Åbn hovedmenuen

Snåsa

kommune i Trøndelag i Norge
Snåsa
Våben Kort
{{{kommunevåben}}}s kommunevåben Snåsas beliggenhed
Fakta om Snåsa
Kommunenummer: 1736
Fylke: Nord-Trøndelag
Kommunesæde: Snåsa
Areal: 2.328 km²
Indbyggere: 2.139 (1. januar 2016)
Politik
Borgmester: Tone Våg (fra 2015)Rediger på Wikidata
Sprog: Bokmål
Websted: www.Snasa.kommune.no/
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 1736.svg
Commons-logo.svg Snåsa på Commons

Koordinater: 64°14′45″N 12°22′40″Ø / 64.24583°N 12.37778°Ø / 64.24583; 12.37778

Snåsa (sydsamisk Snåase) er en kommune i Nord-Trøndelag fylke i Norge. Den grænser i nord til Overhalla og Grong, i øst til Lierne, i syd til Sverige og Verdal, og i vest til Steinkjer.

Snåsa er et hovedområde for sydsamisk sprog, og Norges eneste kommune med sydsamisk som et av sine officielle sprog. Næsten halvdelen af kommunen udgør nationalparken Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark. [1] Halvparten af de omkring 2.000 indbyggere bor i kommunecenteret.

StednavnetRediger

Norske stednavne blev iblandt fejltolket af danske skrivere, som nedskrev navnet Snåsa som "Sneaasen". Den egentlige betydning kommer fra norrønt snǫs med betydningen "hvast fremspringende bjerg", [2] nok som henvisning til Bergsåsens karakteristiske profil. Snåsa ligger nær det geografiske midtpunkt i Norge, derfor har bygden fået kaldenavnet "Norges navle". [3]

Snåsingerne snakker nordtrønderdialekt, hvor "jeg" hedder i.

GeografiRediger

Snåsa er geografisk knyttet til Innherred; Snåsavatnet løber sydvestover gennem Byaelva og Ogna, og løber ud i Trondheimsfjorden ved Steinkjer. Byaelva er kendt som en god lakseelv; [4] men laksen går ikke helt op til Snåsa. [5]

Snåsa er rig på naturresourcer, som udgør grundlaget for beskæftigelse og bosætning. Vigtige erhverv er jord- og skovbrug, rendrift, træbearbejdende industri, stenindustri og tørveindustri. Der er to græsningsområder for rensdyr: Luru og Skjækerfjell. [6]

Flere plantearter har sit nordligste voksested i Snåsa, såsom fruesko.

Bergsåsen har en kalkrig jordbund, og der vokser flere steder den største og flotteste af de nordiske orkidéer; fruesko (Cypripedium Calceolus). Der er påvist yderligere 15 forskellige orkidéarter på Bergsåsen. Snåsas kommunevåben viser denne orkidé forgyldt med blå baggrund. I Snåsa er planten en midsommer-attraktion som kommunens indbyggere er stolte af at kunne vise frem til besøgende. Alt planteliv på Bergsåsen er fredet.

SøerRediger

Det er over 2.500 fiskevande i kommunen. Noen av disse er:

ElveRediger

SamfundRediger

Omtrent halvdelen af indbyggerne bor i kommunecenteret Snåsa, som ligger ved den nordøstlige ende af Snåsavatnet, som er den sjette største sø i Norge. Andre småbyer er Jørstad og Agle.

Både Europavej 6 og Nordlandsbanen går gennem kommunen. Jernbanestationen i Snåsa blev åbnet i 1926, og på samme tid ophørte persontrafikken med dampskib på Snåsavatnet.

Snåsa kommune samarbejder med Grong, Høylandet, Lierne, Namsskogan og Røyrvik kommuner i Indre Namdal Regionråd.

HistorieRediger

Fra 1837 omfattede Snåsa formandskabsdistrikt også Lierne. Snåsa blev delt og Lierne skilt ud som selvstændig kommune 1. januar 1874. Snåsa havde på dette tidspunkt 2.235 indbyggere.

