Socialdemokraterne (Sverige)

Sveriges socialdemokratiske parti
For alternative betydninger, se Socialdemokraterne (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Socialdemokraterne)

Sveriges Socialdemokratiske Arbejderparti (på svensk: Sveriges socialdemokratiska arbetareparti, også kendt som Socialdemokraterna) er et større svensk politisk parti. Partiet blev grundlagt i 1889 med Hjalmar Branting som leder. I 1917 forlod flere medlemmer dog partiet for at danne, hvad der i dag er Vänsterpartiet. Partiets nuværende formand er Magdalena Andersson.

Socialdemokraterna  
 
Partileder Magdalena Andersson
Generalsekretær Tobias Baudin
Gruppeleder i Riksdagen: Lena Hallengren
 
Grundlagt 23. april 1889
Hovedkontor Sveavägen 68,
Stockholm
Antal medlemmer 75.000
Ungdomsorganisation Sveriges socialdemokratiska ungdomsförbund (SSU)
Studenterorganisation Socialdemokratiska Studentförbundet (S-Studenter)
Pladser i Riksdagen:
107 / 349
Pladser i Europa-Parlamentet:
5 / 20
Pladser i Regionfullmäktige:
523 / 1.696
Pladser i Kommunfullmäktige:
3.752 / 12.700
 
Politisk ideologi Socialdemokratisme
Demokratisk socialisme
Politisk placering Centrum-venstre
Internationalt samarbejdsorgan Progressive Alliance
Europæisk samarbejdsorgan Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
Partigruppe i Europaparlamentet De Europæiske Socialdemokrater
Partifarve(r) Hvid, blå
 
Website socialdemokraterna.se

Partiets ideologi er socialdemokratisme og deres medlemsskare er primært blandt offentligt ansatte, arbejdsløse, intellektuelle og indvandrere. Megen af partiets magt stammer fra det stærke bånd til den svenske fagbevægelse.

Partiet er medlem af Socialistisk Internationale, De Europæiske Socialdemokrater samt SAMAK. Den officielle ungdomsorganisation er Sveriges Socialdemokratiska Ungdomsförbund.

Logo

Nyere politisk historie redigér

Partiet har traditionelt været regeringsværende i Sverige, kun afbrudt af korte perioder med forskellige borgerlige regeringer. Således lykkedes det Ingvar Carlsson at beholde magten frem til 1991 efter mordet på Olof Palme i 1986. Partiet sad i opposition i perioden 1991-1994, hvor Moderaternas Carl Bildt var statsminister. Hernæst kom Ingvar Carlsson tilbage, inden han trådte tilbage og overgav posten til til partikollega Göran Persson i 1996.

Valget 2006: Persson mister magten redigér

Indtil Riksdagsvalget 2006 var Göran Persson således partiets leder og landets statsminister. Persson havde siddet i 10 år på posten, og virkede efter vælgernes opfattelse udkørt som statsminister. Flere rygter gik på, at Persson havde udset Anna Lindh som sin efterfølger op til valget i 2006, men da hun blev myrdet nogle år i forvejen, blev dette umuliggjort.

Efter Riksdagsvalget, hvor partiet mistede magten og den borgerlige Alliance for Sverige i stedet fik flertal, meddelte Persson imidlertid, at han fratrådte posten som leder. Den 18. januar 2007 meddelte partiets valgudvalg, at Mona Sahlin var udvalgets eneste kandidat til posten som partiformand.[1]

Nederlaget i 2010 redigér

Efter det katastrofale valgnederlag 19. september 2010, hvor partiet fik sit dårligste resultat i 100 år, valgte Sahlin at træde tilbage som leder. Partiet valgte på en ekstraordinær kongres 25. marts 2011 det 48-årige riksdagsmedlem Håkan Juholt, Oskarshamn, som ny formand for partiet. Flere navne var i spil op til valget, men det var en enig valgkomité (en såkaldt "valberedning"), der indstillede Juholt som ny leder af Socialdemokraterna.

Juholts karriere som socialdemokratisk leder blev dog kort, og han endda med at måtte træde tilbage allerede i januar 2012, hvor han blev fældet af en politisk skandale involverende rod i kørselsregnskaber. I stedet blev Stefan Löfven valgt som ny politisk leder af partiet.

Valget 2014 redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Valghistorie redigér

Riksdag redigér

Valgår Stemmer Procent Mandater +/– Regering Notater
1921 630,855 36,2 (#1)
93 / 230
  18 Minoritetsregering
1924 725,407 41,1 (#1)
104 / 230
  11 Minoritetsregering
1928 873,931 37,0 (#1)
90 / 230
  14 I opposition
1932 1,040,689 41,7 (#1)
104 / 230
  14 Minoritetsregering
1936 1,338,120 45.9 (#1)
112 / 230
  9 Minoritetsregering
1940 1,546,804 53.8 (#1)
134 / 230
  22 Flertalsregering
1944 1,436,571 46.6 (#1)
115 / 230
  19 Minoritetsregering
1948 1,789,459 46.1 (#1)
112 / 230
  3 Minoritetsregering
1952 1,729,463 46.1 (#1)
110 / 230
  2 Koalitionsregering Koalition med Landbrugernes Forbund
1956 1,729,463 44.6 (#1)
106 / 231
  4 Koalitionsregering Koalition med Landbrugernes Forbund
1958 1,776,667 46.2 (#1)
111 / 231
  5 Minoritetsregering
1960 2,033,016 47.8 (#1)
114 / 232
  3 Minoritetsregering
1964 2,006,923 47.3 (#1)
113 / 233
  1 Minoritetsregering
1968 2,420,242 50.1 (#1)
125 / 233
  12 Flertalsregering
1970 2,256,369 45.3 (#1)
163 / 350
  38 Minoritetsregering
1973 2,247,727 43.6 (#1)
156 / 350
  7 Minoritetsregering
1976 2,324,603 42.7 (#1)
152 / 349
  4 I opposition
1979 2,356,234 43.2 (#1)
154 / 349
  2 I opposition
1982 2,533,250 45.6 (#1)
166 / 349
  12 Minoritetsregering
1985 2,487,551 44.7 (#1)
159 / 349
  7 Minoritetsregering
1988 2,321,826 43.2 (#1)
156 / 349
  3 Minoritetsregering
1991 2,062,761 37.7 (#1)
138 / 349
  18 I opposition
1994 2,513,905 45.3 (#1)
161 / 349
  23 Minoritetsregering
1998 1,914,426 36.4 (#1)
131 / 349
  30 Minoritetsregering
2002 2,113,560 39.9 (#1)
144 / 349
  13 Minoritetsregering
2006 1,942,625 35.0 (#1)
130 / 349
  14 I opposition
2010 1,827,497 30.7 (#1)
112 / 349
  18 I opposition
2014 1,932,711 31.0 (#1)
113 / 349
  1 Koalitionsregering Koalition med Miljöpartiet de Gröna

Europa-Parlamentet redigér

Valgår Antal stemmer Procent Mandater +/– Notater
1995 752,817 28.1 (#1)
7 / 22
1999 657,497 26.0 (#1)
6 / 22
  1
2004 616,963 24.6 (#1)
5 / 19
  1
2009 773,513 24.4 (#1)
5 / 18

6 / 20
  0
  1
2014 899,074 24.2 (#1)
5 / 20
  1

Partiledere redigér

Referencer redigér

 Spire
Denne artikel om svensk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.