Åbn hovedmenuen

Sofie Lassen-Kahlke

dansk skuespiller

Sofie Katrine Lassen-Kahlke (født 18. juli 1979 i København) er en dansk skuespillerinde. Hun er bedst kendt for sin rolle som Anja i de 5 film Kærlighed ved første hik, Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2, Anja efter Viktor,Anja og Viktor - Brændende kærlighed og Anja og Viktor - I medgang og modgang.

Personlig information
Fulde navn Sofie Katrine Lassen-Kahlke
Født 18. juli 1979 (40 år)
København, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Ægtefælle Hans Poul Petersen (g. 2012)
Børn 3
Beskæftigelse Skuespiller, cand.jur.
Aktive år 1994-nu
Roller Anja i Anja og Viktor-filmene
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

KarriereRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

Sofie Lassen-Kahlke er uddannet på skuespillerkurser i Los Angeles.[1] Sin filmdebut fik hun som 15-årig med en birolle i Vildbassen (1994), produceret af Regner Grasten Film, som også har produceret de øvrige film Sofie Lassen-Kahlke har medvirket i. Derpå fulgte roller i julekalenderen Krummernes jul (1996), spillefilmen Sunes familie (1997) og julekalenderen Brødrene Mortensens jul (1998). Hendes gennembrud kom som Anja i spillefilmen Kærlighed ved første hik (1999), en ungdomskomedie der fik fortsættelserne Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 (2001), Anja efter Viktor (2003), Anja og Viktor - Brændende kærlighed (2007) og Anja og Viktor - I medgang og modgang (2008). I 2002 spillede Sofie Lassen-Kahlke en mindre rolle i filmen Bertram og Co. 2003 spillede hun overfor Karl Bille i musicalen Askepop - the movie.

Sin teaterdebut fik Lassen-Kahlke i 1992, hvor hun spillede "Rumpenisse" i teatertruppen Mastodonternes opsætning af Sebastians musical Ronja Røverdatter.

Sammen med Søren Poppe har hun indspillet sangen "Danmarks drenge", der blev udgivet i forbindelse med fodbold-VM 2002.

I foråret 2002 var hun gæst i DR's satireprogram Banjos Likørstue.

I 2003 var hun gæst i DR's underholdningsserie OBLS, hvor hun sang ABBA-sangen "Dancing Queen".

Hun var også med i tredje sæson af Live fra Bremen.

Hun var medvært sammen med Jacob Riising i Børne MGP 2012. De to mødte hinanden for første gang, da de begge to var med i Maestro.

Lassen-Kahlke præsenterede Danmarks stemmer i Melodi Grand Prix 2013.

Hun deltog i sæson 14 af Vild med Dans hvor hun dansede sammen med den professionelle danser Michael Olesen. Parret vandt finalen, over Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard.[2]

Hun har studeret juraKøbenhavns Universitet samtidig med skuespillerkarrieren.[1]

FilmografiRediger

FilmRediger

År Titel Rolle Noter
1994 Vildbassen Malkepigen Anne-Johanne
1997 Sunes familie Storesøster Anna
1999 Kærlighed ved første hik Anja Poulsen
2001 Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2
2002 Bertram og Co Storesøster Winnie
Askepop - the movie Mille
2003 Anja efter Viktor Anja Poulsen
2004 Familien Gregersen datteren Maj Gregersen
2005 Bølle Bob og Smukke Sally TV-stjernen Linda Sand
Far til fire - gi'r aldrig op Kontorpigen Simone
2007 Anja og Viktor - Brændende kærlighed Anja Poulsen
2008 Remix Robinson Tanja
Anja og Viktor - I medgang og modgang Anja Poulsen(-Knudsen)
2012 Kufferten Erna
2013 Sammen hver for sig
2014 Familien Jul Fru Knudsen
2018 Månebrand

Tv-serierRediger

ShowRediger

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger


 Artiklen om skuespilleren Sofie Lassen-Kahlke kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.
 Stub
Denne danske skuespillerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.