvisningerRediger