Dannebrog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Maunus (diskussion | bidrag) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Sarah Layton, fjerner ændringer fra Maunus (diskussion | bidrag) |
||
Linje 10:
En anden mulighed, der har vundet mere indpas i nyere tid, er, at ordet er beslægtet med "dan", det frisiske ord for "rød(farvet)"<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Dannebrog Dannebrog — Ordbog — ODS]</ref><ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=dannebrog dannebrog — Ordbog — Den Danske Ordbog]</ref>. Denne teori støttes af, at tillægsordet "dannebroget" betyder "rødt med hvide prikker" eller "rødbroget".<ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=dannebroget dannebroget — Ordbog — ODS]</ref> Med denne teori lyder forklaringen: "''rødfarvet fane''". Denne teori anses i dag for den mest sandsynlige, og nævnes i de fleste ordbøger.
[[Fil:Waldemar IV Otherday of Denmark c 1375.jpg|alt=Valdemar Atterdag klædt i Dannebroe|thumb|''Valdemar Atterdag gengivet på et kalkmaleri, der blev malet kort efter hans død i Sankt Peders Kirke i Næstved. Det blev overkalket, men genopdaget i slutningen af 1800-tallet.'']]
Dette støttes også af et kalkmaleri der forestiller [[Valdemar Atterdag]] klædt i en rød kofte med hvide hjerter.
== Udseende ==
Line 34 ⟶ 35:
== Dannebrogs historie ==
===
[[Fil:Danmarks flag 1219 Lorentzen.jpg|thumb|Det berømte maleri af [[Christian August Lorentzen]] fra [[1809]] af begivenhederne i 1219.]]
Linje 49:
# Historien om ærkebispens oprakte hænder er hentet fra [[2. Mosebog]] (17, 9ff).<ref name=autogeneret2 />
# Historien om det nedfaldne flag er uden direkte forbillede. Fra Portugal (hvorfra dronning [[Berengaria]] stammer) findes en tradition fra 1217 om et jærtegn i form af et kors på himlen til tegn på portugisernes sejr over maurerne i [[kampen ved Alcazar]].<ref>Kock, s. 37</ref> Det betyder, at der findes en tradition næsten samtidig med den danske, hvilket styrker en tidsfæstelse til begyndelsen af 1200-tallet. Skønt der er forskelle (intet flag i Portugal), kan begivenheden i Portugal være blevet kendt også i Danmark og have styrket den danske tradition, men der er intet bevis for en direkte forbindelse.<ref>Kock, s. 42</ref>
Med hensyn til selve dateringen af Dannebrogs fald fra himlen er det nutidens historikeres opfattelse, at når to kilder uafhængigt af hinanden daterer begivenheden til et andet sted og en anden tid end nutidens tradition siger, så må nutidens tradition anses som
Endelig bør det nævnes, at traditionen blev nedskrevet kort tid efter, at danskerne havde mistet det originale Dannebrog under togtet til Ditmarsken i 1500. Det menes, at flaget var taget med, fordi man på grund af traditionen mente, at det ville bringe sejr.<ref>Jørgensen (1875), s. 417</ref>
Linje 55:
Spørgsmålet er, om flaget kunne være ældre. Enkelte forskere mener, at der har været en forløber for Dannebrog: De mener, at danske konger brugte et [[Ravnen|rødt flag med to ravne]] i sort, når de drog i krig. Kong [[Knud 2. den Store]] skulle have ført en ravnefane i [[slaget ved Ashington]] i [[Essex]] i [[1016]] <ref>[http://www.navalhistory.dk/danish/Flaget/FlagetsHistorie.htm Flagets historie<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Men det vides ikke, om den fane generelt blev brugt af den danske kongeslægt. På [[Bayeux-tapetet]] fra omkring 1068 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors, muligvis danske slægtninge til Vilhelm Erobreren, der i front fører Sankt Georgskorset i [[slaget ved Hastings]] i 1066. [[Ioannis Skylitzis Krønike]] fra ''Biblioteca Nacional'', Madrid, viser [[væring]]er fra [[Miklagård]] omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Mønter, der viser et korsbanner, blev slået allerede under [[Valdemar den Store]]<ref>Lind, s. 21</ref>, men disse fortilfælde er ikke overbevisende. Som mulig ophavssted og -mulighed har man peget på, at banneret kunne stamme fra [[Johanniterordenen]] eller være et korsbanner givet af paven, men disse og andre muligheder er blevet tilbageviste af historikerne.<ref>Jørgensen (1875), s. 426-429 for Johanniterordenens vedkommende, s. 431-432 for pavens vedkommende</ref> <ref>Jørgensen (1887), s. 149-153</ref> <ref>Lind, s. 25</ref>
===
Historikere i det 19. og 20. århundrede brød sig ikke om det himmelfaldne flag og søgte mere jordnære forklaringer. Især søgte man efter forbilleder for Dannebrog. Især hæftede man sig ved Johanniterordenen som en mulig kilde, da denne orden blandt andet havde et våben, som mindede om Dannebrog. En række mulige forbindelser har været foreslået.
