Akvatinte: Forskelle mellem versioner

Pladen nedsænkes i et [[syre|syrebad]], typisk af [[Jern(III)klorid|jernklorid]], så pladen korroderes i overfladen omkring hvert lille beskyttet punkt. Herved fås en slags [[raster]]-udtryk, som kan have et finere eller grovere udtryk, afhængigt af det anvendte pulver. Almindeligvis ætses pladen ad flere omgange, for at få en varierende farvemodtagelighed, og grå- eller farvetone i trykket. For at styre hvilke områder af pladen der udsættes for ætsning, påmales fra gang til gang et syreresistent stof, de steder hvor trykket skal have en given gråtone. Efter første ætsning dækkes de steder, som skal have den lyseste tone. Herefter de områder som skal have den næstlyseste tone - og så fremdeles. Metoden kan kræve god planlægning af processen.

 

 

Det resulterende tryk er karakteriseret ved en feltinddeling med varierende grå- eller farvetone og små hvide ’raster-punkter’. Farvens styrke og intensitet i de enkelte felter afhænger af syrebadets koncentration og varighed samt mængden og karakteren af den ætsegrund som er anvendt.

;Akrylbaseret akvatinte

Processen foregår som ved traditionel akvatinte med enkelte undtagelser. I stedet for harpiks eller asfalt, bestøves pladen med en akrylbaseret farve ved hjælp af airbrush. Det gøres eksempelvis ved at stille pladen lodret i et sprøjteskab på et stykke hvidt papir. Airbrush’en indstilles ved at sprøjte på papiret indtil mængden er passende, og derefter langsomt bevæge den ned over pladen, som herefter tørres i et tørreskab. Pladen skal almindeligvis være 50-60% dækket.

 

==Detaljer i teknikken==