Albanien: Forskelle mellem versioner

EnverEfter HoxhaHoxhas dødedød i 1985, ogforsøgte hans enke [[Nexhmije Hoxha]] at få den politiske efterfølgermagt, men blev udmanøvreret af den nye partileder, [[Ramiz Alia]]. påbegyndteI enerkendelsen gradvisaf afmonteringbehovet affor dendecentralisering socialistiskeindledte stathan i slutningen1987 en moderat reformkurs med en lempelse af [[1980'erne]]den planøkonomiske politik, samtidig med at flere andre [[Østblokken|Østbloklande]] ligeledes gik i opløsning. Efter protester i 1989 samt yderligere reformer i 1990 gik Den Socialistiske Folkerepublik Albanien i opløsning i 1991-1992, og blev i stedet omdannet til Republikken Albanien. [[Albaniens Arbejdets Parti]] bevarede en højborg i parlamentet efter at være blevet valgt ind ved parlamentsvalget i 1991. I marts 1992, da [[privatisering]]spolitikken havde medført økonomisk kollaps og sociale optøjer, vandt en ny koalition ført af det nye [[Partia Demokratike e Shqipërisë|Albaniens Demokratiske Parti]] magten.

I de følgende år blev en stor del af landets rigdom investeret i [[pyramideforetagende]]r i banksektoren, som blev støttet af landets regering. Pyramideforetagenderne blev udbredt til et sted mellem 20%-33% af landets befolkning.<ref>Jarvis, Christopher. 2000. "[http://www.imf.org/external/pubs/ft/fandd/2000/03/jarvis.htm The Rise and Fall of the Albanian Pyramid Schemes]." Finance and Development, Vol 37:1</ref><ref>Bezemer, Dirk. 2001. "Post-socialist Financial Fragility: The Case of Albania." Cambridge Journal of Economics. Vol 25: 1–25.</ref> På trods af advarsler fra [[IMF]] i slutningen af 1996, forsvarede den daværende præsident [[Sali Berisha]] pyramideforetagenderne som blot værende store investeringsfirmaer, hvilket fik flere til at omdirigere deres pengeoverførsler og sælge deres hjem og kvæg for at kunne investere i pyramideforetagenderne.<ref>Musaraj, Smoki. 2011. "Tales from Albarado: The Materiality of Pyramid Schemes in Post-socialist Albania." ''Cultural Anthropology'', Vol 26(1): 84–110.</ref> Pyramideforetagenderne brød endeligt sammen i slutningen af 1996, hvilket fik mange af investorerne til at afholde fredelige protester mod regeringen og kræve deres penge tilbage. Protesterne blev voldelige i februar 1997, da regeringsstyrkerne åbnede ild mod demonstranter. Måneden efter deserterede politistyrken og den Republikanske Garde, og efterlod ubevogtede våbenlagre, som øjeblikkeligt blev tømt af militser og kriminelle bander. [[Albanske optøjer (1997)|Den resulterende krise]] skabte en bølge af evakueringer af udlændinge fra landet (såsom ved [[Operation Libelle]] og [[Operation Silver Wake]]) samt en strøm af flygtninge, hovedsageligt til Italien, Grækenland, Schweiz, Tyskland og USA.

I september 1998 udbrød der voldelige uroligheder i landet efter attentatet på den fremtrædende demokratiske politiker [[Azem Hajdari]], og under hans begravelse forsøgte bevæbnede grupper kupforsøg mod regeringen - kupforsøget togslog fejl, men premierminister Nano måtte flygte og trak sig kort efter som premierminister. Han blev efterfulgt af [[Pandeli Majko]] på posten. Samme år, og især året efter, blev landet voldsomt påvirket af [[Operation Allied Force]] i [[Folkerepublikken Jugoslavien|nabolandet Jugoslavien]], da et stort antal albanere flygtede fra [[Kosovo]] til Albanien.