Forskel mellem versioner af "Hellerup"

163 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
Små sproglige justeringer og enkelte faktuelle tilføjelser.
m (Gendannelse til seneste version ved Toxophilus, fjerner ændringer fra 212.178.179.42 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
m (Små sproglige justeringer og enkelte faktuelle tilføjelser.)
|label = Hellerup
|position = right
|korttekst = Hellerups beliggenhed nord for hovedstaden.
|bredde_grad = 55
|bredde_min = 43
== Historie ==
[[File:Hellerupgaard 1828 by JF Bredal.jpg|thumb|left|Hellerupgård 1828.]]
Øresundskysten kendetegnes ved et landskab, der fra en næsten udlignet kyst hæver sig indad i landet, dog gennemskåret af enkelte vandløb. Et af disse afvander [[Utterslev Mose]] og har tilløb fra syd af [[Rosbæk]]. Dette vandløb danner det omtrentlige skel mellem [[Ydre Østerbro]], som hører under København, og Hellerup, som hører under Gentofte Kommune.<ref>København. Forslag til Kommunepan 1985, s. 174</ref>
 
Dette landskab blev i ældre tid gennemskåret af to veje:. langsLangs kysten gik [[Strandvejen (Nordsjælland)|Strandvejen]]. og indeInde i landet gik [[Kongevejen]] forbi [[Kongens Lyngby]] til [[Frederiksborg Slot]] og [[Hillerød]],. dogKongevejen medhavde dertil en afgrening ved [[Emdrup Sø]], hvor den gik stik nord til [[Jægersborg Dyrehave]] forbi [[Bernstorff Slot]] og [[Jægersborg Slot]], som blev forbundet med en sidevej, der fortsatte ud mod kysten til [[Charlottenlund Slot]]. DermedDenne var skabt en trafikaltrafikale struktur, somhar siden sattesat sit præg på udviklingen.
 
I landskabet lå tre landsbyer og et fiskerleje: vest for Kongevejen lå [[Vangede]], øst for [[Gentofte Sø]] lå [[Gentofte]] i området mellem de to kongelige veje, øst for Dyrehavevejen, men nordvest for Charlottenlund, lå [[Ordrup]], og endelig lå [[Skovshoved]] fiskerleje ude ved Øresundskysten. Områdets øvrige, ret sparsomme bebyggelse bestod af slotte, og [[landsted]]er og lignende. Ved Strandvejen syd for Charlottenlund lå således blandt andre (regnet fra syd): ''Jokumsdal'', ''Vilhelmsdal'', ''Gamle Vartov'', ''Store Tuborg'', ''Lille Tuborg'', ''Hellerup'', ''[[Øregaard Museum|Øregaard]]'', ''Slukefter Kro'', ''Taffelbay'', ''Blidah'', ''Magdegård'', ''Bonesperance og'', ''Constatio''. De fleste af disse steder lå øst for Strandvejen, enkelte vest for.<ref>[http://runeberg.org/trap/1-2/0231.html "Kjöbenhavns Omegn mod Nord" (kort i J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', 1 udgave; ved s. 156)]</ref>
 
[[Justitsråd]] [[Johan David Heller]] lagde navn til området, efter, at han i [[1748]] købte lystgården ''Lokkerup'' og gav den navnet ''[[Hellerupgård]]''. Hellerupgaards hovedbygning blevHovedbygningen opført i 1780 efter tegning af [[C.F. Harsdorff]] og var ejet af etatsråd Erich Erichsen (død 1837). Kapitulationen [[1807]] skal være undertegnet her af general [[Ernst Peymann]].<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0285.html Trap (1898), s. 265]</ref>
 
''Tuborg'' var oprindelig et udskænkningssted med navnet ''Thuesborg'' opført af Jonas Thue i [[1690'erne]] med navnet ''Thuesborg''. Selvom Thue selv var brygmester, men havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere Tuborg bryggeri. ''Thuesborg'' blev senere ombygget, og fik tilføjet en ny, og større villa tilføjet med navnet ''Store Tuborg''.
 
Ved Rosbæk (eller Rasbæk) lå i det 16. århundrede en mølle,1500-tallet Rosbæk Mølle, der senere omdannedes til enblev kongelig lystgård, hvor der 1585 indrettedes et gæstgiveri, som vedi 1590 fik navnet ''[[Vartov]]'' (''Warthoe'', ''Vaartho''). I 1607 forlagdesflyttede [[Helligåndshuset i København|Helligåndshuset]] i København adresse hertil. (gavebrevetGavebrevet er dateret 30. november 1607);. daDa det atterHelligåndshuset flyttedesflyttede tilbage til hovedstaden, tog det navnet med sig, mens gården i Gentofte Sogn for eftertiden kaldtes ''Gamle Vartov''. Den var senere ejet af eskadrechef [[C. Fr. le Sage de Fontenay|Carl Frederik le Sage de Fontenay]], somder solgte den til Staten, som oprettede et krudttørringsmagasin der.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0284.html Trap (1898), s. 264f]</ref> Et nyt ''Vartov'' blev opført på [[Østerbro (København)|Østerbro]] ved det nuværende Trianglen.
 
