Reichsautobahn: Forskelle mellem versioner

Kulturminder, landskabet og naturbeskyttelse spillede en væsentlig rolle i den nazistiske ideologi og dermed også i planlægningen og byggeriet af motorveje. Tyskerne skulle lære skønheden af det genopståede fædreland. [[Arkitekt]]en Professor [[Paul Bonatz]] og [[Landskabsarkitekt]] [[Alwin Seifert]] blev derfor tilknyttet motorvejsprojektet. Seifert blev udnævnt til ''Rigslandskabsadvokat''. Seifert var en indflydelsesrig rådgiver for Todt og samlede [[landskabsarkitekt]]er, plantesociologer og miljøfolk, som han forsøgte at gennemføre sine ideer med. [[Plantesociologi|Plantesociologen]] [[Reinhold Tuxen]] blev således atsat i gang med at kortlægge den naturlige vegetation i områderne, hvor fremtidige motorveje skulle anlægges. Denne kortlægning skulle danne grundlag for en naturlig tysk beplantning langs vejene.

Den tyske Autobahn blev set som en måde at skabe et fællesskab på, som var kædet sammen både fysisk og symbolsk. Da [[Carl Theoder Protzen]] gav sit billede af motorvejsbroen ved [[Leipheim]] titlen: "''Ryd skoven, spræng klippen, besejr dalen, overvind afstanden, udstræk vejen gennem det tyske land''", skabte han en klar forbindelse mellem det, som skulle gøres, og det, som skulle opnås. Bygningen af den tyske Autobahn skulle ikke blot lære det tyske folk, at de var knyttet sammen, men skulle også vise at den var frembragt ved at tyskere arbejdede sammen. Det skulle være en inspiration ved opbygningen af det tyske folks samfund. Indsatsen, som blev gjort for at udforme motorvejsbroer og tankstationer, viser klart at det var mere end en motorvej.