Åbn hovedmenuen

Spøttrup Kommune i Viborg Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Den omfattede den vestlige del af Salling og blev opkaldt efter Spøttrup Borg. Ved strukturreformen i 2007 blev kommunen indlemmet i Skive Kommune sammen med Sallingsund Kommune og Sundsøre Kommune.

Spøttrup Kommune
1970-2006
Land Danmark Danmark
Amt Viborg Amt
Kommunesæde Ramsing
Areal 189,46 km²
Nuværende
kommune
Skive Kommune

Indholdsfortegnelse

Tidligere kommunerRediger

Spøttrup Kommune blev dannet ved sammenlægning af følgende 8 sognekommuner:

Kommune Folketal 1. januar 1970[1] Byer
Balling-Volling 1.071 Balling
Brøndum-Hvidbjerg 692 Hvidbjerg
Håsum-Ramsing 960 Ramsing
Krejbjerg 484
Lem-Vejby 1.080 Lem
Lihme 869 Lihme
Oddense-Otting 802 Oddense
Rødding 1.427 Rødding
I alt 7.385

SogneRediger

Følgende sogne indgik i Spøttrup Kommune:

Borgmestre[2]Rediger

Periode Navn Parti
1970-1978 Svend Åge Eriksen Radikale Venstre
1978-1985 Aksel Pedersen Venstre
1986-1997 Alex Lind Socialdemokratiet
1998-2001 Anna-Lise Vestergaard Venstre
2002-2006 Peder Christensen Socialdemokratiet

HistorieRediger

Rådhuset Kommunegården var placeret i Ramsing, da Rødding og Balling var omtrent lige store kunne man ikke blive enige om hvor kommunekontoret skulle være, hvorfor man valgte at anbringe kommunens administrationsbygning i Ramsing, med Spøttrup som kommunenavn.

Kommunen sluttede mod vest med naturområdet Kås hoved, hvis natur er unik og fredet. Mod syd er det Lem vig der ligeledes et et skønt naturområde med gode vandremuligheder. Mod nord ligger grænsen ved naturområdet Hjerk nord og Vium å. Hertil kommer Limfjorden, der omkranser en stor del af kommunen, og som gennem tiderne har givet egnen gode transportforhold og fiskemuligheder. Landingspladserne var Gyldendal, Sildedrættet på Kås, Ålbæk Strand og Nymølle. Sidstnævnte havde også færgeoverfart til Sillerslev på Mors.

Spøttrup hovedgård har en central plads såvel historisk som i turistmæssig henseende. Dens centrale rolle som bispesæde under reformationen er kendt landet over. Hertil kommer Bustrup Hovedgård hvis ejer i samme periode var rigsmarsk Tyge Krabbe og Kås Hovedgård med den legendariske Jens Hvas, der trods sin betydningsfulde stilling som skatteopkræver i hele Nordjylland, måtte lide samme skæbne som Skipper Clement i 1536.

Kommunen havde trods sin lidenhed ikke mindre end 13 kirker, hvoraf Lihme kirke (Sct. Vincenti) er en af landets ældste kirker. I et brev dateret 17. januar 1176 beklager man sig over kirkens tilstand, der nærmest ligner en ruinhob, sikkert på grund af tårnets tilstand. Altså må skib og kor være bygget mange år før. Lem kirke er bygget omkring 1200 og udmærker sig med de mange smukke friser, der beklæder kirkens ydre. Flere af kirkerne er udsmykket med kalkmalerier, hvor Lihme kirke også skiller sig ud.

I 1924 indviede man Vestsallingbanen, der gav stor vækst til de byer, der blev stationsbyer. Desværre blev banen etableret så sent, at den aldrig fik den store betydning, idet vognmændene i form af rutebiler og lastbiler gav banen konkurrence allerede fra starten. Banen blev nedlagt i marts måned 1966.

Erhvervslivets mastodonter var, udover gårdene og de mange husmandsbrug der var i kommunen, teglværkerne Hostrup, Gyldendal, Nymølle og Grundvad der gav beskæftigelse til en stor del af befolkningen. Da arbejdet på teglværket var sæsonarbejde, supplerede mange indtægten med fjordfiskeri. I 60´erne flyttede arbejdskraften over til møbelfabrikkerne, som dukkede op overalt i kommunen, de fleste i Rødding. Oftest var det etablerede håndværksmestre, der øjnede en chance for at udvide firmaet. Denne æra er nu slut. Samtidigt startede sammenlægningen af de mindre brug til større og større brug, hvorfor landbruget i dag består af nogle få store brug samt mange jordløse husmandssteder, der har været ret populære blandt de unge familier.

Landsbyerne i kommunen fik vækst omkring andelsforetagender som brugs, bager og mejeri (Andelsbyen), for nogle flyttede centret i 1924 til området omkring stationen. Omkring 1970 fik man en stor tilvækst af parcelhuse i næsten alle byer. Siden da er forretningslivet stille sygnet hen til en enkelt eller slet ingen kolonialforretning i byen. Samme vej går det med skolen, der fra mange landbyskoler i 60´erne samles til få centralskoler, der i dag er stærkt på retur, da udviklingen kræver større enheder.

NoterRediger