[[Nordbanen]] blev åbnetåbnede i [[1863]], og i [[1864]] fulgte [[Klampenborgbanen]] efter. I forbindelse hermed blevmed [[Hellerup Station]] åbnet. Det var dog i første omgang ikke jernbanen, der fremmede bygudviklingen. Det varmen [[sporvognSporvogn|sporvognen]]en., Sporvogneneder komfremmede tilbyudviklingen. Hellerup iI [[1868]], hvorforlængede [[Kjøbenhavns Sporvei-Selskab]] forlængede sin hovedlinje fra Trianglen til udskænkningsstedet "''Slukefter''": Et udskænkningssted på Strandvejen i nærheden af Callisensvej i Hellerup. De følgende år blev linjen yderligere forlænget, så man den [[23. marts]] [[1884]] kunne åbne for sporvognstrafik ad Strandvejen til [[Charlottenlund]].
 
Sporvognsudbygningen var også medvirkende til, at elforsyningsselskabet ''[[NESA]]'' (''Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab'') blev oprettet til blandt andet at levere strøm til sporvognene.
 
=== Tidlig byudvikling ===
[[File:Tuborg Breweries, c. 1880.jpg|thumb|left|Tuborg bryggerierne, ca.omkring år 1880.]]
Frem til omkring 1860 var København en vel afgrænset fæstningsby, idet der kun vest for Søerne var opstået en mindre sammenhængende forstadsbebyggelse, hvor [[demarkationslinje]]n var blevet ændret i [[1852]].<ref>København. Forslag til kommuneplan 1985, s. 177</ref> I begyndelsen af 1870-'erne sketebredte enforstadsbebyggelsen større udvidelse af forstadsbebyggelsensig, og også Østerbro blev nu inddraget med spredte afstikkere mod nord til de nyligt anlagte fabrikker ved Tuborg.<ref>Boje og Hyldtoft, s. 224</ref> I tiden fra 1880 til 1900 søgte velhavende københavnere til Hellerup, hvor et omfattende villabyggeri nu begyndte.<ref>Boje og Hyldtoft, s. 226</ref>
 
I [[1887]] blev Hellerupgård sammen med flere andre købt af [[proprietær]] [[C.L. Ibsen]], hvoreftersom udstykkede de 38 [[hektar]] landbrugsjord blev udstykket. Ibsen var en driftig herre, somog ofte betegnesregnes som Hellerups grundlægger. Af de oprindelige lystgårde ereksisterer i dag kun ''Øregaard'' tilbage,beliggende meni adskilligeØregårdsparken. afØregaard navnenefungerer som museum. Adskillige navne på tidligere lystgårde lever videre som gadenavne. Eksempelvis Maglegårdsvej. ''Hellerupgård'' lå, hvor ''[[Gammel Hellerup Gymnasium]]'' ligger i dag.
 
Den hastige udvikling frem til århundredeskiftetår 1900 skildres i samtiden således: "I den sydøstlige Udkant af Sognet paa den tidligere Hellerupgaards, Tuborgs og Gamle-Vartovs Jorder samt nogle Arealer af Gjentofte Jorder er der siden Klampenborgbanens Anlæggelse opstaaet Byen Hellerup, af hvilken en Del dog ligger paa Staden Kjøbenhavns Grund. I Hellerup ligger bl. a. en Skole, flere Privatskoler, et kirkeligt Forsamlingshus „Emaus“ (en Komite er dannet 1895 for Opførelsen af en Kirke i Hellerup), Børnehjemmene „Talitha Kumi“, opr. 1878, og „Christianshvile“ (det sidste stiftet af Foreningen af 23. Apr. 1882), et Gasværk („Strandvejs Gasværk“), anl. 1892 (der forsyner Gjentofte-Ordrup Kommune og en Del af Lyngby Sogn), Station paa Klampenborg- og Nordbanen (til Dels beliggende paa Kbh’s Grund) med Postekspedition og Telegrafstation, mange Villaer, Sporvognsforbindelse med Hovedstaden og flere Fabrikker, deribl. 1 Læste- og Træsko fabrik, Hellerup Glasværk ved Tuborg (tilhørende Aktieselskabet „Kastrup Glasværk“), der beskæftiger noget over 100 Arbejdere (i Hellerup Glasværks Spareforening til Alderdomsforsørgelse, opr. 20/2 83, var Sparernes Tilgodehavende 31/3 94: 8603 Kr., Rentefoden 3 pCt., Reservefonden 363 Kr., Antal af Konti 24), og Tuborg Fabrikker (stiftet 1873 som Aktieselskab, fra 1894 optaget i Aktieselskabet „De forenede Bryggerier“) med Mineralvandsfabrik, der aarligt producerer flere Millioner Flasker Mineralvande samt flydende Kulsyre, og Ølbryggeri, der aarligt producerer omtr. 70,000 Tdr. Øl, og hvis 10 Lagerkældere kunne rumme omtr. 30,000 Tdr.; Fabrikken beskæftiger omtr. 20 Funktionærer og 330 Arbejdere og har særlige Arbejderboliger (de sidste paa Kbh’s Grund). Fabrikkerne ligge ved Tuborg Havn, anl. if. Lov af 4/5 1875 (Kjøbenhavns Petroleumshavn), der søges aarligt af omtr. 700 Skibe og kan optage Fartøjer af indtil 20 F.s Dybtgaaende."<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0281.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 261]</ref>
 