SeværdighederRediger

 
Snåsa kirke.
  • Saemien Sijte. Den sydsamiske kulturs område strækker sig fra Saltfjellet i nord til Engerdal i syd. Saemien Sijte er centrum for denne kultur. Her ligger et museum med udstillinger af gamle genstande og moderne håndarbejde. Ude er der eksempler på traditionel boligbygning. [7]
  • Snåsa kirke er en stenkirke, hvor de ældste dele er fra det 13. århundrede.
  • Megard kirkested er tilknyttet en helligkilde viet til kong Olav den hellige. Vand fra kilden skal have haft helbredende virkning.
  • Snåsa bygdemuseum ligger i Viosen nær Snåsa centrum.
  • Husmandspladsen Sandmoen er fredet og tilrettelagt som museum.
  • Bergsåsen naturreservat er en markeret kalkryg som ligger centralt i Snåsa. Der er lavet en natursti i området. Området har flere kulturminder, men er mest kendt for sin store og mangfoldige flora, især de mange orkidéer. [8]
  • Blåfjella-Skjækerfjella nationalpark blev etableret i 2004, og inkluderer den tidligere Gressåmoen nationalpark.
  • Finsås har botaniske seværdigheder og et skovmuseum.

Snåsa-sagenRediger

I januar 2011 blev en mand i 50'erne uskyldig dømt for at have forgrebet sig på sin datter, da hun var otte år. Som voksen forklarede datteren i 2013, at hendes fostermor havde presset hende til at forklare sig usandt. [9] I september 2012, da pigen var 20 år, boede hun stadig hos sin fosterfar Atle Fjerstad og hans kone, da hun gik til sin bank på Snåsa fordi hendes sparepenge forsvandt fra konto. Banken opdagede, at hendes fostermor havde tappet kontoen, og hvis hun ikke selv anmeldte sagen, ville banken gøre det. Voldsoffererstatning på kr 144.000 var sat ind på hendes sparekonto, og beløbet hævet samme dag. 5. november blev fostermoren kontaktet af lensmand Wagnild, der var en ven af familien. Hun gik efterfølgende ned til kaféen, hvor fosterdatteren arbejdede, og gik løs på hende foran forfærdede vidner. Børneværnet blev tilkaldt og flyttede pigen til anden bopæl. 7. november 2012 kom børneværnet hjem til familiens Fjerstad efter hendes ejendele. Ingen åbnede, og i sengen fandt de hendes fosterfar død, kun 61 år og ved udmærket helbred til da. Pga ferie kunne begravelsesbureauet ikke hente den døde; han blev derfor liggende hjemme, og næste dag fik enken besked om, at han skulle sendes til Trondheim for obduktion. Samme dag begyndte det at brænde i soveværelset, hvor den døde lå. Katten og et tændt stearinlys fik skylden; samme aften blev den døde hentet. 9. november fik politiet besked om, at døden skyldtes massiv vold mod baghovedet. Familien sad samlet i sorg, da lensmand Wagnild uden forklaring hentede enken til politihuset i Steinkjer, hvor hun fik at vide, at hun var sigtet. Tidligt næste morgen fandt politiet hende død i varetægtscellen. [10] Hun lå med tæppet over hovedet og havde kvalt sig med snoren fra joggingbuksen, hun fik udleveret af politiet. Politiet nåede aldrig at afhøre hende. [11] Omkring 30 personer blev sat på efterforskningen. Overalt i familiens hus var der spor af blod. En hammer var forsøgt brændt bagved huset; nu havde politiet drabsvåbenet. [12] Branden 8. november blev også fundet at være påsat. Ægteparret blev begravet sammen. 500 mennesker mødte frem da ægteparret blev begravet sammen fra Snåsa kirke, et stenkast fra parrets enebolig. Lokalsamfundet var hårdt rammet; i kommunen måtte budgetbehandlingen udsættes. Begge de afdøde havde arbejdet i skolen, så en hel generation kendte dem. De havde 4 voksne børn, og flere børnebørn i skole og børnehave. 23. september 2013 kom fosterdatteren til lensmanden og fortalte, at hun aldrig var blevet misbrugt af sin far. Fostermoren havde bestemt, hvad hun og lillesøsteren skulle sige i retten, og de var bange for hende. Hun fik også børneværnet til at anmelde pigernes far; og under retssagerne var hun det vidne, retten brugte mest tid på. 12. september 2014 blev pigernes far frikendt og tilkendt en erstatning på 2,5 millioner kroner. Allerede da han var inde til første afhør i 2008, havde han sagt, at sagen nok skyldtes noget, fosterforældrene havde sagt. [13]

HenvisningerRediger

Eksterne henvisningerRediger