Spædbørnsdødelighed

Spædbørnsdødelighed er antallet af nyfødte børn pr. år, der dør inden for deres første leveår af 1.000 levendefødte.

Spædbørnsdødelighed i 2008 [1]

Spædbarnsdød omfatter dødsfald af spædbørn fra 22. graviditetsuge og frem til første leveårs udgang. I 2017 var der 231 børn i Danmark der døde før de havde fyldt 1 år. Dødsårsagerne kan være mange og varierer fx fra vuggedød til indre vuggedød, hjertefejl, genetiske sygdomme eller trafikuheld.

Historisk udvikling redigér

1600-tallet redigér

Spædbørnsdødelighed var i ældre tid et alvorligt problem. Således viser en opgørelse over aldersfordelingen ved dødsfald i Vonsild 1685-1708, at 3% af de døde var mindre end et døgn gamle, 3% indtil en uge gamle, 4% indtil en måned gamle og 15% indtil et år gamle, det vil sige at spædbørnsdødfald udgjorde en fjerdedel af samtlige dødsfald i sognet i perioden[2]. I en mere omfattende kirkebogsgennemgang nåede Gustav Bang frem til følgende dødelighed opdelt henholdsvis på drenge og piger samt på købstadssogne og landsogne[3]:

17. århundrede Købstadssogne Landsogne I alt
Drenge Piger Drenge Piger I alt drenge og piger
Fødte 1512 1490 4300 4149 11451
Døde 1 måned 108 93 355 299 855
Døde inden 3 måneder 75 77 239 250 641
Døde inden 6 måneder 71 76 182 152 481
Døde inden 1 år 59 63 148 118 388
I alt døde første år 313 309 924 819 2355

Faldende spædbørnsdødelighed med tiden redigér

Ved sine kirkebogsstudier nåede Gustav Bang frem til følgende spædbørnsdødelighed[4]:

Alder 17. århundrede 1895-1900
0-1 måned 7,5% 3,9%
1-3 måneder 6,0% 2,7%
3-6 måneder 4,8% 2,6%
6 måneder-1 år 4,1% 3,2%
I alt spædbørnsdødelighed 22,4% 12,4%

Det ses heraf, at spædbørnsdødeligheden nærmest blev halveret fra 1600-tallet til år 1900.

Se også redigér

Litteratur redigér

  • Gustav Bang: Kirkebogsstudier; København 1906
  • Karl-Erik Frandsen: "1536-1720" (i: Claus Bjørn (red.): Det danske landbrugs historie II: 1536-1810; Landbohistorisk Selskab 1988; ISBN 87-7526-074-3

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ "World Infant Mortality Rates in 2008". Arkiveret fra originalen 27. juli 2011. Hentet 2. december 2009.
  2. ^ Frandsen, s. 39
  3. ^ Bang, s. 116
  4. ^ Bang, s. 117
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.