I 1901 havde Hellerup og Gentofte tilsammen havde 7.834 indbyggere,. deDe fleste boede i Hellerup. I 1906 havdevar HellerupHellerups indbyggertal steget til 8.729, indbyggere (og Gentofte bymens 4.342 indbyggere)havde adresse i Gentofte.<ref>Folketællingen 1906; s. 29*</ref> I 1911 havdeboede Hellerupder 10.667 indbyggeremennesker ogi GentofteHellerup og 5.230 indbyggerei Gentofte.<ref>Folketællingen 1911, s. 105</ref> Allerede på dette tidspunkt var skellene mellem de forskellige byområder ved at forsvinde, og fra 1916 regnedes hele Gentofte Kommune som [[Forstæder i Danmark (før 1970)|forstad]] til København.
 
I [[1934]] blev Klampenborgbanen omdannet til en [[S-bane]].
 
== Veje ==
Bernstoffsvej varBernstorffsvej, anlagt i [[1770]], menvar op til midten af 1800-tallet varkun detforbundet kunmed Strandvejen med de nuværende [[Jægersborg Allé]], Hellerupvej og Tranegårdsvej, der forbandt Bernstorffsvej med Strandvejen. Vejbyggeriet tog fart i takt med byudviklingen. I årtiet [[1900]]-[[1910|10]] anlagde man således Kildegårdsvej/Ellegårdsvej samt Tuborgvej. Desuden overtog kommunen en mængde veje, som enten var private eller tilhørte forstvæsenet, eksempelvis ''Jægersborg Allé'', som i [[1913]] fik bommene fjernet, så alle kunne benytte den.
 
== Industri ==
Industrihistorien i Hellerup domineres af [[Tuborg|Tuborgs Bryggerier]], som blev oprettet i [[1873]]. Hellerup har aldrig haft ret megen industri, og det derden har især været, har man forsøgt at koncentrerekoncentreret omkring Tuborgs-området, område (eksempelvis [[Strandvejsgasværket]]).
 
=== Bygninger og institutioner i Hellerup ===
* [[Hellerup Kirke (Gentofte Kommune)|Hellerup Kirke]], opført år [[1900]] ved [[Thorvald Jørgensen]].
* [[Palladiums filmstudier]], opført i [[1912]]. Huser nu sejlklub, fægteklub og fægteklubrestaurant.
* [[Hellerup Seminarium]] 1953-1988.
* [[Helleruplund Kirke]], opført i [[1956]].
* [[Gentofte Bibliotekerne|Hovedbiblioteket]], tegnet af [[Henning Larsen]] og opført i [[1985]].
* [[Experimentarium]], åbnet [[1991]] i Tuborgs gamle tappehaller fra 1880’erne. Experimentarium åbnede i en nybygget, moderniseret udgave i 2017.
* [[Gammel Hellerup Gymnasium]] – med ny multihal tegnet af Bjarke Ingels Group.
* [[Øregaard Gymnasium]].
* [[Ellehammer A/S|Ellehammers laboratorium]] - anvendes nu til andre formål.
* [[Sankt Lukas Stiftelsen]].
* [[Copenhagen International School]].
* [[Hellerup Kirkegård]].
* [[Mindelunden i Ryvangen]].
* [[Hellerup Skole]].
* [[Bernadotteskolen]].
* [[Blidah Park]] - berømt funktionalistisk boligbebyggelse.
* [[Øregaard Museum]]. Landsted tegnet af [[Joseph-Jacques Ramée]], nu museum.
* [[Tale- og Høreinstituttet]].
* [[Tranegårdskolen]].
 
=== Forsvundne steder og bygninger ===
* [[Hellerupgård]] - Landstedlandsted tegnet af den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée.
* [[Constantia]] - Landstedlandsted.
* [[Taffelbay]] - Landstedlandsted.
* [[Blidah]] - Landsted landsted.
* [[Store Mariendal]] - Landsted landsted, bolig for [[Prins Axel]].
* [[Strandvejsgasværket]].
 
== Litteratur ==
<gallery>
Fil:Helleruplund Kirke 2.JPG|[[Helleruplund Kirke]] på Bernstorffvej.
Fil:Tuborg-havn.jpg|Tuborg-havn Havn med moderne boligområde.
Fil:Hellerup-3.jpg|Hellerup Kirke.
Fil:Rotundan - Hellerup-2000.jpg|Rotunden med Menu-supermarked, postkontor og café.
</gallery>
 
1.449

redigeringer