Forskel mellem versioner af "Madame Bovary"

1.141 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
(→‎Noter: Tabet af søsteren.)
 
== Virkelighedens Madame Bovary ==
[[Fil:MadameBovary03.jpg|thumb|Emma Bovarys bryllup.]]
Flaubert blev spurgt om den levende model for romanen, og skal have svaret: "''Madame Bovary, c’est moi.''" (Hun er mig) Dette modsiges af hans egen påstand om at "''ingen steder må forfatteren give udtryk for sine egne følelser eller opfatninger''".<ref>http://www.inquiriesjournal.com/articles/405/cest-moi-gustave-flauberts-madame-bovary</ref> I virkeligheden var der tre kvinder med i spillet.
 
Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i [[barsel]], kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en gipsafstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmorbyste i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev ''Madame Bovary''. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "''Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd.''"<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref>
 
En anden indflydelse på romanen havde Flauberts elskerinde, Louise Pradier,<ref>https://www.britannica.com/biography/Louise-Pradier</ref> som var gift med den velstående [[billedhugger]] James Pradier, en mand på hendes fars alder. Fru Pradier levede i luksus og førte en berømt ''salon'' i sit hjem på Quai Voltaire. Hendes fester var berømte; en gang var højdepunktet en parade af græske [[guder]] og [[gudinde]]r, med fru Pradier selv som [[Venus (gudinde)|Venus]] i en gennemsigtig [[tunika]] holdt sammen af en stor [[diamant]]. I modsætning til fru Bovary fik fru Pradier levet sine lidenskaber ud; men hendes mand gik træt af hendes enorme pengeforbrug og skandaløse [[promiskuitet]], og smed hende ud. Flaubert var fascineret af faldne kvinder, både erotisk og kunstnerisk, og beskrev Louise som "''et helt [[orkester]] af kvindelige følelser'''". Som en af hendes mange elskere lånte han mange detaljer til sin roman fra et upubliceret [[manuskript]] om fru Pradiers udsvævende og ulykkelige liv.<ref>https://archive.org/details/flaubertetlouise0000unse</ref>
 
== Noter ==
Anonym bruger