Åbn hovedmenuen

Sophie Magdalene af Danmark

Dronning af Sverige
(Omdirigeret fra Sofia Magdalena af Danmark)

BiografiRediger

Fødsel og opvækstRediger

 
Sophie Magdalene som 19-årig i 1765 af Carl Gustaf Pilo.

Prinsesse Sophie Magdalene blev født 3. juli 1746 på Christiansborg Slot i København. Hun var ældste datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Louise af Danmark og blev opkaldt efter sin farmor, Dronning Sophie Magdalene. En måned efter hendes fødsel døde hendes farfar, Kong Christian 6., og Sophie Magdalenes far besteg tronen som Kong Frederik 5.

I 1743 havde hendes far haft store udsigter til at blive valgt til tronfølger i Sverige, der imidlertid endte med at foretrække Adolf Frederik af Holsten-Gottorp. Det spændte forhold, som siden havde eksisteret mellem det danske kongehus og Sverige, blev ophævet ved et forlig i 1750. For yderligere at befæste venskabet blev der i 1751 indgået forlovelse mellem den 5-årige Sophie Magdalene og Kronprins Gustav af Sverige. Forlovelsen var arrangeret af Sveriges rigsdag, ikke af hoffet, og var upopulær hos Gustavs mor, Dronning Louise Ulrike, der længe havde været i strid med rigsdagen og i stedet havde foretrukket et ægteskab med sin niece, Philippine af Brandenburg-Schwedt.

Sophie Magdalene blev herefter opdraget til at blive dronning af Sverige og fik en streng og religiøs opdragelse ved sin farmor Enkedronning Sophie Magdalenes hof. Den 1. oktober 1766 blev hun gift med Gustav per stedfortræder i Christiansborg Slotskirke, og den 4. november samme år bekræftede de deres ægteskab ved en vielse i Stockholm.

ÆgteskabRediger

 
Sofia Magdalena 1768.

Ægteskabet, der var politisk bestemt, var ulykkeligt. Sophie Magdalene var stille og alvorlig af sind, og hun fandt det vanskeligt at tilpasse sig ægtemandens forlystelsessyge hof. Hun udførte pligtskyldigt sine ceremonielle opgaver, men hun brød sig ikke om selskabslivet og trivedes bedst i fred og ro med nogle få venner, heriblandt hendes gamle barnepige, Ingrid Maria Wenner, der var fulgt med hende til Stockholm.

Hertil kom, at hendes svigermor, Dronning Louise Ulrike, afskyede hende fra første øjeblik, og det varede ti år, før ægteskabet blev fuldbyrdet. Da Gustav 3. på dette tidspunkt for første gang skulle have samleje med sin hustru, lader det til, at han havde så store problemer, at han måtte bede Adolf Fredrik Munck af Fulkila om hjælp.

Af "Munckens" ganske detaljerede rapport fremgår det, at kongen kaldte ham ind i soveværelset og bad ham om hjælp til "at finde hullet" med mere og fik ham til at blive og hjælpe fysisk med denne akt, som er gået over i historien. Rapporten og et antal andre indicier har givet ophav til et rygte om, at "Muncken" faktisk skulle være far til Kronprins Gustav Adolf, et rygte, der også blev støttet af enkedronning Louise Ulrike. Dette førte til et brud mellem Gustav 3. og hans mor, der blev tvunget til at bringe et dementi. Under alle omstændigheder står Gustav 3. i alle officielle dokumenter og genealogier som far til Gustav 4. Adolf.

Det ægteskabelige forhold forbedredes i årene 1775-83, men faldt herefter tilbage i en tilstand af kølig distance.

EnkedronningRediger

 
Sophie Magdalene i 1792, året hvor Gustav 3. blev myrdet.
 
Ulriksdal Slot set fra Edsviken sø.

I 1792 blev Gustav 3. myrdet. Sophie Magdalene var forfærdet over mordet på sin mand, men det medførte en lettelse for hende, at hun som enkedronning kunne trække sig tilbage fra offentligheden. Formynderregeringen for hendes mindreårige søn påhvilede hendes svoger Karl. Hun boede resten af sit liv dels på Ulriksdal Slot nord for Stockholm, dels i en lejlighed i den nordre fløj af Stockholms Slot.

Hun døde den 21. august 1813 på Ulriksdal Slot.

BørnRediger

AnetavleRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger