Forskel mellem versioner af "Madame Bovary"

1.176 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Illustration m.m.
(link fix)
(Illustration m.m.)
 
== Handling ==
[[Fil:MadameBovary03.jpg|thumb|Emma Bovarys bryllup.]]
Romanen handler om den unge franske kvinde Emma Bovary. Hun bliver gift som ung med den nyuddannede læge Charles Bovary. (Navnet er afledet af ''bovin'', det franske ord for "[[kvæg]]".) Hun fortryder snart, at hun gav ham sit ja, fordi hun kan se frem til et kedeligt [[middelklasse]]liv i provinsen. Madame Bovary drømmer om en luksuriøs og eventyrlig tilværelse i overklassen. Denne jagt på luksus og eventyrlig kærlighed bliver hendes undergang.
 
Emma har forlæst sig på romantisk litteratur, og gifter sig derfor med den første og den bedste, der kommer forbi; nærmest for at der skal ske noget. Dr. Bovary er da også overlykkelig for sin kønne unge kone, der er kvik nok til hurtigt at gennemskue, at det her ikke er lige, hvad hun drømte om. Med sin ungdom, energi og livslyst slår hun så til, da en handlekraftig mand viser sin interesse for hende. Da han svigter, finder hun en ny elsker. Men hendes behov for smukke antrækkjoler og ejendele medfører, at hun sætter sig i bundløs [[gæld]]. Når hun til sidst tager sit liv, er grunden hovedsagelig, at der ikke er flere penge at opdrive, og et liv i [[fattigdom]] og forsagelse er ikke noget for fru Bovary. Sine elskere har hun gennemskuet i deres fejhed og banale selvoptagethed. De er ikke værd at dø for.
 
Bogen kan læses som samfundskritik, ægteskabsanalyse, kærlighedsroman, kvindeportræt, sygejournal ([[hysteri]]) og filmmanus. Den blev filmatiseret af [[Jean Renoir]] i [[1934]] med Valentine Tessier som Emma; en tysk version fra [[1937]] med [[Pola Negri]] i rollen; og endelig lavede [[Claude Chabrol]] en nyindspilning med [[Isabelle Huppert]] i [[1991]]. <ref>https://www.nytimes.com/1991/12/25/movies/review-film-from-claude-chabrol-a-madame-bovary-with-isabelle-huppert.html</ref>
 
== Virkelighedens Madame Bovary ==
[[Fil:Rigolette.jpg|thumb|''Rigolette cherchant à se distraire en l'absence de Germain'', malet af Joseph-Désiré Court med Delphine Couturier som model ([[1844]]).]]
[[Fil:MadameBovary03.jpg|thumb|Emma Bovarys bryllup.]]
Flaubert blev spurgt om den levende model for romanen, og skal have svaret: "''Madame Bovary, c’est moi.''" (Hun er mig) Dette modsiges af hans egen påstand om at "''ingen steder må forfatteren give udtryk for sine egne følelser eller opfatninger''".<ref>http://www.inquiriesjournal.com/articles/405/cest-moi-gustave-flauberts-madame-bovary</ref> I virkeligheden var der tre kvinder med i spillet.
 
Den ene var Flauberts yngre søster Caroline. Svagelig, følsom og kærlig blev hun tidligt gift og døde i [[barsel]], kun 22 år gammel. Flaubert var lammet af sorg over tabet, men den dag, hun skulle begraves, nåede han at få taget en [[gips]]afstøbning af hendes ansigt. Den dannede udgangspunkt for en marmor[[Buste (skulptur)|buste]] i naturlig størrelse, der stod i værelset i alle de år, hvor han sad og skrev ''Madame Bovary''. Til sin elskerinde i Paris skrev han om kvinders ulykkelige stilling: "''Det er den verden, jeg befinder mig i for øjeblikket. Du kommer til at se, hvor dybt jeg går ned i følelsernes brønd.''"<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref>
 