Linje 64:
Den eneste samtidige kilde er [[Henrik af Livland]]s krønike, der imidlertid er stærkt tendensiøs: han forsøgte at nedgøre ethvert dansk bidrag til kristningen af Baltikum<ref>Jørgensen (1875), s. 439</ref>, ja endog at gøre dansk tilstedeværelse til utidig indblanding<ref>Jørgensen (1875), s. 441</ref> og bestrider endda, at Valdemar skulle have været på korstog.<ref>Jørgensen (1875), s. 442</ref> Således fremstilles han i 1219 som værende på besøg for at besigtige byggeriet af en ny borg, ikke som erobrer.<ref>Jørgensen (1875), s. 445f</ref> Esterne angreb for at stoppe opførelsen af borgen, men blev selv angrebet af vendiske hjælpetropper, som var kommet sammen med danskerne. Dannebrog omtales ikke.<ref>Jørgensen (1875), s. 447</ref>
[[A.D. Jørgensen]] har forsøgsvis opstillet den hypotese, at esterne angreb [[biskop Theodorik]]s telt, fordi der foran var et banner, som opfattedes som hovedbanneret (= kongens banner). Han stiller spørgsmålet, om Theodorik kan forbindes med Johanniterordenen.<ref>Jørgensen (1875), s. 448</ref> Theodoriks oprindelse er ukendt, men han optræder som missionær både hos liverne og esterne i forskellige opisoder med sagnagtige træk.<ref>Jørgensen (1875), s. 449</ref> Han blev sendt til pavestolen, hvor han den [[15. april]] [[1201]] fik en [[bulle]] af pave Innocens, der opfordrede alle kristne i Vendland og Saxland til at drage til Livland.<ref>Jørgensen (1875), s. 450</ref> Theodorik forsøgte at få anerkendt Baltikum som sit bispedømme, men stødte på vanskeligheder. Derfor skal han have sluttet sig til den danske konge, idet paven havde givet biskop [[Anders Sunesen]] en bulle på at indvie en biskop i Estland.<ref>Jørgensen (1875), s. 456</ref> Da Tempelridderne på daværende tidspunkt havde et rødt kors på hvid baggrund som sit mærke, måtte et dansk korstog ske under et andet mærke, og han har så "lånt" Sankt Hansbrødrenes korsbanner.<ref>Jørgensen (1875), s. 457</ref> Det skulle således være dette banner, der var opsat foran hans telt, og som slaget med esterne derfor kom til at stå om.<ref name="Jør 458">Jørgensen (1875), s. 458</ref> Theodorik døde under slaget, og efter slaget måtte omstændighederne omkring fanens oprindelse og betydning have været uklar<ref name="Jør 458"/>, da det fuldstændig adskilte sig fra kongens banner: løverne og hjerterne. "Saa sagde man, at det var kommet ned fra Himlen midt i Slagets trængsel".<ref>Jørgensen (1875), s. 457</ref> Problemet med denne hypotese er, at den på intet punkt finder støtte i kilderne<ref name="Jør 458"/>, og A.D. Jørgensen understregede, at den kun var en hypotese, som fornyede studier måtte styrke eller svække,<ref>Jørgensen (1887), s. 150</ref> og at "''kun derom er alle enige, at Savojens Kors er lig Johanniternes, og det samme er Tilfældet med vort Danebroge.''"<ref>Jørgensen (1887), s. 153</ref> I og med, at flagets oprindelse nu henlægges til en anden begivenhed, slaget i 1208, må grundlaget for denne konstruktion være bortfaldet. De nærmere omstændigheder omkring flagets oprindelse er fortsat ukendte.
=== Kendt siden 1300-tallet ===
| |||