Hovedorganisation: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
m forsøg på ajourføring
Linje 3:
== Arbejdstagere ==
 
Oftest bruges begrebet på arbejdstagersiden, hvor de allerfleste [[fagforbund]] er sluttet sammen i en af de tre store hovedorganisationer. Ordet bør ikke forveksles med ordet [[centralorganisation]], der – anvendt på arbejdsmarkedsforhold – oftest henviser til sammenslutninger af fagforbund eller dele heraf, der forhandler en fælles [[overenskomst]] inden for en [[branche]] (f.eks. [[CO-Industri]]). Et fagforbund som [[Danmarks Lærerforening]] er således på en gang medlem af [[Lærernes Centralorganisation]], der forhandler overenskomster, og hovedorganisationen [[FTFFagbevægelsens Hovedorganisation|FH]], der varetager medlemmernes interesser i forhold til det arbejdsmarkedspolitiske og politiske system, f.eks. i arbejdet i en række råd og udvalg, ved [[trepartsforhandling]]er og [[høring]]er i forbindelse med [[lovforslag]].<ref name=tmj>Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik. 8. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2009. S. 68.</ref>
 
Traditionelt regner man med fire hovedorganisationer på lønmodtagersiden, nemlig [[LOFagbevægelsens Hovedorganisation|FH]], FTF, [[Akademikerne]] og [[Lederne]]. Baggrunden for at Lederne regnes for en hovedorganisation selvom den er betydelig mindre end de tre øvrige og ikke på samme måde er opbygget af medlemmer, der selv er fagforbund, er blandt andet at organisationen på linje med de tre andre har selvstændigt sæde i [[Beskæftigelsesrådet]] og andre råd og udvalg, hvor hovedorganisationerne er repræsenterede.<ref name=tmj/> Lederne indtager dog naturligt en lidt anden rolle i forhold til arbejdsgiverne end de øvrige lønmodtagerorganisationer; deres medlemmer indgår således på arbejdsgiversiden i [[samarbejdsudvalg]]ene.<ref>[http://hans.gyldendal-uddannelse.dk/Books/%C3%98konomi/National%C3%B8konomi/~/media/Files/Ekstra%20materiale/HRF/Arbejdsmarkedet%20og%20den%20danske%20flexicurity-model/Bilag_arbejdsmarked.ashx Christen Sørensen: Arbejdsmarkedet og den danske flexicuritymodel. Gyldendal Akademisk, 2006.]</ref>
 
Hovedorganisationerne kan indgå [[hovedaftale]]r og andre aftaler om generelle spørgsmål som f.eks. [[arbejdstid]], retningslinjer for forhandlinger mv., men har typisk ikke ansvar for de egentlige overenskomstforhandlinger, som de enkelte fagforbund eller evt. [[kartel]]ler står for.
Linje 14:
! Organisation || Medlemstal
|-
| [[LO]] (findes ikke mere) || style="text-align: right" | 843.946
|-
| [[FTF]] (findes ikke mere) || style="text-align: right" | 344.392
|-
| [[Akademikerne]] || style="text-align: right" | 208.915
Linje 27:
== Arbejdsgivere ==
 
Blandt arbejdsgiverne findes to hovedorganisationer: [[Dansk Arbejdsgiverforening]] (DA), der er langt den største, og [[Finanssektorens Arbejdsgiverforening]] (FA). Indtil juli 2012 fandtes også [[SALA]] (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger), som nu er integreret i DA. Derudover er der [[Kooperationen]], der repræsenterer de [[kooperativ|kooperative virksomheder]] og bl.a. har egen hovedaftale med LOFH.
 
== Andre anvendelser af begrebet ==