En anden indflydelse på romanen havde Flauberts elskerinde, Louise Pradier,<ref>https://www.britannica.com/biography/Louise-Pradier</ref> som var gift med den velstående [[billedhugger]] James Pradier, en mand på hendes fars alder. Fru Pradier levede i luksus og førte en berømt ''[[salon]]'' i sit hjem på Quai Voltaire. Hendes fester var berømte; en gang var højdepunktet en [[parade]] af græske [[guder]] og [[gudinde]]r, med fru Pradier selv som [[Venus (gudinde)|Venus]] i en gennemsigtig [[tunika]] holdt sammen af en stor [[diamant]]. I modsætning til fru Bovary fik fru Pradier levet sine lidenskaber[[lidenskab]]er ud; men hendes mand gik træt af hendes enorme pengeforbrug og skandaløse [[promiskuitet]], og smed hende ud. Flaubert var fascineret af "faldne" kvinder, både erotisk og kunstnerisk, og beskrev Louise som "''et helt [[orkester]] af kvindelige følelser'''". Som en af hendes mange elskere lånte han mange detaljer til sin roman fra et upubliceret [[manuskript]] om fru Pradiers udsvævende og ulykkelige liv.<ref>https://archive.org/details/flaubertetlouise0000unse</ref>
 
Den tredje og mest kendte kvinde, Flaubert lånte træk fra til romanen, er Delphine Delamare,<ref>http://www.tombes-sepultures.com/crbst_857.html</ref> født Delphine Couturier, fra landsbyen Ry udenfor [[Rouen]]. Hun døde i [[1848]] i en alder af 27, og det forlød, at det var [[selvmord]]. I [[1990]] blev der sat en mindeplade op for hende med ordene "Madame Bovary" skrevet nedenunder. I en stor lade er der en udstilling med scener fra fru Bovarys liv. Landsbyen Ry passer dog meget dårligt til romanens beskrivelse af fru Bovarys hjemsted.<ref>https://www.nybooks.com/daily/2009/10/09/in-bovary-country/</ref> Ligesom Emma Bovary havde Delphine Delamare en godtroende ægtemand, en serie elskere og en smag for dyre kjoler, der satte hende i dyb gæld. Hun var i modsætning til fru Pradier ikke spor køn, men blev bemærket for sin smukke stemme og sit angiveligt forheksende blik.<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref> Selv insisterede Flaubert på, at romanen var ren fiktion; men 22. november [[1890]] skrev journalisten Georges Dubosc en artikel, ''La véritable Madame Bovary'', i ''Le Journal de Rouen'', hvor han påpegede lighedspunkterne mellem fru Delamares skæbne og handlingen i Flauberts roman.<ref>[http://flaubert.univ-rouen.fr/article.php?id=27 Centre Flaubert de l'Université de Rouen]</ref>
 
Ifølge Raoul Brunon, grundlægger af ''musée Flaubert et d'histoire de la médecine''<ref>http://www.musees-haute-normandie.fr/musee/musee-flaubert-et-d-histoire-de-la</ref> og forfatter af ''À propos de Madame Bovary'' (Girieud, Rouen, 1907),<ref>https://www.worldcat.org/title/a-propos-de-madame-bovary/oclc/43170711</ref> var Delphine Couturier model for Joseph-Désiré Court, der også havde malet [[portræt]]ter af familien Flaubert.<ref>https://flaubert.univ-rouen.fr/derives/mb_court.php</ref>
Den tredje og mest kendte kvinde, Flaubert lånte træk fra til romanen, er Delphine Delamare<ref>http://www.tombes-sepultures.com/crbst_857.html</ref> fra landsbyen Ry udenfor [[Rouen]]. Hun døde i [[1848]] i en alder af 27, og det forlød, at det var [[selvmord]]. I [[1990]] blev der sat en mindeplade op for hende med ordene "Madame Bovary" skrevet nedenunder. I en stor lade er der en udstilling med scener fra fru Bovarys liv.<ref>https://www.nybooks.com/daily/2009/10/09/in-bovary-country/</ref> Ligesom Emma Bovary havde Delphine Delamare en godtroende ægtemand, en serie elskere og en smag for dyre kjoler, der satte hende i dyb gæld. Hun var i modsætning til fru Pradier ikke spor køn, men blev bemærket for sin smukke stemme og sit angiveligt forheksende blik.<ref>https://www.amazon.com/Madame-Penguin-Classics-Gustave-Flaubert/dp/0140449124] Geoffrey Wall; ''Who was the real Madame Bovary?'' Penguin Classics</ref>
 
== Noter ==
* [http://www.polyglotproject.com/books/French/madame_bovary Madame Bovary] i fransk med oversættelse
{{wikisource|Fru Bovary}}
{{Bogstub}}
{{autoritetsdata}}
 
Anonym bruger