Solbjerg (Frederiksberg Kommune)

nedlagt landsby ved det nuværende Frederiksberg

Solbjerg var en landsby beliggende ved det nuværende centrum af Frederiksberg. Byen har navn efter Solbjerget – i dag kaldet Valby Bakke.

Landsbyen blev nedlagt i 1620, og dens jord blev lagt ind under den nyoprettede ladegård ved Sankt Jørgens Sø, hvis jorder kom til at omfatte det meste af den nuværende Frederiksberg Kommune. Markerne ved Solbjerg blev i 1651 bortforpagtet til 20 nederlandske amagerbønder, der opførte landsbyen Ny Amager ved Allégade.[1]

I dag indgår navnet Solbjerg i en række lokaliteter i det centrale Frederiksberg, blandt andet Solbjerg Sogn og Solbjerg Plads.

I 2006 skiftede Solbjerg Station navn til Fasanvej Station efter ønske fra Frederiksberg Kommune, da navnet Solbjerg blev anset for mindre kendt udenfor lokalområdet.[2]

ReferencerRediger

  1. ^ "Kommuneplan 2017 - redegørelse" (PDF). Frederiksberg Kommune. 
  2. ^ Nils-Ole Heggland (25. november 2002). "§ 20-spørgsmål: Om ændring af navne på metrostationer". Folketinget.